Få opslag som dette inden alle andre

Forsikringsrådgiver til salgscenter i Viby

If Forsikring



Ønsker du en grundig uddannelse, fantastiske kollegaer og gode karrieremuligheder? Har du erfaring med telefonsalg eller mod på at skifte karrierevej? Så skal du søge et af landets bedste jobmuligheder som forsikringsrådgiver hos os til vores salgscenter i Viby.

Vi tilbyder en solid og gennemtestet uddannelse, der kombinerer ekstern uddannelse på Forsikringsakademiet med løbende interne træningsforløb. Du vil hurtig føle dig klædt godt på til at gribe telefonen og i takt med, at du får erfaring, åbner sig flere nye muligheder i en af Danmarks stærkeste forsikringskoncerner.

Hos os arbejder du tæt sammen med dygtige kolleger på en arbejdsplads, hvor trivsel og arbejdsglæde er i fokus – hvilket vores trivselsmålinger bekræfter.

1. juli 2025 blev Topdanmark en del af If Skadeforsikring. I denne rolle vil du have fokus på Topdanmarks brand og produkter til private kunder.

Om jobbet
Vi har et spændende kundesegment med stort potentiale, og vi drømmer om hele tiden at få nye kunder til. Som forsikringsrådgiver skal du kontakte vores eksisterende kunder via telefonen og have fokus på at sikre de har den forsikringspakke de har brug for med alle de fordele, det giver dem. Du skal også afholde kundemøder med nye kunder for at give dem den bedste løsning på markedet og få dem med ombord.

Du vil få en omskiftelig hverdag som både byder på udgående opkald, indgående opkald samt mailbehandling, med primært fokus på outbound og det opsøgende salg.

I dit arbejde vil du bruge vores intelligente ringesystem, som hjælper dig med at prioritere dine opgaver, så du kan fokusere på det, du er bedst til.

Du kan i høj grad selv være medbestemmende om din arbejdstid, så længe det ligger inden for vores åbningstid fra kl. 08.00 – 18.00. Når du er klædt godt fagligt på, er hjemmearbejde også muligt.

Vi tilbyder
Samtidig med at vi stiller høje krav til dig som medarbejder, forventer vi også, at du stiller krav til os som arbejdsgiver. Her er nogle af de fordele, du får ved at arbejde hos os:

  • Et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle er velkomne
  • Karriere- og udviklingsmuligheder i Nordens største forsikringsselskab
  • God pensionsordning og mulighed for at købe kvalitetsforsikringer med personalerabat
  • Betalt sundhedsforsikring samt tand- og ulykkesforsikring
  • Fleksible arbejdstider
  • God kantineordning
  • Gennemtestet introforløb
  • Uddannelse på forsikringsakademiet på niv. 3 samt intern uddannelse
  • Mange medarbejderklubber på tværs af sport, kunst og sociale kanaler

Om teamet
Du bliver en del af vores salgscenter i Viby, hvor vi har ca. 30-40 medarbejdere, som står klar til at byde dig velkommen med høj stemning, uformel tone og en hverdag, hvor vi støtter og motiverer hinanden til at være en bedre udgave af os selv hver dag for kolleger og kunder.

Hvem er du?
Med din erfaring ved du allerede, at succes i salg kræver god energi og en positiv tilgang. Du er klar til at tage udfordringerne op og bruger gerne dine kolleger til sparring og inspiration ligesom vi forventer, at du har lyst til at dele ud af din viden med kollegerne.

Du har evnen til at få noget fra hånden og motiveres af, at din arbejdsmoral skaber direkte resultater på din lønseddel. Du er ikke bange for løbende forandringer, og derudover kan du krydse af ved følgende punkter:

  • Erfaring med (telefon)salg og rådgivning af kunder med ønske om at fokusere på kundemøder og nye kunder
  • Motivation for at lære nye ting og blive den bedste udgave af dig selv
  • Evne for at lytte, så du kan give en fremragende kundeoplevelse

Det vil være en fordel, hvis du allerede har erfaring fra forsikringsbranchen, men det er ikke et krav.

Om ansøgning og rekrutteringsproces
Ansøgningsfrist: Screening og interview sker løbende. Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringen når de rette kandidater er fundet.

Ansøgning: Send venligst dit CV via vores hjemmeside. Du behøver ikke at vedhæfte en motiveret ansøgning, men skriv gerne et par linjer om, hvorfor du gerne vil have jobbet som en del af dit CV

Lokation: Viby

Start dato: 1. august og 1. september

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ansættende leder, Rasmus Byrialsen [email protected]

Hos If ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle. Vi opfordrer alle uanset køn, alder, baggrund eller eventuel funktionsnedsættelse til at søge. Vi anbefaler desuden, at du undlader at inkludere billede i dit CV.

Ansøgers forhold kan, indenfor lovgivningens rammer, undersøges via offentligt tilgængelige oplysninger på internettet og sociale medier. Kandidater, der går videre i rekrutteringsprocessen, vil blive bedt om at komme med referencer samt fremvise straffeattest.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Location: Viby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos If Forsikring



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


If Forsikring

Hovedkontor: Stamholmen 159, 2650 Hvidovre

Hver dag sikrer vores 7.600 dygtige medarbejdere, at vores 3,9 mio. nordiske og baltiske kunder kan føle sig trygge, hvis der skulle ske noget.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3040523//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.