Få opslag som dette inden alle andre

To specialer - én stærk profil: Bliv en del af to akutte verdener.

Region Sjælland



Er du sygeplejerske og klar til dobbelt op på akuterfaring?
Vi tilbyder to unikke delestillinger mellem psykiatrisk akutmodtagelse og somatisk akutafdeling, hvor du får mulighed for at bringe dine kompetencer i spil på tværs af to specialer.

Vil du være med dér, hvor akutte problemstillinger spænder fra det somatiske til det psykiatriske – og hvor helhedsblikket er afgørende? Vi tilbyder en attraktiv delestilling, hvor du arbejder 50 % i psykiatrisk akutmodtagelse og 50 % i somatisk akutafdeling. Her får du en unik mulighed for at kombinere to specialer i én stilling og udvikle en stærk, bred klinisk profil.

Du bliver en del af to dynamiske akutte miljøer, hvor tempoet er højt, opgaverne varierede, og samarbejdet tværfagligt. I begge afdelinger møder du patienter i sårbare og kritiske situationer, hvor både faglig skarphed, overblik og empati er afgørende. Stillingen giver dig indsigt i sammenhængen mellem krop og sind og styrker din evne til at håndtere komplekse patientforløb på tværs af specialer.

Hvis du motiveres af variation, udvikling og meningsfuldt arbejde i frontlinjen – så er dette en stilling, der giver dig det hele.

”Gør en forskel dér, hvor både krop og sind er i krise.”

Akutafdelingen modtager og behandler akutte patienter døgnet rundt, som primært indbringes med ambulance eller henvises af egen læge/vagtlæge. Akutafdelingen har 17 pladser i indlæggelsen, 2 traumestuer, en skadestue i Næstved og Slagelse samt bemanding af telefonvisitation af skadestuepatienter. Vi har desuden et somatisk akutteam, som varetager opgaver i psykiatrien ved behov og flowfunktion i hele huset.

Vi har et bredt erfaret team, hvor medarbejdere med mange års erfaring arbejder side om side med nyuddannede sygeplejersker.

Vi har et godt arbejdsmiljø, som præges af humor, samarbejde og faglig sparring.

Psykiatrisk akutmodtagelse (PAM): PAM modtager borgere med behov for akut psykiatrisk hjælp. Der er både skadestuefunktion, samt mulighed for indlæggelse. PAM har 12 sengepladser.

Vi indlægger i PAM primært patienter, der selv henvender sig for at få hjælp. PAM har også et udgående akutteam og et IVT-team, som også er nære samarbejdspartnere i arbejdet med at optimere det akutte tilbud. Alle patienter triageres ved ankomst til PAM og vi forventer derfor at du med tiden er interesseret i at gennemgå regionens triage uddannelse. Vi tilbyder telefonisk rådgivning 24 timer i døgnet til patienter, pårørende og øvrige samarbejdspartnere. Telefonisk rådgivning og vejledning er en væsentlig del af sygeplejeopgaverne. Derudover er PAM også en del af beredskabet, når den psykosociale del aktiveres.

Vi har et højt sygeplejefagligt niveau og et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, humor, engagement, ansvarlighed og faglig sparring er i højsædet.

Vi tilbyder:

  • En ny og anderledes måde at arbejde på.
  • Et struktureret introforløb på begge afdelinger.
  • Indflydelse på egen vagtplan indenfor definerede rammer
  • Faglige udfordringer i begge specialer.
  • Variation i arbejdet og mulighed for at afprøve flere funktioner.
  • To ledelser der samarbejder om dit forløb for at sikre de bedste rammer.
  • Fantastiske kollegaer med et stærkt fællesskab – vi passer på hinanden og sætter pris på et godt grin i hverdagen.

Vi forventer at du:

  • Kan se alle de muligheder en delestilling byder på og ikke er bange for at være en af de første.
  • Er uddannet sygeplejerske og trives i dit fag.
  • Er nysgerrig og opsøgende i dit arbejde og ser vigtigheden i at holde din viden ajour.
  • Er god til at prioritere opgaver og holde hovedet koldt også i pressede situationer.
  • Sætter patienten i fokus og bidrager til et godt samarbejde med både patient og pårørende.
  • Er fleksibel i forhold til blandede vagter, da begge afdelinger arbejder med treholdsskift.
  • Bidrager til det gode arbejdsmiljø med en positiv attitude, godt humør og løsningsorienteret tilgang.

Det er en fordel hvis du:

  • Har kendskab til enten psykiatri eller arbejdet på en akutafdeling.
  • Har nogle års erfaring.
  • Kender til dokumentation i Sundhedsplatformen.

Er du nysgerrig?
Vil du høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:

Samtaler forventes afholdt d. 19. juni 2026

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest, Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Udskriv

Søg jobbet

ARBEJDSSTED
Slagelse Sygehus

QUICKNR.
052002

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
12. maj 2026

ANSØGNINGSFRIST
7. juni 2026

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. august 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (07.06.2026)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Hovedkontor: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3041781//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.