Få opslag som dette inden alle andre

Applikationssupporter

EDORA A/S



Har du et skarpt øje for fejlfinding og en serviceorienteret tilgang? Motiveres du af at hjælpe brugere med tekniske udfordringer? Så er du måske vores nye Applikationssupporter!

Om stillingen:
Hos Edora søger vi en engageret og teknisk dygtig Applikationssupporter til at styrke vores supportteam. I denne rolle vil du spille en central rolle i at sikre en professionel og effektiv kundeoplevelse samt håndtere tekniske udfordringer for brugere af WorkforcePlanner (WFP) og LeverandørPlatformen (LP).

WorkforcePlanner (WFP) er et ressourcestyringsværktøj, der anvendes af jobcentre, borgerservice, sundhedssektoren og fritidsforvaltninger til at automatisere planlægningsopgaver og borgerbookinger. LeverandørPlatformen (LP) understøtter ordrer, afrapportering og faktureringsstyring i forbindelse med borgerforløb hos kommunernes partnere.

Som Applikationssupporter vil din primære opgave være support og teknisk fejlsøgning på WFP-løsningen, samtidig med at du yder 1st level support på Edoras øvrige produkter. Du vil håndtere både telefoniske og skriftlige henvendelser fra brugere og sikre en effektiv løsning af deres problemstillinger. Af natur motiveres du af at vejlede og finde løsninger, og du udfører alt dette med en venlig og professionel tilgang. Du bliver en del af et dedikeret og socialt team, hvor samarbejde, hjælpsomhed og en professionel tilgang er i fokus.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Telefonisk og skriftlig kundesupport – håndtere henvendelser fra brugere og sikre en professionel oplevelse fx hjælpe kunderne med at navigere i systemerne
  • Drift og systemstatus – registrere sager i vores ITSM system og følge op på at de bliver løst indenfor de definerede service levels og til kundernes tilfredshed
  • Vidensdeling og procesoptimering – bidrage til forbedring af supportprocesser og vedligeholde vidensbasen
  • Assistere kollegaer ved fejlsøgning og incident management – du vil i perioder hjælpe med at identificere, analysere og afhjælpe tekniske fejl på applikationer og hardware

Der er tale om en fastansættelse på fuld tid, hvor du møder fysisk ind på kontoret i Charlottenlund mandag til fredag.

Hvem er du?
Vi søger en engageret Applikationssupporter, der har en struktureret og løsningsorienteret tilgang. Du trives med at arbejde i et team, men kan også tage ansvar for dine egne opgaver. Det er vigtigt for os, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi søger derfor dig, som har lyst til at bidrage til teamet og den gode stemning.

Vi forventer, at du:

  • Har gode IT-færdigheder og erfaring med teknisk support og fejlfinding af software og hardware
  • Vi forestiller os at du har en relevant teknisk uddannelsesbaggrund, fx IT-supporteruddannelsen fra TEC eller lignende
  • Er god til at kommunikere komplekse tekniske problemstillinger på en forståelig måde – både skriftligt og mundtligt
  • Har erfaring med incident management og kan arbejde struktureret med supporthåndtering
  • Trives med et højt arbejdstempo og kan bevare overblikket, når der er mange henvendelser
  • Er ansvarlig, serviceminded og tålmodig i din tilgang til brugerne

Vi tilbyder:

  • En grundig onboarding - ved opstart vil du gennemgå et introduktionsforløb til WFP- og LP-løsningen samt Edoras andre produkter
  • En spændende og udfordrende stilling med mulighed for personlig og faglig udvikling. Du vil blive en del af en travl arbejdsplads med en varieret hverdag, der beskæftiger sig med IT kritiske samfundsproblemer
  • Et uformelt, sjovt og lærerigt arbejdsmiljø med mulighed for at få indflydelse. Derudover er Edora en social arbejdsplads, hvor vi hygger os sammen og løbende har sociale arrangementer gennem vores Edora Social Club og fredagsbar
  • Du kan se frem til at samarbejde med ca. 100 dygtige og kompetente kollegaer i de skønneste omgivelser på Charlottenlund Slot, hvor vi har en sund og lækker frokostordning

Lyder Edora som et sted for dig?
Så send en ansøgning og dit CV, hellere i dag end i morgen. Brænder du inde med et spørgsmål eller to, så slå på tråden til vores Afdelingsleder for Supporten, Daniel Friis, på telefon 44 12 66 21. Vi holder løbende samtaler, og annoncen lukkes, når vi har fundet vores nye kollega.

At arbejde hos Edora
Hos Edora bidrager du med dine evner, flid og målrettethed til, at vi skaber samfundskritiske digitale løsninger. Vi tilbyder som gengæld muligheden for, at du kan arbejde i et højt funderet fagligt miljø og nyde godt af en vifte af muligheder for professionel og personlig udvikling. Du får dygtige og kompetente kollegaer, og vi prioriterer et uformelt, sjovt og lærerigt arbejdsmiljø, hvor du får indflydelse og kan gøre dig gældende. Vi er knivskarpe og målrettede på de faglige udfordringer og opgaver, men vi hygger os også sammen, og har løbende sociale arrangementer, fredagsbar mv.

Vi hylder FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder og giver lige muligheder for alle kvalificerede kandidater ifm. vores rekrutteringsproces. Vi ved, at kombinationen af talent, faglighed og diversitet tilsammen udgør det bedste fundament for et firma – og for os hver især som kollegaer og mennesker. Sammen skaber vi dagligt arbejdsglæde og de rigtige, gode løsninger for vores kunder.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Daniel Friis
Tlf.: 44 12 66 21

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos EDORA A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


EDORA A/S

Hovedkontor: Jægersborg Alle 1, 2920 Charlottenlund

Edora er et tradiotionelt IT hus med både en konsulent forretning og et SaaS system WFP.

Arbejdspladsen har lige nu 55 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 5 færdiguddannede samt 3 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2766708//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.