Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent til sekretariatet i Væksthus for Ledelse

KL - Kommunernes Landsforening



Vil du være med til at gøre en forskel for ledere i kommuner og regioner? Har du styr på struktur, opfølgning og processer – og trives du i en rolle, hvor din indsats skaber stabilitet, overblik og kvalitet i andres arbejde? Så er stillingen som konsulent i Væksthus for Ledelse måske noget for dig.

Ledelse i offentlige organisationer udfolder sig sjældent i enkle rammer. Den opstår i spændet mellem faglighed, politiske prioriteringer og daglig praksis – og i samarbejdet mellem mange aktører. I Væksthus for Ledelse arbejder vi netop i det krydsfelt og understøtter ledere i den offentlige sektor.

Vi søger en konsulent med et stærkt fagligt engagement i offentlig ledelse, som arbejder proaktivt og har blik for helheden. Du motiveres af at få viden, processer og aktører til at hænge sammen, og du lægger vægt på faglig kvalitet i opgaveløsningen.

Som konsulent får du en central opgave i at skabe sammenhæng mellem projekter, viden og formidling på tværs af et bredt interessentlandskab. Det er ikke en klassisk projektlederrolle, men en konsulentrolle, hvor din styrke er at understøtte processer, holde overblik og bidrage til, at andre lykkes.

Om Væksthus for Ledelse
Væksthus for Ledelse er et samarbejde mellem KL, Danske Regioner, Forhandlingsfællesskabet og Akademikerne. Vi er sat i verden for at gøre kommunale og regionale ledere endnu bedre. Vi laver projekter om fx, hvad der kendetegner faglig ledelse, hvordan ledere bedre kan tiltrække og tilknytte medarbejdere eller får succes med at lede på tværs af fagområder.

Dine opgaver

Som konsulent i sekretariatet vil du bl.a. arbejde med at:

  • Understøtte gennemførelse af Væksthusets ledelsesprojekter, herunder bidrage til overblik, koordinering og løbende opfølgning
  • Indgå i løbende dialog og sparring med projektledere og samarbejdspartnere om proces, samarbejde og formidling og formidling af viden, indsigter og resultater
  • Sikre sammenhæng på tværs af projekter og aktiviteter
  • Understøtte og drive processer i et komplekst interessent- og partssamarbejde
  • Deltage i møder og udarbejde mødemateriale, dagsordener og referater
  • Planlægge og gennemføre møder, workshops og arrangementer
  • Bidrage til udvikling af praksisnære og anvendelsesorienterede produkter
  • Formidling og kommunikation på tværs af kanaler, fx SoMe, Lederweb og nyhedsbreve

Opgaverne kræver, at du kan balancere det praktiske og det analytiske og har blik for både detaljer og helheder.

Dine kompetencer

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant samfundsfaglig videregående uddannelse og interesse for ledelse og ledelsesudvikling i offentlige organisationer
  • Kan bidrage med proces- og projektkompetencer og skabe overblik og fremdrift i opgaver og projekter
  • Arbejder struktureret, tager ansvar og følger opgaver til dørs med blik for helheder og sammenhænge
  • Trives i samarbejder med forskellige aktører og kan navigere professionelt og konstruktivt i kompleksitet
  • Er proaktiv og serviceminded og trives i et mindre sekretariat med stort fagligt engagement, hvor idéer hurtigt bringes i spil, og der er lige så kort vej til latter som til beslutninger

Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Vi lægger vægt på faglighed, nysgerrighed og lysten til at tage ansvar i fællesskab.

Vi tilbyder

  • En stilling med ansvar og tydelig betydning for samarbejde og kvalitet
  • Mulighed for at arbejde tæt på centrale ledelsesdagsordener i kommuner og regioner
  • Et fagligt miljø med høj tillid, åbenhed og korte beslutningsveje
  • Et lille sekretariat med forventning om selvstændighed og tilsvarende spillerum, hvor vi arbejder tæt sammen og taler åbent og uformelt i hverdagen

Praktisk

Arbejdssted er København. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid. Du kan læse meget mere om, hvem Væksthus for Ledelse er på www.lederweb.dk

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i stillingen, så send ansøgning og CV senest den 7. juni. Vil du høre mere, kan du kontakte sekretariatschef Ditte Maja Tvilde på 40 23 66 69.

Vi holder 1. samtaler den 15. og 16.juni og 2. samtaler den 22. juni. I forbindelse med 2. samtalerunde anvender vi en caseopgave. Vi satser på, at du kan begynde i starten af august 2026. Væksthus for Ledelse opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, alder eller baggrund.

Ansøgningsfrist: d. 7. juni 2026

Lokation: Væksthus for ledelse

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos KL - Kommunernes Landsforening



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (07.06.2026)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


KL - Kommunernes Landsforening

Hovedkontor: Weidekampsgade 10, 2300 København S

KL er en privat interesse- og medlemsorganisation for alle 98 kommuner i Danmark. Det er KL's formål, at varetage de danske kommuners fælles interesser og bidrage til, at kommunerne politisk og administrativt løser sine opgaver.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3040455//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.