Laborant – udvikling af fødevareingredienser
Foodjob Nordic
Foodjob Nordic søger nu en dygtig Laborant til at blive en del af AKV AmbA ved Vodskov. Som Laborant vil din primære opgave være at udføre forsøg i forbindelse med udviklingen af nye typer modificerede stivelser til anvendelse i fødevareprodukter. Du vil arbejde selvstændigt i laboratoriet, men arbejde tæt sammen med udviklingsteamet, og referere direkte til Senior R&D Specialist.
Ansvarsområder og mål:
Vi søger en Laborant med en hands-on tilgang, der trives med praktisk laboratoriearbejde, analytiske opgaver og tværfagligt samarbejde. Du vil få en central rolle i udviklingsarbejdet, og få et tæt samarbejde med kollegaer på AKV FoodLab i Aarhus, der optimerer brugen af de modificerede stivelser til produkter i den globale fødevareindustri. Som Laborant i AKV’s R&D-team vil dine primære opgaver være:
- Udføre praktiske forsøg i forbindelse med udviklingen af nye typer stivelser med specifikke funktionelle egenskaber i forskellige fødevareapplikationer
- Udføre analyser såsom titrering, NIR (Nærinfrarød spektroskopi) og viskositetsmålinger, der udfordrer dine analytiske evner.
- Arbejde aktivt i laboratoriet med test, målinger og evaluering af forsøgsresultater.
- Dokumentere og analysere forsøgsresultater i samarbejde med teamet.
- Vedligeholde og rengøre laboratorie- og procesudstyr.
- Bidrage til indkøbsopgaver for laboratoriet, hvor det er nødvendigt.
- Kontakte leverandører og identificere behov for nye råvarer.
- Sikre en god overlevering af opgaver til kolleger i form af rapporter og dokumentation
Personlige og faglige kvalifikationer:
Du har et solidt fagligt ståsted, men er fortsat nysgerrig for at prøve nye veje. Den rette kandidat er en selvstændig og kvalitetsbevidst laborant, som trives med varierede opgaver i en ofte travl hverdag, som indbefatter såvel rutineprægede analyser som mere projektorienterede opgaver. Der er således tale om et job med flere forskelligartede arbejdsopgaver og kontakt på tværs i organisationen, og tæt samarbejde med virksomhedens øvrige medarbejdere, især inden for kvalitetsområdet. De ønskede kvalifikationer for stillingen er:
- Uddannet laborant, gerne med erfaring fra fødevareindustrien. Erfaring med pulverproduktion og procesindustri er en fordel, men ikke et krav.
- Evne til at arbejde systematisk og selvstændigt i laboratoriet.
- Analytisk stærk og i stand til at håndtere komplekse analyser.
- Detaljeorienteret og har fokus på dokumentation
- Gode samarbejdsevner og evnen til at sparre med kolleger på en konstruktiv måde.
- Socialt stærk og vedholdende, med evnen til at udfordre teamet på den rette måde.
- IT er en naturlig del af hverdagen, så IT-kundskaber på brugerniveau er en forudsætning.
- Behersker dansk både skriftligt og mundtligt samt kan læse og forstå engelsk.
Stillingen er baseret i Langholt ved Vodskov, hvor produktion og laboratorium er placeret. Der vil være møder og projekter sammen med kollegaer på AKV FoodLab i Aarhus, forventet 2-3 gange om måneden.
Vi tilbyder:
- Muligheden for at være en nøglemedarbejder i et dynamisk team
- Indflydelse og frihed under ansvar i en international virksomhed med en handlingsorienteret beslutningsproces, hvor der ofte er fart på
- Faglig sparring i tæt samarbejde med Senior R&D Specialist og den øvrige ledelse
- Et arbejdsmiljø med entreprenørånd, sammenhold og højt præstationsniveau
- En åben og respektfuld tone
- Attraktiv løn efter kvalifikationer
Yderligere information og ansøgning:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Director Mads Clemmensen fra Foodjob Nordic, som varetager udvælgelsen af kandidater, på telefon +45 2912 6119.
Foodjob Nordic sikrer fuld diskretion for alle ansøgere.
AKV AmbA er den nordligste af Danmarks fire kartoffelstivelsesfabrikker, og har ca. 180 andelshavere hovedsageligt bosiddende i Vendsyssel og Himmerland. AKV har sine fabriksanlæg ved Langholt nord for Aalborg, og salgs- og applikationscenter i Agro Food Park ved Aarhus. AKV AmbA producerer ingredienser på leverancer af kartofler fra fabrikkens andelshavere, og driver salget ud mod internationale markeder i mere end 70 lande.
APPLY FOR JOB
Employer: AKV AmbA
Region:
Northern region
Country:
Denmark
Discipline:
Research & Development
Reference:
145269
APPLY FOR JOB
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: