Virksomhedspraktik i ARC
ARC - Amager Ressource Center
Hos Amager Ressourcecenter arbejder vi hver dag for en grønnere fremtid, men også for at flere mennesker får mulighed for at blive en del af et arbejdsfællesskab.
Derfor tilbyder vi løbende virksomhedspraktik i forskellige afdelinger i ARC.
Bemærk: Virksomhedspraktik er et tilbud til borgere, der er tilknyttet et jobcenter (fx via dagpenge eller kontanthjælp). Praktikken aftales i samarbejde med dit jobcenter, og du fortsætter på din ydelse under forløbet.
En praktik hos os kan være en mulighed for at afprøve arbejdslivet, udvikle kompetencer og blive klogere på dine muligheder på arbejdsmarkedet.
Du kan søge virksomhedspraktik ved at indsende din ansøgning via linket i dette opslag.
Når du ansøger, må du gerne skrive hvilken type praktik du er interesseret i.
Du kan for eksempel vælge mellem:
- Praktik som genbrugsvejleder
- Praktik som renovationsmedarbejder
- Praktik inden for administrative opgaver
- Praktik inden for andet område – skriv gerne hvad du har i tankerne
I din ansøgning må du også gerne skrive:
- hvad du håber at få ud af et praktikforløb
- om der er særlige hensyn, vi skal tage
Det kan fx være behov for:
- nedsat tid
- særlige opgaver
- hjælpemidler eller andre rammer, der kan understøtte et godt praktikforløb
Vi modtager mange henvendelser om virksomhedspraktik. Derfor kan der gå lidt tid, før vi vender tilbage til dig – men du vil senest høre fra os inden for tre måneder, også hvis vi desværre ikke har mulighed for at tilbyde en praktik på det tidspunkt.
Ansøgningsfrist: d. 26. juni 2026
Afdeling: Vindmøllevej 6 2300 København S
Lokation: Vindmøllevej 6, 2300 København S
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

