Få opslag som dette inden alle andre

Software Architect

PeopleLink



Søg stillingen

VIL DU VÆRE MED TIL AT FORME FREMTIDENS ENTERPRISE CONTENT MANAGEMENT
Herning
Nextway Software er en betroet partner for internationale kunder inden for forsikring, finans og andre brancher, hvor driftssikker Enterprise Content Management er helt afgørende. Next® Digital Workplace er en robust og skalerbar platform, der konfigureres til forskellige branche- og virksomhedsbehov. Derfor er arkitekturen og de tekniske valg, der tages i dag, afgørende mange år fremover. Vil du være med til at sætte retningen for arkitekturen på Nextways Enterprise Content Management suite og sætter du en ære i at levere pålidelige løsninger, der bare skal virke – hver dag, for kunder i mere end 80 lande? Så er det måske dig, vi søger.

Form arkitekturen på en moderne, cloud-baseret SaaS-platform, som kunderne stoler på
Som Software Architect hos Nextway bliver du den tekniske drivkraft bag vores produktarkitektur. Du bliver en del af et arkitektteam, som sikrer, at de løsninger, der designes, understøtter både produktstrategi, forretningsmæssige mål og kundebehov. Du får en central rolle i at tage vores succesfulde SOC2 certificerede SaaS platform til næste niveau, og du får afgørende indflydelse på både de langsigtede arkitekturvalg og dag-til-dag beslutninger i udviklingen.

Dit hovedansvar bliver at sikre, at Nextway’s platform er modulær, fleksibel og skalerbar – og at vi fortsat bygger rigtigt, mens produktet vokser. Blandt dine vigtigste opgaver er:

  • Definere og udvikle den overordnede produktarkitektur
  • Sætte retning for frameworks, patterns og cloud services
  • Sikre at vores platform forbliver fleksibel og skalerbar på tværs af brancher
  • Drive kvalitet og governance i udviklingsteamet, herunder kodeprincipper, reviews, sikkerhed og dokumentation
  • Oversætte forretningskrav til specifikationer og tekniske roadmaps i tæt samarbejde med product management
  • Udarbejde arkitekt prototyper sammen med udviklingsteamet – og en sjælden gang selv kode
  • Deltage i brugergruppe-workshops og, når det giver mening, også i presales-møder med potentielle kunder

Dit arbejdssted er hovedkontoret i Herning, hvor størstedelen af udviklingsteamet er baseret. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger på forskellige lokationer i de lande, hvor Nextway opererer.

Du deler vores passion for stærk arkitektur og et enestående produkt
Vi forestiller os, at din uddannelsesmæssige baggrund er datalogi, software engineering eller lignende, og at du allerede har opbygget erfaring som software arkitekt - eller også er rollen som arkitekt dit næste naturlige karriereskridt.

Som arkitekt hos Nextway er det vigtigt, at du evner at arbejde både strategisk og operationelt, at du har et stort teknisk overblik og aktivt følger med i den tekniske udvikling. Vi leder efter dig, der insisterer på teknisk kvalitet i verdensklasse, men er fleksibel i eksekveringen – med andre ord, at du er stædig på de rigtige ting. Du forstår, hvad enterprisearkitektur og driftssikker software indebærer, og du trives i krydsfeltet mellem produktvision, softwaredesign og skalérbar arkitektur.

Som en del af en international organisation får du kolleger i flere forskellige europæiske lande og kunder i mere end 80 lande. Det er derfor nødvendigt, at du behersker engelsk og dansk i skrift og tale.

Dit bidrag betyder virkelig noget – og det gør dit mindset også
Hos Nextway får du ikke bare et job. Du får en rolle, der er helt afgørende for den langsigtede succes af et enestående produkt – og ikke mindst mulighed for at sætte dit fingeraftryk på kerneproduktet.

Derudover får du:

  • Teknisk indflydelse og mulighed for at forme arkitekturen
  • Fleksibilitet – inkl. mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage og arbejdsdage på Nextways internationale kontorer, f.eks. kombineret med en skitur til Schweiz
  • Internationalt samarbejde med kolleger på tværs af lande og kulturer, og bl.a. også mulighed for at deltage i koncernens arkitekt-netværk
  • Mange muligheder for at udvikle dig i en organisation, der investerer i mennesker og viden

Nextway er på en spændende vækstrejse, og med Main Capital Partners som ny hovedaktionær er der optimale rammer for at accelerere de internationale ambitioner, både gennem organisk vækst og mulige opkøb. I hverdagen prioriteres fællesskabet højt, og du vil møde en arbejdskultur, der er baseret på samarbejde og fælles værdier. Ambitionerne er høje, men humor, faglig stolthed og gensidig respekt fylder mindst lige så meget.

Er du klar til dit næste karriereskridt? Hvis du kan se dig selv som nøglespiller i udviklingen af fremtidens Enterprise Content Management-platform, så send os dit CV allerede i dag. Hop ind og læs mere om Nextway på www.nextway.software eller kontakt Nancy Lohmann hos PeopleLink, hvis du har spørgsmål. Vi ser frem til at høre fra dig!

Søg stillingen

Vil du vide mere?
Kontakt

Nancy Lohmann
+45 53 38 41 91
[email protected]

Læs mere om Nextway Software
Unified + Ease + Smart + Respectful + Ambitious Disse 5 værdier siger meget om Nextway og måden, virksomheden opererer på - både internt og eksternt. Nextway Software’s Enterprise Content Management løsninger og teknologier til digitalisering af forretningsprocesser, der involverer papir, pdf’er, Excel-ark, e-mails og andre dokumenter, gør arbejdslivet nemmere for rigtig mange mennesker på tværs af kloden. Virksomheden har hovedkontor i Herning og kontorer i en række europæiske lande. Nextway er i vækst og er i dag en international virksomhed med +60 medarbejdere baseret i Danmark, Tyskland, Schweiz, Finland og Norge, som servicerer +3.000 kunder i mere end 86 lande. I 2024 har selskabet udvidet ejerkredsen med Main Capital Partners som ny hovedaktionær. Forretningsfokus i de kommende år er fortsat vækst gennem en kombination af organisk vækst og en selektiv ’buy-and-build’ strategi. Check www.nextway.software for yderligere information.

Download annoncen som pdf

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos PeopleLink



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


PeopleLink

Hovedkontor: Havnegade 34C, 1., 5000 Odense C

PeopleLink er specialiseret i konsulentydelser inden for Search & Selection, HR-udvikling, lederudvikling, team-udvikling og outplacement. Vi har eksisteret i 9 succesfulde år og vi vækster fortsat og oplever, at vores kunder og kandidater får værdi af samarbejdet. Vores ydelser og kompetencer bygger på mange års erfaring både fra konsulentbranchen og fra danske og internationale virksomheder. Det betyder ikke, at vi er stoppet med udvikling og nytænkning … tværtimod! Vi er i en branche, der hel


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2998796//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.