Få opslag som dette inden alle andre

Erhvervstrainee til Erhverv Skive

Sparekassen Danmark



Har du lyst til at arbejde med rådgivning af erhvervskunder?
Og har du erfaring fra andre dele af den finansielle sektor?
Så er du måske den erhvervstrainee, som vi søger til Erhverv Skive.

Om det team, du bliver en del af
Vi er lokalt forankret, og vores kunder er hovedsageligt erhvervsdrivende i Skive og omegn. Du bliver en del af vores team på ti rådgivere, og med en erhvervstrainee på holdet vil vi stå endnu stærkere i at yde professionel rådgivning til vores erhvervskunder.

I spidsen for teamet står afdelingsdirektør Heinrich Blach Olesen, som er lokal og har et bredt netværk i området.

Udover sparring i vores eget team kan vi trække på specialister inden for blandt andet cash management, leasing, formue, bolig og forsikring. Dertil har vi et team af engagerede erhvervssupportere, som står klar til at hjælpe dig med at give vores kunder en god samlet oplevelse.

Vores team er en del af Frederiksgade i Skive, hvor privatkundeafdelingen også hører til. Vores supportere og specialister, der også servicerer andre afdelinger i området, hører også til i huset. Det skaber en god dynamik, hvor vi har fokus på både det faglige og sociale fællesskab.

Du får stor fleksibilitet i arbejdsdagen og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Om jobbet som erhvervstrainee
Det vigtigste er, at du har interesse for at rådgive og sparre med vores erhvervskunder som det primære i din dagligdag.

Du følger et uddannelsesforløb via Finanssektorens Uddannelsescenter kombineret med praktisk erfaring i afdelingen. I forløbet starter du som trainee, og du bliver fagligt klædt på til at kunne udfylde rollen som erhvervsrådgiver.

Når du er klar til det, har vi mulighed for at samle en portefølje af spændende erhvervskunder til dig, som passer til din erfaring, evner og ønsker. Vi har et stort kundepotentiale med mange muligheder, som du skal være med til at bearbejde.

“Som erhvervstrainee i Skive bliver du en del af et engageret team, der lægger vægt på stærkt samarbejde, god trivsel og en uformel omgangstone. Du får en hverdag fyldt med læring, ansvar og mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi bruger humor og en direkte dialog i hverdagen, fordi vi ved, at det skaber et trygt miljø og hjælper os med at lykkes sammen,” siger afdelingsdirektør Heinrich Blach Olesen.

Du får tilknyttet en mentor i afdelingen, der sammen med resten af kollegaerne sikrer, at du oplever støtte, udvikling og mulighed for sparring igennem hele forløbet.

For at klare dig godt i rollen er det her vigtigt at vide
Vi ser gerne, at du har en finansiel uddannelse og erfaring fra sektoren, og at du ser stillingen som en mulighed for at arbejde med rådgivning af sparekassens erhvervskunder.

Vi er potentielt et rigtig godt match for hinanden, fordi du:

  • har lyst til at være en synlig del af lokalområdet
  • tænker i muligheder og har lyst til at tage medansvar
  • er fagligt nysgerrig og bliver motiveret af sparring og samarbejde
  • vil engagere dig i vores gode samarbejde og sociale fællesskab
  • har en god forståelse for økonomi og ønsker at dygtiggøre dig som rådgiver.

Du har lyst til at blive en del af en arbejdsplads, hvor der er plads til, men også en forventning om, at du bruger din sunde fornuft. Vi har fokus på nærvær, arbejdsglæde og motivation, og du har stor frihed til at træffe beslutninger i dagligdagen.

Interesseret?
Du kan helt uforpligtende og selvfølgelig i fortrolighed kontakte Heinrich Blach Olesen. Han fortæller gerne mere om, hvad vi forventer af dig som vores nye erhvervstrainee i Erhverv Skive.

Er du interesseret i stillingen, kan du uploade en kort motiveret ansøgning og et opdateret CV via linket til højre.

Om sparekassen
Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.

Med vores 392.000 kunder og 1.800 medarbejdere er vi blandt de seks største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 71 adresser i Jylland, på Fyn og i København.

Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.

I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.

Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.

Mere information
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Heinrich Blach Olesen
Afdelingsdirektør Erhverv
Tlf.: 82229435
Mobil.: 61555501
[email protected]

Hanne Kjær Kristensen
HR-konsulent
Tlf.: 82229666
Mobil.: 24468583
[email protected]

Ansøgning
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sparekassen Danmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sparekassen Danmark

Hovedkontor: Østergade 15, 9760 Vrå

Sparekassen Vendsyssel er en spændende og udfordrende arbejdsplads. Vi beskæftiger 500 medarbejdere fordelt på 35 lokaliteter. I sparekassen ved vi, at dygtige og engagerede medarbejderne er vores vigtigste ressource. Det er dem, der hver dag tegner sparekassen og sikrer, at vores kunder får den bedste rådgivning, den bedste service og den bedste oplevelse i hvert møde med sparekassen.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3010797//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.