Få opslag som dette inden alle andre

'Ungeforskere' til forskningsprojektet YouHope på Institut for Pædagoguddannelse

Københavns Professionshøjskole



Vil du være med til at undersøge, hvordan unge skaber håb i deres hverdag – i klubber, fællesskaber, kultursteder, sport og på gaden? Så er du måske en af vores nye 'ungeforskere' på Institut for Pædagoguddannelse ved Københavns Professionshøjskole (KP).
Om jobbet
Forsknings- og udviklingsafdelingen på Institut for Pædagoguddannelse søger lige nu tre 'ungeforskere' til forskningsprojektet YouHope, der undersøger unges håb og fællesskaber i den flerkulturelle storby. Se mere om forskningsprojektet her: YouHope - Københavns Professionshøjskole.

Du bliver en del af et mindre forskerteam, hvor du lærer nye måder at stille spørgsmål, lave interviews og observationer samt undersøge verden omkring dig gennem en åben, nysgerrig og kreativ tilgang.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Snakke med andre unge i Valby
  • Lave interviews, små observationer og kreative undersøgelser
  • Være med til at analysere og skabe viden om unges liv, håb og fællesskaber
  • Arbejde med kreative formidlingsformer som fx kortfilm, udstillinger eller visuelle projekter
  • Mødes regelmæssigt med de to andre ungeforskere samt resten af forskergruppen
  • Rejse med os to gange til Göteborg i 5 dage og møde ungeforskere fra Norge og Sverige. Turene ligger i uge 32 i 2026 og uge 32 i 2027

Du behøver ikke vide noget om forskning i forvejen. Vi hjælper dig naturligvis godt i gang med dine arbejdsopgaver, og vi vil være i tæt kontakt om opgaveløsningen under hele din ansættelse.

Om dig
Vi søger tre unge fra Valby (eller med tilknytning til området fx at du går i skole, dyrker sport eller deltager i andre fritidstilbud) der er fyldt 15 år, til at være 'ungeforskere'.

Du motiveres og engageres af at være:

  • Samarbejdende
  • Opsøgende
  • Nysgerrig

Om os
Vi tilbyder dig:

  • Solid viden om forskning i ungdomsliv, ungefællesskaber og ungdomspædagogik
  • Ligeværdigt samarbejde med erfarne forskere og projektmedarbejdere
  • Stærkt samarbejde med andre ungeforskere fra Oslo og Malmø, hvor I sammen skaber og formidler viden om unges håb i Norden

Løn- og ansættelsesvilkår
Afhængig af din alder og studieaktivitet bliver du ansat som piccoline/piccolo, studentermedhjælper eller administrativ medarbejder med start den 22. juni 2026 til udgangen af 2027

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes på baggrund af din alder:

  • Er du under 18 år, ansættes du i henhold til cirkulære om aflønning af ungarbejdere, der er ansat som bybude/retsbude (piccoloer/piccoliner) i statens tjeneste.
  • Er du over 18 år ansættes du som studentermedhjælper (hvis du er studieaktiv) eller administrativ medarbejder i henhold til organisationsaftalen mellem HK/Stat og Skatteministeriet samt fællesoverenskomsten OAO.

Arbejdstiden er i gennemsnit på 3 timer om ugen i 2026 og ca. 3 timer om ugen i 2027.

Arbejdstidens placering planlægges i samarbejde med forskergruppen. Herudover er der planlagt to ture til Göteborg á 5 dage hver fra mandag til fredag. Dette svarer til i alt 325 timer fordelt på 1,5 år.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V.

Vil du vide mere?
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte ungementor Mia Azzopardi på e-mail [email protected] eller tlf.: +4523819659​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 09-06-2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 24.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Afdeling: PUFOU

Ansøgningsfrist: 09 June 2026

Placering: Humletorvet 3, 1799 København V

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Professionshøjskole



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (09.06.2026)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Professionshøjskole

Hovedkontor: Humletorvet 3, 1799 København V

Københavns Professionshøjskole udvikler og udbyder praksisnær videregående uddannelse og forskning, der styrker såvel det private som det offentlige arbejdsmarked.

Arbejdspladsen har lige nu 1.500 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 100 færdiguddannede samt 20 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3037069//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.