Pædagogisk personale til ambitiøst og velfungerende arbejdsfællesskab i Krible-Krable
Københavns Kommune
Søg jobbet
Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist: 28.07.2026
Arbejdstid: Fuldtid
Jobtype: Fastansættelse
Søg jobbet
Er du optaget af at skabe stabile og udviklende relationer til børnene?
Og er du interesseret i at blive en del af et nytænkende arbejdsfællesskab?
Da to af vores dygtige medarbejdere skal ud på videre eventyr, søger vi pædagogisk personale til vuggestue og børnehave.
Forventninger og ønsker
Du er måske uddannet pædagog (eller har en anden relevant uddannelse) og du kan også være nyuddannet. Måske har du fra uddannelsen stiftet bekendtskab med børn i udsatte positioner, eller måske har du gennem dit arbejdsliv fået interesse for arbejdsområdet.
Det afgørende er, at du er optaget af at skabe trygge og udviklende relationer til børnene. Vi har en blandet børnegruppe, og det er vigtigt, at du er aktivt opsøgende og vedholdende i din kontakt med børnene og deres forældre. Du skal have et blik for differentierede deltagelsesmuligheder og kunne arbejde med at åbne børnenes blik for omverden og naturen – uagtet deres udgangspunkt.
Vi har en høj andel af sprogligt udfordrede børn, derfor ser vi gerne, at du har stærke kompetencer indenfor dette.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Du får fagligt dygtige og udviklingsorienterede kolleger og stabilitet i medarbejdergruppen. Derudover sørger vi selvfølgelig for et introduktionsforløb, der er tilpasset din erfaring og dine kvalifikationer.
Hos os får du også en hverdag med udgangspunkt i de behov vuggestue-/børnehavebørn har, og hvor vi med udgangspunkt i et årshjul, ugeplaner og fælles temaer arbejder med det, der optager børnene, og med at stimulere deres nysgerrighed og oplevelser ift. hinanden og omverden. Vi tilbyder et stabilt og fagligt udviklingsorienteret hus. Vi er pt. i gang med et forløb omkring 'tryghedsskabende relationer', og skal efter sommeren dykke dybere ned i sprogarbejdet. Vores handlinger i dagligdagen tager udgangspunkt i 'den pædagogiske intention, det faglige formål og effekten for barnet/børnene'.
Derudover kan vi friste med et godt arbejdsmiljø, en masse stjernestunder, et godt kollegialt sparringsmiljø og ikke mindst et fælles ansvar for at løse vores arbejdsopgave både i vuggestue og børnehave.
Lidt mere om os
Krible-Krable ligger på Nørrebro i et tidligere udsat boligområde, og det har betydning for den demografiske sammensætning af børnene – især i børnehaven. Vi er normeret til tre børnehavegrupper med ca. 18 børn og to vuggestuegrupper med 12 børn. I normeringen indgår to basispladser til børn med særlige behov. Samlet er vi mellem 15 og 20 ansatte.
Vi har en tilknyttet spejderhytte i Allerød og en bus, der føres af en pædagog, som er ansat til at være fast i skoven. Børn og personale fra stuerne kører i skoven hver 4. uge, og vuggestuen kommer med, når der er indkøringer.
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Vi ønsker stillingerne besat i august 2026, men venter gerne på de rette til stillingerne. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anja Præstekjær-Schmidt på 24 52 39 94 eller pædagog med ledelsesfunktion Trine Kingo på 23 48 75 57.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest tirsdag den 28. juli 2026
Vi holder samtaler løbende.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

