Erhvervsrådgiver til Erhverv Løgstør
Sparekassen Danmark
Vil du være med til at videreudvikle vores erhvervsafdeling i Løgstør og fastholde vores position som det foretrukne pengeinstitut?
Som erhvervsrådgiver i Løgstør bliver du en del af et velfungerende team, der har et godt ry i Løgstør og omegn.
Om teamet i Erhverv Løgstør
Vi er fem medarbejdere i erhvervsteamet i dag – bestående af tre rådgivere, en assisterende rådgiver og en erhvervssupporter. I spidsen for Erhverv Løgstør står Lone Bach Frederiksen, der har et stort netværk i området og en lang erhvervskarriere bag sig.
Hos Erhverv Løgstør bliver du en del af et engageret team med dybe lokale rødder og høj faglighed. Vi er tæt på kunderne, engagerede i lokalområdet og kendt for at levere løsninger hurtigt, ordentligt og med sund fornuft.
Teamet består af en god blanding af forskellige baggrunde og profiler. Vi har fokus på at støtte hinanden og levere individuelle løsninger til vores kunder.
"I Erhverv Løgstør danner sund fornuft, sparring og høj faglighed rammen om de gode kundeoplevelser. Det er kunden, der er chefen, og vi sætter en ære i at behandle kundeforespørgsler hurtigt og seriøst, ligesom vi prioriterer den opsøgende kontakt. Hos os er der ikke langt fra idé til handling, og vi gør os umage for at opfylde kundens ønsker og behov. Vores samarbejde i teamet bygger på gensidig tillid og respekt, og så er her også plads til et godt grin," siger afdelingsdirektør Lone Bach Frederiksen.
Vores kommunikation er uformel og ligefrem med udgangspunkt i ordentlighed og sund fornuft.
Vi har en synlig beliggenhed i Løgstør med parkering lige uden for døren. Vi har et tæt samarbejde med vores privatkundeafdeling, og vi er i alt 16 kollegaer i huset.
Om jobbet
Din titel bliver erhvervskundechef, og du får ansvar for din egen portefølje med kunder på tværs af forskellige brancher. Du får også adgang til dygtige specialister inden for blandt andet cash management, formue, leasing og forsikring – og et erfarent erhvervssupportteam, der hjælper dig med de administrative opgaver.
For at klare dig godt i rollen er det her vigtigt at vide
Du har erfaring som erhvervsrådgiver eller erhvervskundechef og kender erhvervslivet godt.
Din profil er kendetegnet ved, at du:
- bidrager positivt til gruppens dynamik
- tænker forretning og spotter muligheder
- er opsøgende, ansvarsbevidst og god til at følge op
- skaber resultater med stor energi
- har styr på kredithåndværket og holder tingene enkle
- bidrager med engagement, nysgerrighed og målrettede indsatser.
Kort sagt: Du gør det nemt for kunderne at vælge os.
Om sparekassen
Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.
Med vores 392.000 kunder og 1.800 medarbejdere er vi blandt de seks største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 71 adresser i Jylland, på Fyn og i København.
Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.
I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.
Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.
Mere information
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Lone Bach Frederiksen
Afdelingsdirektør Erhverv
Tlf.: 96575099
Mobil.: 29404998
[email protected]
Lars Nørby Rasmussen
Regionsdirektør Erhverv
Tlf.: 96575199
Mobil.: 24632139
[email protected]
Claus Johansen
HR-chef
Tlf.: 96575098
Mobil.: 30517178
[email protected]
Ansøgning
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

