Administrativ konsulent til stabsfunktion i Børn, Unge og Voksne
Halsnæs Kommune
Har du lyst til at være en del af en ny fælles stab i Børn, Unge og Voksne i Halsnæs kommune? Så søg den ledige stilling som administrativ konsulent, der er til besættelse den 1. juni.
Du bliver en del af 19 medarbejdere i staben, som arbejder under to sideordnede chefer. Staben har to teams – et administrativt team og en konsulentteam.
Du kommer til at arbejde sammen med 7 andre administrative konsulenter, som sammen løser en lang række administrative opgaver for dagtilbud, skoler, Børne- og ungeafdelingen og Handicap- og voksenafdelingen samt PPR. Det er blandt andet udviklingsprojekter, økonomi på børne- og voksenområdet, personaleadministration for områdets ansatte, IT-opgaver, betjening af politiske udvalg, ad-hoc opgaver mv. Dine opgaver ligger primært inden for personaleadministration og økonomi.
Halsnæs kommune er en mindre kommune. Det betyder, at vi dækker mange opgaver. Vi har hver vores speciale. Vi er en stab med ambitioner, vi har humor, er rummelige, ærlige og og der er plads til, at vi kan udfordre og udvikle vores arbejde, så det kan understøtte området bedst muligt. Der er en uhøjtidelig stemning på kontoret, og vi lægger vægt på, at der er plads til at have det sjovt sammen.
Vi forventer
- At du har en administrativ relateret uddannelse og/eller relevant erfaring.
- At du sætter en ære i administrativt arbejde.
- At du er struktureret, selvstændig, besidder overblik og kan administrere løbende ad-hoc-opgaver.
- At du er omstillingsparat og kan arbejde med meget forskellige opgaver i løbet af en dag.
- At du kan navigere i flere systemer eller har let ved at lære nye, vi benytter KMD rollebaseret, SBSYS, EMPLY, Officepakken m.m.
- At du er servicemindet og kan samarbejde med mange fagpersoner på tværs af områderne.
- At du er dygtig kommunikativt, både i dialog og på skrift.
- At du kan bede om hjælp, hvis du har behov for det.
- At du kan arbejde på et storrumskontor, hvor der til tider kan være mange gæster.
- At du har godt humør og samarbejdsevner, der bidrager til den gode stemning på kontoret.
Vi laver den endelige opgavefordeling, når du er ansat, men dine opgaver kan blandt andet være
- Holde styr på vores administrationsbudget, administration af uddannelsesmidler, betaling af regninger i KMD-Opus, refusion af udlæg for medarbejdere samt sikre at lønningerne er korrekte.
- Økonomistyring i projekter, herunder udarbejdelse af økonomioversigter til månedlige styregruppemøder.
- Håndtering af personalesager i KMD-Rollebaseret. Herunder indberetning af sygefravær, løn, barsel, kørsel, ferielov og indberetning og godkendelse af vagter.
- Udarbejde lønforslag jf. overenskomster på vores område.
- Understøtte ledere i Børn, Unge og Voksne i personalehåndtering, herunder udarbejdelse af rapporter samt ledelsestilsyn.
- Opgaver i forbindelse med stillingsopslag i EMPLY.
- Indberette nye medarbejdere, afgangsføre medarbejdere – indhentning af børne- og straffeattester mv.
- Samarbejde på tværs af organisationen f.eks. økonomiafdelingen, vores virksomheder mv.
- Ad hoc opgaver.
Vi tilbyder
- Et selvstændigt job med ansvar for mange alsidige opgaver.
- Et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø på kontoret i en stab med mange fagligheder og arbejdsopgaver.
- Hjælp og sparring med kollegaer samt samarbejdspartnere i andre områder.
- Fleksibel arbejdstid med mulighed for hjemmearbejde.
Om arbejdsstedet
Vi har kantineordning og motionsrum. Derudover har vi en aktiv personaleforening samt personalegoder såsom feriefond med udlejning af sommerhuse og lejligheder i ind- og udland, billig sundhedsforsikring samt rabatter til teater, biograf mv.
Vil du vide mere
Leder af BUV-stab Sussie Hommelgaard på telefon 51675594.
Løn og ansættelsesvilkår
Lønnen forhandles ud fra dine kvalifikationer med udgangspunkt i gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Yderligere oplysninger
Ansøgningsfrist:Tirsdag den 22. april kl. 08.00.
Ansættelsessamtaler: Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag den 24. april om formiddagen.
Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.
Afdeling: Børn, Unge og Voksne Stab
Ansøgningsfrist: 22 April 2025
Placering: Børn, unge og læring - Stab / Rådhuspladsen 1, 3300, Frederiksværk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: