Excel-ninja søges til fleksibelt studiejob/deltidsjob
Danish Agro
Elsker at du arbejde med tal og data? Er du stærk i Excel og PowerPoint? Så grib denne mulighed for at få et kort, fleksibel studiejob/deltidsjob!
I Danish Agro Machinery løber vi stærkt og har brug for et par ekstra hænder. Vi leder efter en skarp og effektiv medarbejder til en projektansættelse på cirka 200 timer fordelt over de næste 2-3 måneder. Vi tilbyder stor fleksibilitet i stillingen – hvor og hvornår du arbejder, er op til dig.
Arbejdsopgave
Din opgave består i at skabe indsigt og værdi gennem KPI-rapportering. Mere specifikt skal du arbejde med opsætning af KPI-rapporter baseret på en masse stamdata. Det er derfor vigtigt, at du er god til at arbejde i Excel, samtidig med, at du kan kommunikere og præsentere det let forståeligt i PowerPoint.
Du vil få muligheden for at få indsigt i en spændende virksomhed og hands-on erfaring med Navision, Jet Reports og forretningsanalyse. Og er du den rette, kan der være potentiale for flere fremtidige opgaver.
Din profil
Der kan være flere indgange til stillingen. Vigtigst er, at du:
- Er hurtig på tasterne og stærk i Excel
- Elsker at arbejde med tal og data
- Har erfaring med PowerPoint
- Kan arbejde selvstændigt
Er du interesseret?
Synes du, at stillingen lyder spændende, så send os gerne din ansøgning i dag eller hurtigst muligt ved at klikke på ”Ansøg nu”. Vi forventer at afholde samtaler løbende, og vi stopper søgningen, når den rette kandidat er fundet.
Vi tror på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Vi opfordrer derfor alle interesserede – uanset baggrund – at søge stillingen.
Vi håber at høre fra dig!
En international landbrugskoncern
Vi vil skabe værdi! For landbruget. For landmanden. Og for medarbejderne.
Danish Agro Machinery er en del af Danish Agro koncernen, hvor vi er mere end 5.500 kolleger fordelt på 100+ selskaber i 17 lande. Fra marken til skærmen er medarbejderne kernen i vores evne til at skabe værdi og udvikle fremtidens landbrug. De sikrer nemlig, at vi kan spille en afgørende rolle i branchens digitale og grønne omstilling – og at vi hver dag hjælper landmanden med at dyrke fødevarer i verdensklasse. Og vi har også brug for dig!
Afdeling:
Lokation: Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: