Få opslag som dette inden alle andre

Form dit eget rådgiverjob i Hadsten, få ansvar og bliv en del af et fedt fagligt sparringsmiljø

Sparekassen Kronjylland



Kom og bliv en del af en stor, dynamisk afdeling i Hadsten, hvor vi rådgiver både private og erhverv og kan tilbyde dig spændende udfordringer, uanset hvilken af de to kundegrupper du brænder for. Hos os kan du nemlig selv præge sammensætningen af din kundeportefølje og dens kompleksitet og dermed det job, du trives allerbedst i. Det gælder ikke bare i forhold til vægtningen af privat- og erhvervskunder, men også i forhold til, om du ønsker at jagte nye kunder eller trives bedst med at pleje og udvide forretningen i en eksisterende portefølje.

I jobbet får du altså en sjælden mulighed for selv at forme dit job og for at skrue op og ned for fagområder som privat, investering, pension og lokalt erhverv. Din portefølje sammensætter vi nemlig alt efter din profil, din erfaring og dine ønsker. Det betyder også, at vi har spændende udfordringer til dig uanset, om du er nyuddannet eller har stor erfaring. Det afgørende er, at du har lyst til at blive en del af et ambitiøst fællesskab, hvor vi bruger hinandens styrker til at løfte som et hold. Derudover skal du have lyst til at bidrage med energi, gejst og idéer – både når det kommer til løsninger til kunderne og til hverdagen i afdelingen.

Stærkt fællesskab
Du kan glæde dig til at blive en del af et inspirerende fagligt miljø i en moderne afdeling med 15 kolleger fordelt på privat og erhverv. Vi er gode til at sparre med hinanden på tværs af fagområder og er en afdeling med en udpræget holdånd. Det betyder blandt andet, at vi har stor lyst til at hjælpe hinanden og udvikle os sammen som afdeling. Sammen med os får du derfor også rig mulighed for at udvikle dig både personligt, fagligt og i rollen som rådgiver. Du får også adgang til løbende at bygge videre på din faglighed eksempelvis, hvis du ønsker at specialisere dig.

Da vi er en stor afdeling, er vi så heldige, at vi også kan prioritere den enkelte medarbejders fleksibilitet i hverdagen højt – vi prioriterer dog i lige så høj grad at gøre arbejdsdagen i afdelingen så sjov, lærerig og givende, at man helst ikke vil undvære den og derfor glæder sig til at komme på arbejde. Du kan dermed se frem til en hverdag, hvor vi har det sjovt sammen, har højt til loftet og interesserer os for hinanden, mens vi skaber resultater og gode kundeoplevelser. Vi holder i øvrigt også gode julefrokoster.

Sådan bliver du en succes i jobbet:
Efter 100 dage har du taget ansvar for dine opgaver og føler dig godt hjemme i Sparekassen. Det er lykkedes, fordi:

  • Du har gennemgået vores målrettede onboardingprogram, hvor du har lært dagligdagen i teamet at kende og deltaget i sammøder og sparring. Med din naturlige lyst til at skabe stærke relationer og resultater er du allerede ved at tage vores koncepter til dig og benytter dem i dit møde med kunderne.
  • Dine kolleger har stor tillid til dig og din faglighed. Det har de blandt andet, fordi du er nysgerrig og ikke holder dig tilbage med at bede om hjælp eller at komme med gode input til teamet. Du er allerede blevet en naturlig del af afdelingens stærke privatteam.
  • Du kan snakke med forskellige kundetyper og formår at tale drømme og planer med dem. Du trives med den tætte kontakt til dine kunder, når du skræddersyr løsninger til dem og giver dem et godt økonomisk overblik.
  • Du deltager aktivt i afdelingens fællesskab og gode sparringsmiljø. Som holdspiller bidrager du naturligt med din faglighed, erfaring og gode idéer til, hvordan vi sammen kan blive endnu bedre.

Efter et år er du blevet en stærk sparringspartner for kolleger og kunder, og du bidrager til afdelingens høje kundetilfredshed. Det lykkes du om et år særligt godt med, fordi:

  • Du rådgiver og udfordrer selvstændigt dine kunder og har opbygget stærke relationer til dem. Du har opnået kundernes tillid ved at udleve Sparekassens kundeløfter, og fordi du i din rådgivning drives af at se muligheder, finde løsninger og komme hele vejen rundt om kundernes økonomi.
  • Kundetilfredshed står øverst på din dagsorden. For dig er det en særlig god dag, når kunderne oplever, at service eller løsninger er lidt bedre, end de havde forventet.
  • Du er stolt af vores afdeling i Hadsten og bidrager til vores synlighed og gode omdømme. Det gør du blandt andet ved at bidrage ved forskellige aktiviteter og ved at interessere dig for de muligheder, der ligger i vores markedsområde.

Vi bakker op om din succes i jobbet med rig mulighed for vidensdeling, dygtiggørelse og adgang til relevante kurser.

Vi er særligt på udkig efter dig, der:

  • Har en finansiel uddannelse og har lyst til at give kunderne økonomisk tryghed
  • Er proaktiv og tilgængelig. Kunderne skal føle sig godt serviceret og opleve, at de hører uopfordret fra os
  • Er en dygtig holdspiller, der bidrager til fællesskabet med faglighed og godt samarbejde

Du bliver en del af landets 10. største pengeinstitut, hvor der venter dig mere end 900 kolleger. Vi er en solid sparekasse i rivende udvikling og med et højt aktivitetsniveau, som giver gode resultater og høj kundetilfredshed. De seneste år har vi eksempelvis åbnet flere nye afdelinger, og ifølge den seneste kundetilfredshedsanalyse fra EPSI har vi landets mest tilfredse bankkunder - både private og erhverv.

Vi er en stor organisation med mange forskellige jobmuligheder. Får du på den lange bane helt nye interesser, har vi derfor også gode muligheder for at støtte op om dem.

Klar til et nyt spændende skridt i din karriere? Så kom og gør en forskel for kunderne sammen med os!

Søg jobbet

Arbejdssted:
Hadsten

Se afdelingens team her

Jobtype:
Fuldtid

Ansøgningsfrist
Hurtigt muligt. Vi holder løbende samtaler og fjerner opslaget, når vi har fundet vores nye kollega.

Forventet tiltrædelse:
Efter nærmere aftale.

Flere oplysninger kan du få hos:
Privatkundechef Jonas Lindgaard: 26 87 29 70
HR-partner Anne Sofie Ramstad Westergaard: 31 90 40 20

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sparekassen Kronjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sparekassen Kronjylland

Hovedkontor: Tronholmen 1, 8960 Randers SØ

Vi er her for at være til gavn og glæde for vores kunder, og vi skal med vores viden og produkter gøre en positiv forskel for kunderne. Samtidig ønsker vi at drive Danmarks bedste pengeinstitut i balance. Det betyder, at Sparekassen altid skal være en rigtig god forretning, der både er kendt for gode finansielle resultater og er respekteret for den måde, som vi driver vores forretning på. En arbejdsplads, som samfundet påskønner, og hvor man som medarbejder er stolt af at arbejde.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2780562//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.