Få opslag som dette inden alle andre

Projektleder til Botjek i Horsens

MOMENT A/S



Brænder du for at lede udviklingsprojekter sikkert i mål – samtidig med at du har skarpt øje for mennesket bag forandringen?

Placering: Central Jutland

Jobtype: Permanent

Tid: Full-time

21-06-2026

Moment Search & Selection søger på vegne af Botjek i Horsens en udadvendt projektleder, der trives i en bred organisatorisk rolle og motiveres af indflydelse samt muligheden for at præge forretningens ambitiøse udvikling.

Botjek er en dansk kædeejet virksomhed, der specialiserer sig i byggerådgivning og tekniske inspektioner. Virksomheden består af 21 partnere og centre fordelt over hele landet samt et kædekontor i Horsens, hvor du får din daglige base sammen med 12 kompetente kolleger. Du bliver en del af et inkluderende arbejdsmiljø, hvor sparring, videndeling og tæt samarbejde er højt prioriteret, og hvor fælles succes vægtes højere end individuelle præstationer.

Du er bindeleddet, der fremmer forankring, struktur og ensartethed i forretningen.

Som projektleder bliver du en central ressource i at drive strategiske udviklingsprojekter og sikre en effektiv projektgennemførelse og forankring, der understøtter virksomhedens vækst. Du kommer til at arbejde med flere projekter ad gangen og af forskellig karakter, hvor produktansvar, udrulning og implementering af et nyt digitalt registreringssystem til landets centre vil udgøre en væsentlig del af rollen.

Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Lede projekter fra idé til implementering med klare mål, leverancer og tidsplaner, og sikre fremdrift gennem struktureret projekt- og forandringsledelsespraksis.
  • Koordinere aktiviteter og interessenter på tværs af organisationen og sikre tydelige roller, ansvar og beslutningsgange i projektforløbene.
  • Planlægge og følge op på ressourcer og risici, herunder identificere forandringseffekter og behov for involvering tidligt i processen.
  • Sikre en effektiv implementering og organisatorisk forankring af nye løsninger og arbejdsgange gennem målrettet kommunikation, træning og change management.
  • Vedligeholde og videreudvikle Botjeks stage/gate-projektmodel og sikre ensartede processer, beslutningsgrundlag og governance på tværs af projekter.
  • Udarbejde klare beslutningsoplæg og statusrapporter til ledergruppe og bestyrelse, der oversætter kompleksitet til handlingsorienterede indsigter.
  • Være superbruger og procesansvarlig for henholdsvis kunde- og brugerfeedbackværktøjet Canny og projektstyringsværktøjet ClickUp og sikre, at værktøjerne understøtter struktureret projektstyring og transparens.
  • Være produktansvarlig for nyudviklet registreringssystem, herunder definere scope, sikre klar retning og sammenhæng på tværs af funktioner samt balancere inputs fra faglige ejere.

I denne rolle refererer du til virksomhedens CEO og kan se frem til en hverdag præget af både alsidighed og indflydelse. Selvom dit primære arbejdssted er på kædekontoret i Horsens, er det samtidig vigtigt, at du sikrer regelmæssig tilstedeværelse ude i Botjeks centre rundt om i landet. Det er afgørende for at skabe god dialog, forstå lokale behov og understøtte en stærk fælles retning. Du kan derfor forvente rejseaktivitet i et begrænset omfang.

Hvem er du?

Du har dokumenteret erfaring med at drive, eksekvere og implementere udviklingsprojekter, hvor forandringsledelse har været en central del af arbejdet. Gennem din erfaring har du opbygget en stærk evne til at balancere og prioritere forskellige behov og perspektiver og skabe løsninger, der både fungerer i praksis og forankres solidt i organisationen. Du formår at omsætte strategi til konkret handling på tværs af forretningen og sikre, at nye initiativer bliver forstået, accepteret og taget i brug.

Som person er du imødekommende, empatisk og lyttende, og du kommunikerer i øjenhøjde med alle – uanset funktion eller niveau. Du navigerer ubesværet blandt forskellige persontyper og har et skarpt blik for både mennesker og forretning. Samtidig arbejder du struktureret og handlekraftigt, bevarer overblikket i en hverdag med flere parallelle projekter og trives i et miljø, hvor agilitet og forandring er naturlige drivkræfter. Derudover motiveres du af at være en central bidragsyder til forretningens udvikling og af at skabe fremdrift, ejerskab og varige resultater.

Er det dig, vi leder efter?

Moment Search & Selection varetager rekrutteringen af Botjeks nye projektleder. Vi evaluerer løbende ansøgninger, og når den rette kandidat er fundet, lukker vi rekrutteringsprocessen ned.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Jørn Skarregaard på tlf. +45 28 92 86 74. Din henvendelse behandles fortroligt.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos MOMENT A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


MOMENT A/S

Hovedkontor: Vester Farimagsgade 15, 5., 1606 København V

Vi er et vikar- og rekrutteringsbureau, der har vores vikarer i fokus. Vores fornemmeste opgave er at matche dygtige kandidater med attraktive virksomheder – i hele landet. Det har vi gjort siden 1997, og vi er – synes vi selv – rigtig gode til det. Vi har 5 kontorer, tæt på 200 dygtige medarbejdere og sender hver måned mere end 5.000 vikarer og konsulenter i arbejde. Skal vi også hjælpe dig?

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3026184//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.