Få opslag som dette inden alle andre

Klar til at tage imod en ny 1. klasse – og gøre en forskel fra dag ét?

Helsingør Kommune



På Mørdrupskolen i Espergærde søger vi en engageret dansklærer til en kommende 1. klasse med opstart 1. august. Vi leder efter en lærer, der har lyst til at være en tydelig og nærværende voksen i børns første møde med skolen – og som vil være en del af et stærkt professionelt fællesskab.

Hos os begynder skolelivet med tryghed, struktur og relationer. Vi ved, at de første skoleår er afgørende, og derfor prioriterer vi tydelig klasseledelse, stærke fællesskaber og et tæt samarbejde mellem skole og hjem.

Vi er en skole i udvikling. Vi justerer og gentænker vores praksis, når det gavner elevernes trivsel og læring – samtidig med at vi holder fast i det, der virker. Vores arbejde bygger på en løsningsorienteret tilgang, hvor vi tager afsæt i det, der lykkes, og udvikler derfra.

Mørdrupskolen er en 3-sporet grundskole fra 0.–6. klasse med en tydelig pædagogisk retning. Vi arbejder med blik for alle børns deltagelsesmuligheder – både fagligt og socialt – og vi lægger vægt på, at alle børn oplever at høre til i fællesskabet. Det er vigtigt for os, at alle børn får gode relationer til såvel voksne som skolekammerater.

Som lærer hos os bliver du en del af et kollegie præget af hjælpsomhed, humor og faglig nysgerrighed. Vi deler viden, sparrer med hinanden og løfter i fællesskab.

Vi forestiller os, at du:

  • Har linjefag i dansk og gerne interesse for eller kompetencer i idræt
  • Har blik for det enkelte barn og kan skabe trygge og tydelige rammer
  • Arbejder struktureret med klasseledelse – særligt i indskolingen
  • Har lyst til at udvikle din undervisning i samarbejde med kolleger
  • Er stærk i relationsarbejdet med elever, forældre og kolleger
  • Bidrager positivt til fællesskabet og møder hverdagen med energi og overskud

Hos os får du:

  • Mulighed for at præge en ny 1. klasse og skabe en god skolestart
  • En skole med høj faglighed og en klar retning
  • Et tæt teamsamarbejde og engagerede kolleger
  • Nysgerrige elever og et velfungerende forældresamarbejde
  • En nærværende og opbakkende ledelse

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Der indhentes børneattest ved ansættelse.
Ansøgningsfrist: søndag d. 14/6
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.

Læs mere om skolen på https://espergaerde-skole.aula.dk/
Du er også velkommen til at kontakte Daglig Pædagogisk Leder Morten Sylvest på 49 28 28 63.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Helsingør Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (14.06.2026)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Helsingør Kommune

Hovedkontor: Stengade 59, 3000 Helsingør

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3033845//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.