Sygeplejerske eller farmakonom søges til Klinisk Farmaci Sygehusapoteket Region Nordjylland - Region Nordjylland
Region Nordjylland
Vil du være med til at gøre en forskel for patienter i Nordjylland og udvikle vores kliniske farmaciydelser? Så søger vi en barselsvikar til vores medicinserviceteam på Thisted Sygehus. Stillingen er på 37 timer/uge med tiltrædelse 1. juni 2025 eller hurtigst muligt. Er der ønske om et andet ugentligt timetal, er vi som udgangspunkt åbne for det.
Jobbet:
Som en del af teamet vil du stå for den praktiske drift af medicinrummene og sikre, at de rette lægemidler er tilgængelige på hospitalets afdelinger samtidig med, der er fokus på patientsikkerhed og økonomi. Du bliver faglig sparringspartner for sygeplejersker og læger om medicin og medicinhåndtering. Alt efter kompetencer og evt. erfaring vil du skulle foretage ordinationsgennemgang af patienternes ordinerede medicin under indlæggelse.
Din profil
- Uddannet sygeplejerske eller farmakonom med interesse for klinisk farmaci i sekundærsektoren.
- Systematisk og struktureret arbejdsmetode, selvstændig og udadvendt.
- Robust og trives med ansvar og deadlines.
Vi kan tilbyde:
- Et dynamisk og alsidigt job med selvstændige opgaver og faglig sparring.
- Grundig oplæring og tæt samarbejde med erfarne kolleger.
- Et lille team med stor ansvarsfølelse og fleksibilitet, hvor teamet som udgangspunkt selv planlægger varetagelsen af den daglige drift og selv aftaler indbyrdes, hvis der er behov for at gøre brug af vores flekstidsaftale.
- En afdeling bestående af 31 farmakonomer, syv farmaceuter, to ledende farmakonomer og en afdelingsleder, som alle glæder sig til at byde dig velkommen
Løn og ansættelsesforhold:
- Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
- Arbejdstid: Mandag-fredag kl. 08:00-15:30.
- Flekstidsordning, fuldt arbejdsgiverfinansieret pension og betalt frokostpause.
For spørgsmål kan du kontakte afdelingsleder Lise Yder på tlf. 2115 1578 eller farmakonomerne Line Weiskvist (tlf. 9765 0142) og Jannie Kaysen (tlf. 9765 0984).
For oplysninger om Sygehusapoteket Region Nordjylland henvises til Sygehusapoteket.
I forbindelse med ansættelse indhentes der straffeattest. Ansættelse er betinget af godkendelse af denne.
Ansøgning:
Din ansøgning skal være os i hænde senest den 30. april 2025 og sendes via Region Nordjyllands elektroniske ansøgningssystem.
Samtaler forventes afholdt den 7. april i Thisted.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: