Rotationsvikar til Regnskab
Aarhus Universitet (AU)
I Regnskabsafdelingen på Aarhus Universitet søger vi en dygtig og engageret regnskabs-/administrativ medarbejder, der har flair for tal og sikker drift. Stillingen er et rotationsvikariat, hvilket vil sige, at du skal have været ledig i min. 26 uger for at komme i betragtning og være godkendt til ordningen i dit jobcenter. I stillingen indgår du i to af afdelingens fire teams, og dels varetager du dine egne daglige ansvarsområder, og dels bliver du en del af arbejdet i gruppernes brede vifte af opgaver. Dine hovedopgaver:
- daglig håndtering af sager i universitetets økonomisystemer
- varetagelse af bilagsarkivering
- oprettelse af udenlandske rejsekreditorer
- tastning af salgsfakturaer
- diverse ad-hoc opgaver
Vores forventninger til dig er, at du
- opfylder kravene til at indgå i et jobrotationsvikariat. Kontakt A-kasse/jobcenter for at sikre, at du opfylder kravene. Du bedes anføre din aktuelle ledighedslængde i ansøgningen
- har erfaring med regnskab og administrative rutiner, er detaljeorienteret og arbejder systematisk og struktureret
- kan arbejde selvstændigt og effektivt
- er imødekommende, fleksibel og initiativrig
- er god til at kommunikere i både skrift og tale
- har gode IT-kundskaber
Om stillingen
Vikariatets ugentlige arbejdstid er 30 timer og løber fra d. 1. april - 4. juli med evt. mulighed for forlængelse. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til HK-overenskomst.
Regnskab er en del af AU Økonomi og er organiseret i fire teams:
- Debitorgruppen
- Kreditorgruppen
- Rejsegruppen
- Servicegruppen
I stillingen indgår du i arbejdet i både Debitorgruppen og i Servicegruppen, hvor du vil blive lært op af kolleger fra de to teams.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til teamleder Bente Wissing Brøndum, bente.brondum@au.dk, tlf. 2116 4052.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Afdeling: Servicegruppen/Service Team
Ansøgningsfrist: 20 March 2025
Placering: Aarhus C Trøjborgvej 82-84
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: