Miljøvurderingskonsulent til grønne anlægsprojekter i Energinet
Energinet
Vil du være med til at sikre, at fremtidens energiinfrastruktur tager hensyn til miljø og natur? Er du på udkig efter en seniorrolle, hvor du kan sætte din viden om miljøvurderingsprojekter i spil i vores store, komplekse anlægsprojekter, der bidrager til den grønne omstilling?
Hos Energinet bliver du en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi prioriterer trivsel, fleksibilitet og samarbejde – og hvor du har gode muligheder for at udvikle dig fagligt.
Bliv en del af Miljøvurdering i Fredericia eller Ballerup
Du bliver en del af Miljøvurdering, hvor vi er 38 kolleger fordelt mellem Fredericia og Ballerup. Vi arbejder med miljøvurderingsprocesser og de nødvendige myndighedstilladelser for energiprojekter i hele Danmark.
Du kommer til at indgå i et stærkt fagmiljø med fokus på vidensdeling i et projekt- og udviklingsorienteret miljø, og i en selvstændig rolle, hvor du bidrager med din viden og erfaring, og i tæt samarbejde med kolleger indgår i dit projektteam og den øvrige projektorganisation.
Vi tilbyder fleksible rammer, hvor du kan kombinere arbejde på kontoret med hjemmearbejde.
Du driver miljøvurderinger i komplekse energiprojekter
I jobbet arbejder du med alle dele af miljøvurderingsprocessen. Du er med til at sikre, at vores anlægsprojekter tager hensyn til miljøet, og at væsentlige miljøpåvirkninger bliver identificeret og vurderet.
Dine opgaver er blandt andet at:
- Bistå med at modne/designe projekter, udarbejde miljøvurderinger, screeninger og miljøvurderingsansøgninger (§21 og § 25)
- Koordinere med interne og eksterne interessenter, herunder myndigheder og rådgivere
- Samarbejde i projekter med de tekniske fagmiljøer
- Sikre udarbejdelse af ansøgninger om dispensationer og tilladelser
- Sikre de nødvendige plangrundlag
- Bistå med faglig sparring til kolleger i organisationen
”Som miljøvurderingskonsulent får du mulighed for at sætte et aftryk på nogle af de største energiprojekter i Danmark. Samtidig er du med til at lægge fundamentet for fremtidens energiinfrastruktur,” fortæller afdelingslederne Elisabeth Oxenbøll Sørensen og Marina Berndt.
Du har erfaring med miljø og trives i samarbejde på tværs
Du har erfaring med miljø- og naturområdet – gerne fra en rolle, hvor du har arbejdet med miljøvurderinger eller beslægtede opgaver. Det er en fordel, hvis du også har erfaring med projektarbejde.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- trives med at samarbejde på tværs af fagområder og interessenter
- har viden om fx naturtyper, arter, grundvand eller overfladevand
- er godt inde i miljøvurderingsloven og relevant praksis
- arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 9. august 2026. Sæt allerede nu et forsigtigt kryds i kalenderen 14. august, hvor vi holder 1. samtale online og 2. samtale 20. og 21. august i Fredericia.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, Elisabeth Oxenbøll Sørensen på tlf. +45 2176 7457 eller Senior Manager, Marina Berndt
på tlf. +45 5126 9012.
Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Energinet Eltransmission A/S, der har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet, Herefter stilles det til rådighed for samfundet med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Eltransmission sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav.
Ansøgningsfrist: d. 9. august 2026
Lokation: Fredericia / Ballerup
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

