Hæmatologi med hjerte og nysgerrighed – Er du vores nye sygeplejerske?
Region Syddanmark
Hos os er ingen dage ens – og dét elsker vi!
Vi søger dig, der både har hjerte for det nære og hænderne skruet rigtigt på til det akutte. Dig, der ikke bliver skræmt af kompleksitet – men tværtimod tænder lidt på detektivarbejdet, når den rigtige behandling skal findes til lige præcis dennne patient.
Måske er du nyuddannet og klar på at lære. Måske har du erfaring og ved, hvor du trives. Uanset hvad, har vi plads og respekt for din faglighed – og vi lover, du aldrig kommer til at stå alene.
Her bliver du en vigtig del af noget større.
Hos os får du ikke bare en stilling – du får relationer. I hæmatologien følger vi patienterne over tid, og det tætte bånd kræver noget særligt af dig. Noget fagligt, ja – men også noget menneskeligt. Til gengæld får du det hele tifold igen.
Vi lover dig:
Et personligt og grundigt introduktionsforløb – 12 uger med mentor og tæt opfølgning
Mulighed for faglig fordybelse, udvikling og efteruddannelse
En afdeling, hvor vi snakker med hinanden – ikke om hinanden
En kultur, hvor vi løfter i flok og deler både grin og tårer
Faste tværfaglige konferencer og kollegial supervision
Vagter med fleksibilitet og medbestemmelse
En afdeling, hvor vi tør tænke nyt – fra hjemmekemoterapi til forskningsprojekter
Du får også
Blandede vagter med indflydelse på vagtplan via ønsker i Hosinfo
Mulighed for efter- og videreuddannelse
Weekendvagt hver 3. weekend, mulighed for 12 timers vagter hver 4. weekend.
Vores værdier er ikke bare ord på en væg
Vi arbejder sammen – på tværs af fag og funktioner. Her er ingen hierarkier, kun holdånd.
Vi tager ansvar – for patienterne, for hinanden og for det vi siger og gør.
Vi tænker nyt – vi tror på læring, udvikling og innovation – og du kan være med til at sætte retningen.
Vi skaber stemning – både med morgensang, latter og en ekstra kop kaffe. Det mærker patienterne – og det gør vi også.
Og ja, vi hygger også
Fest med kollegerne? Tjek. Nytårskur? Tjek. Temadage, frivillige hyggetanter og et stærkt fællesskab? Tjek, tjek og tjek. Vi tager os ikke kun godt af patienterne – vi passer også på hinanden.
Så send os en ansøgning – eller endnu bedre: Kig forbi og mærk stemningen selv.
Vi glæder os til at møde dig
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem DSR og Regionernes lønnings- og takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse.
Læs mere
Strategi for sygepleje,Hæmatologisk Afdeling X
Læs vores værdibog her
Se afdelingen LinkedIn-profil
Se afdelingens Facebook-profil
Se video om at være sygeplejerske i Afdeling X
Vil du vide mere?
Så kontakt meget gerne en af vores to oversygeplejersker på sengeafsnittene:
Majken Boesgaard Rasmussen, konstitueret oversygeplejerske, tlf. 2034 7122 afsnit X-syd eller oversygeplejerske Charlotte Bang Pedersen, afsnit X-Nord, tlf. 2034 2502
Stillingen er ledig pr. 1.6.25 eller snarest mulig
Ansøgningsfristen er 21.4.25 Samtaler forventes afholdt snarest derefter d. 28.4.25
Afdeling: Hæmatologisk Afdeling X Odense
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Arbejdstid: 37 timer
Arbejdssted: Odense
Ansøgningsfrist: 21 Apr 2025