Få opslag som dette inden alle andre

2-årig stilling som klinisk assistent til forskningsprojekt ved Center for Hørelse og Balance ved Afdeling for Øre-næse-halskirurgi og Audiologi, Rigs

Region Hovedstaden



En 2-årig stilling som klinisk assistent til forsknings- og innovationsprojektet “Digital twin models in temporal bone surgery” ved Center for Hørelse og Balance, Afdeling for Øre- Næse-og Halskirurgi & Audiologi, Rigshospitalet, opslås hermed til besættelse med start efter aftale mellem 1. juni og 1. oktober 2025.

Kort om forskningsprojektet: Tindingebenskirurgi kræver mikrokirurgi nær kritiske anatomiske strukturer herunder hjernehinderne og ansigtsnerven som udviser variation mellem patienter. I projektet vil vi sammen med projektets partnere undersøge, udvikle og forfine skabelsen af patientspecifikke digitale modeller (digital twins) ud fra cone-beam CT-scanning til kirurgisk planlægning af tindingebenskirurgi i et virtuelt miljø og efterfølgende til mixed-reality projektion i et kirurgisk exoskop. Projektet indgår som en del af et større projekt omkring anvendelsen af computervision til ørekirurgisk navigation med finansiering fra projektets partnere herunder Center for Hørelse og Balance og med større investering fra Innovationsfonden. I projektet indgår udover Rigshospitalet også en partner fra den danske medicotekniske industri, en partner fra den østrigske medicotekniske industri, og en østrigsk universitetspartner.

Du vil blive en del af ”Temporal Bone Imaging and Simulation” gruppen i Center for Hørelse og Balance, der forsker i klinisk billeddannelse og simulation herunder virtual reality og 3D-printning til træning og patient-specifik forberedelse af ørekirurgi. Der er på nuværende tidspunkt fire ph.d.-studerende, tre postdocs, to kandidatstuderende, en bioanalytiker og en 3D-print tekniker i gruppen. Der et godt forskningsmiljø på tværs af forskningsgrupperne i Center for Hørelse og Balance. Centeret råder bl.a. over otopatologisk laboratorium med tindingebenssamling, 3D-printere, og cone-beam CT scannere. Læs mere om forskningsgruppen på https://www.rigshospitalet.dk/temporal-bone-imaging-and-simulation-research-group

Projektet foregår under hovedvejledning af afdelingslæge og klinisk forskningslektor Steven Andersen og som daglige vejledere for den kliniske assistent er postdoc Andreas Frithioff og ph.d.-studerende Bilal Akram.

Du vil som klinisk assistent få din daglige gang i centeret og dit arbejde består primært i at være med til lægefagligt at udvikle, afprøve og evaluere digital twin konceptet med henblik på videnskabelige publikationer. Ud fra ideer og interesse forventer vi, i samarbejde, at opnå funding til yderligere 1 års ansættelse og indskrivelse som ph.d.-studerende ved Københavns Universitet. Du vil skulle foretage CBCT-scanninger efter oplæring inkl. af patienter, indsamle og analysere data, og formidle projektets resultater i peer-reviewede artikler og på relevante møder og konferencer. Du vil komme til at indgå i et internationalt innovationsprojekt og skal samarbejde tæt med både klinikere, forskere, ingeniører, programmører, og teknisk-administrativt personale.

Stillingen er vagtfri. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Øre-næse-halskirurgisk & Audiologisk Afdeling, Rigshospitalet, varetager al diagnostik og behandling indenfor det Otorhinolaryngologiske & Audiologiske område på både basispatienter samt indenfor de højt specialiserede områder. Afdelingen er landets største og er fordelt på to matrikler (Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital). Klinikken har som universitetsafdeling desuden præ- og postgraduate undervisningsforpligtelser med rigt potentiale for yderligere udvikling.

Afdelingen har senest udvidet Center for Hørelse og Balance i den nye Nordfløj for at integrere patientbehandlingen og de aktive forskningsmiljøer inden for ørekirurgi, audiologi og vestibulogi og understøtte translationel og klinisk forskning. Centeret har et tæt samarbejde med DTU og den medicotekniske industri.

Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat af en læge med interesse for forskning og innovation.

Gennemført introduktionsstilling i øre-næse-halskirurgi, tidligere forskningserfaring, interesse for øre-næse-halsspecialet og/eller klinisk billeddannelse/medicinsk teknologi vægtes også men er ikke krav.

Det forventes at du kan arbejde selvstændigt, selv tager initiativ, er omhyggelig, og at du kan samarbejde godt med forskningsgruppen, vores internationale samarbejdspartnere, vores kliniske kollegaer og øvrige personale.

Ansættelsen
Ansættelsen er 2-årig og sker efter gældende overenskomst for kliniske assistenter. Du får tjenestested på Rigshospitalet og stillingen er fuldtid (37 timer).

Ansøgningen: Kort motiveret ansøgning (ca. 1-1.5 side) og CV indsendt via linket her på siden.

Ansøgningsfrist: Den 14. april 2025. Samtaler vil blive afholdt 22. april om eftermiddagen.

Ansættelsesstart: Mellem 1. juni og 1. oktober 2025 efter aftale.

Kontaktperson: Steven Andersen, ph.d., dr.med., afdelingslæge, klinisk forskningslektor; mobil 20612006; e-mail: steven.andersen@regionh.dk

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimumkunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation

Afdeling:

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Ansøgningsfrist: 14 Apr 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2778811//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.