Group Financial Controller/Regnskabsansvarlig til Verdo
Curia
Lokation: Randers
Verdo er en energikoncern med 550 medarbejdere og en mission om at levere bæredygtig kritisk infrastruktur til gavn for kunder og fremtidens samfund. De udvikler og etablerer energianlæg til industri og forsyning i ind- og udland. Verdo er blandt Europas førende leverandører af certificeret biomasse til industri og fjernvarmeværker og blandt Danmarks største inden for drift og vedligehold af gadebelysning og signalanlæg. Og så forsyner de mere end 100.000 kunder med el, vand og varme.
Hos Verdo er tonen uformel, hierarkiet lavt og din udvikling i højsæde. Og så har de en ”hej-kultur”, kun de færreste kan matche. Hver dag er de sammen om at gøre en forskel, de er ambitiøse i deres mål, og de gør det ansvarligt. Deres værdier er nemlig: sammen, ansvarlige og ambitiøse.
Læs mere her.
Group Financial Controller/Regnskabsansvarlig til Verdo
Verdo Holding A/S i Randers søger en ansvarlig regnskabsansvarlig med et højt fagligt niveau til en nyoprettet stilling. Er du en erfaren profil inden for konsolidering af koncernregnskab og sambeskatning? Er du selvstændig, initiativrig og struktureret? Så er det muligvis dig, vi søger.
Opgaver og ansvarsområder
Som regnskabsansvarlig hos Verdo Holding A/S får du en central rolle i økonomifunktionen. Du får ansvaret for at sikre og udarbejde retvisende rapporteringer for koncernen på månedlig og årlig basis. Du får også ansvaret for udarbejdelse af et korrekt grundlag for skatteindberetninger, herunder sambeskatning.
Derudover vil du i samarbejde med økonomichefen sikre en stærk proces omkring, og overholdelse af, datterselskabernes indrapporteringer til koncernrapportering.
Dine opgaver vil være:
- Konsolidering og udarbejdelse af koncernrapportering; måneds- og årsregnskab, budgetter og forecast
- Koordinering af månedsluk, herunder rapportering til økonomichefen (ledelse, bestyrelse og moderselskab)
- Controlling af Verdo Holding A/S samt Verdo A.m.b.a. og tilknyttede VE-udviklingsselskaber
- Løbende dialog med datterselskabernes økonomiansvarlige
- Faglig sparringpartner for økonomichefen og økonomifunktioner i datterselskaberne
- Deltagelse i beregning af sambeskatning, samt udarbejdelse af koncernens danske selvangivelse.
Profil
Du har formentlig en cand.merc.aud. uddannelse eller lignende og erfaring med konsolidering og sambeskatning fra en relevant stilling som fx regnskabsansvarlig, financial controller eller revisor.
Du er selvstændig, proaktiv og struktureret som person. Du kan begå dig blandt økonomiafdelingerne i datterselskaberne og opnår hurtigt den nødvendige forretningsforståelse, så du kommunikerer effektivt med dine interessenter.
Det får kandidaten
Du bliver en del af en virksomhed inden for den grønne omstilling, som hver dag arbejder på at gøre en forskel. Du får et jævnt arbejdsflow hen over året og en arbejdsmængde, som også fordrer god mulighed for et familieliv og/eller fritidsaktiviteter. Da stillingen er nyoprettet, er der solid mulighed for at præge jobbet og de faglige processer relateret hertil. Verdo har sit eget træningsakademi med ECTS-givende aktiviteter, og der er god mulighed for efteruddannelse og faglig udvikling i virksomheden. Virksomhedskulturen er uformel, positiv og involverende med et stort fokus på trivsel, hvilket underbygges af den høje anciennitet og de positive resultater fra trivselsmålinger. Udover en alsidig hverdag præget af fleksibilitet og spændende arbejdsopgaver tilbydes forskellige goder som fx sund og lækker kantineordning samt et bredt udvalg af sociale aktiviteter på tværs af koncernen; cykling, jagt, padel m.m. Hjemmearbejde og fleksibel arbejdstid er også en mulighed.
Søg stillingen
Ansøgning
Vi ser frem til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: