AP Pension søger en hands-on Driftskoordinator
AP Pension
Afdelingen, Kerneudvikling, søger en kommunikativ stærk og relationsskabende driftskoordinator, der kan sikre overblik, sammenhæng og fremdrift i den daglige drift omkring vores nye kernesystem, kaldet 'Føniks'.
Vi har sat et nyt kerne- og forretningssystem i søen og har brug for dig, der trives i krydsfeltet mellem forretning, IT, leverandører og interne teams – og som med eksekveringskraft, struktur og stærk kommunikation og koordinering får tingene til at hænge sammen.
Om jobbet
Afdelingen har ansvar for det nye kernesystem og at det spiller sammen med resten af AP Pension. Som driftskoordinator bliver du nøgleperson i at sikre, at den daglige drift fungerer stabilt, koordineret og med klare snitflader mellem involverede parter.
Rollen er central og samarbejdsorienteret – men også hands-on og udførende. Du arbejder tæt sammen med afdelingen, vores leverandør, forretningen og interessenter. Du løser og driver konkrete driftsopgaver i hverdagen, så aftaler følges, således at opgaver bliver prioriteret og beslutninger bliver kommunikeret klart og omsat til handling.
Du bliver en del af et engageret, tværfagligt team med høj faglighed, uformel omgangstone og godt kollegaskab.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:
- Koordinere og gennemføre driftsrelaterede aktiviteter på tværs af teams, leverandør og forretning (fx afklaringer, opfølgning og eksekvering af aftalte tiltag)
- Udføre 1. level support til brugerne af systemet, hvor sager løses selv eller med andre i teamet. Visitering af fejl og ændringer.
- Håndtering af incidents end-to-end herunder sikre fremdrift i opgaver og opfølgning på aftaler, leverancer og beslutninger
- Understøtte stabil og effektiv drift af kernesystemet Føniks
- Være kommunikativt bindeled mellem tekniske og ikke‑tekniske interessenter og derved yde konkret vejledning til brugere og forretning i forbindelse med drift og fejl
- Bidrage til struktur, overblik og dokumentation i drifts‑ og samarbejdsflader
- Opbygge og vedligeholde stærke relationer til nøgleinteressenter, så sager kan løses hurtigt og afhængigheder håndteres effektivt
- Deltage i relevante fora og sikre, at information deles rettidigt og klart – samt følge beslutninger til dørs gennem konkret opgaveløsning og opfølgning
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Er kommunikativ stærk og formår at formidle komplekse problemstillinger klart og modtagerorienteret
- Er stærk i koordinering og trives i en rolle med mange snitflader
- Er relationsskabende der naturligt opbygger tillid og samarbejde
- Arbejder struktureret, følger op og skaber overblik
- Har erfaring fra en koordinerende rolle inden for IT, drift, leverancer eller lignende
- Forstår samspillet mellem forretning, IT og eksterne leverandører
- Trives i et miljø med forandring og komplekse afhængigheder
- Kendskab til Liv og Pensionsområdet
- Motiveres af at opbygge et professionelt setup
Vi tilbyder
- En hverdag med stor kontaktflade og muligheder for at gøre en reel forskel
- Et motiverende arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder.
- Et engageret og fagligt stærkt miljø med fokus på trivsel og arbejdsglæde og en uformel omgangstone.
- Attraktive ansættelsesvilkår, såsom pensionsordning, sundhedsforsikring, tandforsikring og Fitness m.m.
- En central beliggenhed tæt på offentlig transport – kun få minutters gang fra Orientkaj
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
Vi behandler ansøgninger løbende og lukker processen, når den rette kandidat er fundet.
Vi ser frem til at høre fra dig
Om AP Pension
I AP Pension arbejder vi hver dag for at skabe overskud til vores kunder – både økonomisk og menneskeligt. Vores kultur er drevet af kvalitet, kundenærhed og effektivitet, så vores kunder altid er i trygge hænder. Vi værner om en inkluderende kultur, hvor du kontinuerligt kan udvikle dig og bringe dine færdigheder i spil. Din udvikling tager afsæt i vores kulturprincipper - superiør, kundenær og effektiv - hvor vi sammen får tingene til at ske og sørger for, at kunderne er i trygge hænder.
Hos AP Pension ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, hvor nye samarbejdsformer og perspektiver bidrager til de bedste løsninger for vores kunder. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, kønsidentitet, race, oprindelse, religion, etnicitet eller handicap til at søge stillingen.
Kan du se dig selv i vores værdier, og ønsker du at bidrage til at skabe overskud til vores kunder, så kom og vær en del af AP Pension.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Lene Bøje Petersen
Udviklingschef for Kerneudvikling Føniks
Telefon: 23624773
E-mail: [email protected]
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

