Få opslag som dette inden alle andre

Attraktiv og meningsfuld sygeplejerskestilling til ambulatorium for større børn B294 i Glostrup

Region Hovedstaden



Er du en dedikeret og engageret sygeplejerske med lyst til at gøre en positiv forskel i børns liv?

Vi søger nye kollegaer til vores afsnit, da vi har kollegaer, der skal på barsel, og andre der har fået spændende nye udfordringer internt.

Vi tilbyder en unik mulighed for at blive en del af et stærkt, kompetent og støttende arbejdsfællesskab, hvor du kan gøre en markant forskel for børn med psykiatriske lidelser og deres familier.

Du bliver en vigtig del af et stærkt sygeplejefagligt miljø
Hos os bliver du en del af et dynamisk og fagligt stærkt team, hvor samarbejde og trivsel er i højsædet. Du vil indgå i et af afsnittets to tværfaglige teams, hvor du får ansvar for dine egne opgaver, men samtidig har rig mulighed for både mono- og tværfaglig sparring.

Faglig udvikling og personlig vækst er nøgleordene, og vi værdsætter din nysgerrighed og lyst til at lære og udvikle dig i tæt samarbejde med dine kollegaer.

Ambulatorium for større børn B294
Vores ambulatorium er beliggende i Det Ambulante Hus i Glostrup, som udover vores ambulatorium også huser to af vores ungdomspsykiatriske ambulatorier.

I afsnittet udreder og behandler vi børn i alderen 8-14 år med alle former for psykiatriske lidelser og forstyrrelser, såsom ADHD, autisme, angst, tvangslidelser og depressioner.

Desuden har afsnittet regionsfunktion for børn og unge med kombinationen af psykiatrisk problemstilling og mental retardering, funktionelle lidelser, samt højt specialiseret funktion i forhold til børn med psykose.

Uddannelse og udvikling er i fokus
Afsnittet har en stærk uddannelsesforpligtelse og fungerer som uddannelsessted for sygeplejerskestuderende og medicinstuderende.

Vi prioriterer både faglig udvikling og muligheden for at blive en del af et fællesskab, der støtter din karriere. Vi tilbyder en struktureret introduktion og supervision, så du føler dig tryg og godt rustet til at varetage dine opgaver.

Hvordan ser din arbejdsdag ud?
Som sygeplejerske i vores ambulatorium vil du varetage både udrednings- og behandlingsopgaver.

Du vil få en grundig oplæring og vil selvstændigt stå for psykoedukation til børn og forældre, samtaler omkring opstart og regulering af medicinsk behandling, somatiske opgaver og koordinering med barnets øvrige netværk.

Du vil blive en nøgleperson i udredningen af børn med psykiatriske udfordringer og på sigt få sagsansvar. Du får ansvar for at tage initiativ og træffe selvstændige beslutninger, samtidig med at du altid har dine kollegaer omkring dig til sparring.

Fysisk sidder du på eget kontor men med en masse kollegaer omkring dig, så der altid er nogle at sparre med.

Vores forventninger til dig
Vi søger en positiv, empatisk og engageret sygeplejerske, der trives i et tværfagligt samarbejde og har lyst til at være med til at skabe et trygt og støttende miljø for børn og familier.

Vi ser gerne, at du har:

  • Gode samarbejdsevner med både kollegaer, børn og deres familier
  • En interesse for børne- og ungdomspsykiatri
  • Erfaring med psykiatriske, pædiatriske eller ambulante opgaver
  • Har en selvstændig og ansvarsbevidst arbejdsstil, og trives i en arbejdsplads, hvor tværfagligt samarbejde er i højsædet

Vi tilbyder en grundig introduktion
Vi ønsker at sikre, at du føler dig tryg og godt forberedt i dit nye job. Derfor prioriterer vi en grundig og struktureret introduktion til både arbejdet og børne- og ungdomspsykiatrien som fagområde.

Du bliver tilknyttet en mentor, som hjælper dig med at falde til og bliver fortrolig med både opgaverne og afsnittet. Derudover får du adgang til løbende supervision og sygeplejefaglig sparring, som er målrettet hele sygeplejerskegruppen.

Fokus på trivsel og arbejdsglæde
Hos os er det vigtigt, at du føler dig som en del af et fællesskab, og vi arbejder målrettet på at sikre et godt og sundt arbejdsmiljø.

Vi har et stærkt kollegialt sammenhold, hvor vi altid hjælper hinanden og deler viden og erfaringer. Vi holder årligt flere sociale arrangementer som sommerfester, DHL-stafet og julefrokost.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt og med tiltrædelse den 1. juli 2025 eller hurtigst muligt.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når vi indstiller til ansættelse.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Freja Alkalai Gustavsen på 38 64 05 00 eller assisterende afsnitsleder Lisa Schultz Laugesen på mail: lisa.schultz.laugesen@regionh.dk

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"

Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket snarest muligt.

Der er ansøgningsfrist den 18. april 2025 og vi holder løbende samtaler, dog senest den 2. maj 2025.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Afdeling:

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Ansøgningsfrist: 18 Apr 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2777704//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.