Få opslag som dette inden alle andre

Administrativ medarbejder til forskningsenhed og Ortopædkirurgisk Afdeling

Region Hovedstaden



Har du lyst til at arbejde med forskningsadministration, økonomistyring og projektkoordinering? Og kan du trives i en alsidig stilling, hvor du understøtter forskningsledelse og forskningsenheder med en bred vifte af administrative opgaver? Så er du måske vores nye kollega i Clinical Orthopaedic Research Hvidovre (CORH) og på Ortopædkirurgisk Afdeling.

Om stillingen
Vi søger en administrativ medarbejder til at varetage en central rolle for Ortopædkirurgisk Afdelings forskning. Du vil få ansvar for økonomistyring, diverse administrative opgaver, forskningsregistrering, fondsadministration og generel koordinering af forskningsaktiviteter. Stillingen indebærer tæt samarbejde med professor og forskningsansvarlig Anders Troelsen, afdelingsledelsen, afdelingens lokale forskningsråd samt øvrige forskere, økonomiafdelingen, eksterne samarbejdspartnere og andre interessenter. Det forventes, at op til 40 % af arbejdstiden bruges på at dække de behov, der er i forhold til afdelingens øvrige forskningsrelaterede opgaver.

Som forskningsadministrator vil dine opgaver spænde bredt, men de primære arbejdsområder vil være:

For CORH og afdelingen:

  • Økonomi og budgetstyring: Controlling af forskningsprojekter, oprettelse af nye konti, fakturering, regnskabsaflæggelse, lønbudgetter og re-budgettering.
  • Fondsadministration: Identificering af finansieringsmuligheder, støtte til fondsansøgninger og økonomisk afrapportering, herunder arbejde indenfor deadlines.
  • Forskningsregistrering: Opdatering og vedligeholdelse af PURE, træk af publikationslister og bibliometri samt årlig forskningsstatistik og registrering.

For CORH:

  • Projektkoordinering og administration: Overvågning af deadlines, rapportering og understøttelse af forskningsaktiviteter, løbende opfølgning på virksomheds- og forskningssamarbejder, herunder dokumenthåndtering og kontrakter i samarbejde med den juridiske enhed. Derudover vil du have ugentlige statusmøder med professor Anders Troelsen og yde administrativ støtte på baggrund af møderne.
  • CAG ROAD: Koordinering af Clinical Academic Group – herunder økonomi, planlægning af møder, afholdelse af symposium og øvrig forskningskommunikation.
  • Det lokale forskningsråd: Planlægning, understøttelse og opfølgning.
  • Kommunikation og kontakt: Servicere som bindeled mellem interne og eksterne interessenter, samarbejdspartnere samt understøtte forskningsformidling via SoMe og andre kanaler.
  • Mødeplanlægning og kalenderstyring: Planlægning af møder, herunder koordinering, forplejning, referatskrivning og opfølgning.

Din profil
Vi søger en struktureret og selvstændig medarbejder, der trives i en forskningskontekst og med administrative og koordinerende opgaver. Du har:

  • En relevant videregående uddannelse.
  • Erfaring med forskningsadministration, økonomistyring og fondsansøgninger.
  • Udpræget evne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for processer og deadlines.
  • Gode IT-kompetencer og erfaring med økonomistyringsværktøjer (SAP).
  • Gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk.
  • En positiv tilgang til både store og små opgaver.

Om os
Clinical Orthopaedic Research Hvidovre (CORH) er en dynamisk forskningsenhed inden for ortopædkirurgi, ledet af professor Anders Troelsen. Vi er et team af forskere og administrativt personale, der arbejder tæt sammen om at drive forskning af høj kvalitet. CORH er en del af Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP) og Clinical Academic Group – CAG ROAD, hvor vi samarbejder på tværs af forskningsinstitutioner.

Du kan læse mere på www.corh.dk og www.gchsp.dk/cag/cag-road

Vi tilbyder en arbejdsdag med selvstændig tilrettelæggelse af opgaveløsning, gode kolleger og et tæt samarbejde med PA for professor Anders Troelsen. Du vil få en bred koordinerende, administrativ og udviklende funktion tæt på forskningsledelsen.

Generelt om Ortopædkirurgisk Afdeling:
Afdelingen er delt op i sektioner (børneortopædi, alloplastikkirurgi, artroskopisk kirurgi, håndkirurgi, traumatologi og fod-ankelkirurgi).

Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre har i alt 78 senge fordelt på 3 afsnit:

  • Et akutafsnit med 35 sengepladser der omfatter bl.a. femurfrakturer, amputationer og sår.
  • Et afsnit der har 26 sengepladser til akutte patienter og et afsnit med 17 sengepladser.
  • Et afsnit er et elektivt 5-døgnsafsnit.

Årligt har ambulatoriet ca. 65.000 konsultationer, og der udføres ca. 8.500 operationer, hvoraf 2.000 er elektive, 3.000 er akutte og 3.500 i sammedagskirurgisk regi.

Afdelingen har et optageområde på ca. 550.000 i Region Hovedstaden.

Afdelingen har højt specialiseret funktion inden for flere områder, blandt andet fod- ankelkirurgi.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med ansættelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV inkl. kort motivation, case* samt evt. relevante bilag.

*Case: Beskriv hvordan du vil løse en opgave, hvor du skal etablere et budget til et multicenter studie. Beskriv processen på en halv side plus evt. figurer og vedlæg som bilag.

Ansøg via linket her på siden senest søndag den 13.april 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 17.

For yderligere information om stillingen, kontakt PA Fie Tillie Schlippe på mail fie.tillie.schlippe@regionh.dk eller telefon 38 62 67 74

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Afdeling:

Lokation: Hvidovre Hospital

Ansøgningsfrist: 13 Apr 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2774147//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.