Få opslag som dette inden alle andre

Økonom til Center for markedsanalyser og økonomi

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen



Trives du i et stærkt fagligt miljø, hvor du bliver udfordret? Så vælg en karriere i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vi arbejder for velfungerende markeder, der skaber vækst og høj forbrugervelfærd. Vi er ca. 300 engagerede kollegaer, der ligesom du brænder for at gøre en forskel.

Arbejdsopgaver
Vi søger en fagligt stærk økonom til vores Center for markedsanalyser og økonomi (MØK), som sætter pris på at arbejde i et socialt og fagligt godt team. Centret udarbejder omfattende analyser af konkurrence- og forbrugerforhold og giver økonomfaglig sparring til andre centre i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forbindelse med større konkurrencesager.

Du vil skulle arbejde med forskelligartede og fagligt udfordrende opgaver som f.eks. at:

  • Udarbejde uafhængige analyser af konkurrencen i forskellige brancher
  • Udarbejde statistiske og økonometriske analyser baseret på bl.a. registerdata fra Danmarks Statistik
  • Bidrage med teoretisk økonomiske og databaserede analyser i forbindelse med større konkurrencesager
  • Udarbejde mindre analyser, som sætter fokus på aktuelle udfordringer i forhold til at sikre velfungerende markeder

Arbejdet sker i samarbejde med dine engagerede kollger i Center for markedsanalyser og økonomi samt styrelsens andre centre.

Få flere informationer om stillingen hos kontorchef Niels Enemærke på tlf. 41 71 52 33 / [email protected] (eller souschef Kenneth Baltzer på tlf. 41 71 51 58 / [email protected]).

Din ansættelse vil alt efter kvalifikationer ske som fuldmægtig eller konsulent i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Generelt om dig

  • Du har en samfundsvidenskabelig uddannelse som eksempelvis er cand.econ., cand.polit. eller lignende.
  • Du kan enten være nyuddannet, have en Ph.d. eller erfaring med at arbejde i eksempelvis universitetsverdenen
  • Du har en stærk økonomisk forståelse, gerne inden for industriøkonomi, og du motiveres af at bruge din økonomiske faglighed i det daglige arbejde
  • Du har interesse i og gerne erfaring med at arbejde med økonometriske analyser
  • Du bliver motiveret af at udarbejde analyser på et højt fagligt niveau, hvor argumenterne er i orden
  • Du er klar til at videreudvikle dine faglige kompetencer og bringe ny viden og nye metoder i spil

Du skal kunne bevare overblikket og arbejde effektivt og selvstændigt, men skal også sætte pris på at være en del af et velfungerende socialt og fagligt team. Du kan lide at arbejde i et fagligt stærkt miljø, hvor vi hjælper hinanden. Du er en dygtig økonom, som formår at formidle ofte meget komplekse analytiske resultater. Der vil endvidere blive lagt vægt på, at du er resultatorienteret og har et godt humør.

Generelt om os
Vi er ca. 12 medarbejdere i Center for markedsanalyse og økonomi. En stor del er økonomer specialiseret i industriøkonomi og økonometri. Vi har et højt fagligt niveau, og det er en prioritet, at vi hele tiden udvikler vores metoder og arbejdsgange. Vores faglige udvikling sker både gennem opgaveløsningen, men også ved interne og internationale kurser og konferencer. Vi er meget grundige i vores tilgang til analysearbejdet, da det er den måde, vi bedst sikrer maksimal effekt. Hverdagen er præget af en positiv tilgang til kollegaer og nye udfordringer. Kommunikationen er ligefrem og åben. Det meste arbejde foregår i teams.

Klik herfor at læse mere om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde for velfungerende markeder.

Søg stillingen
Ansøgningen sendes enten via "Søg stillingen" eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens elektroniske ansøgningsmodul her. Din ansøgning med CV, karakterudskrifter og eksamensbevis skal være modtaget senest den 4. juni 2026. Samtaler forventes afholdt i juni måned.Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: d. 4. juni 2026

Afdeling: Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby

Lokation: Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (04.06.2026)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Hovedkontor: Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er en uafhængig konkurrencemyndighed. Vi arbejder for velfungerende markeder, som kan stimulere vækst og innovation til gavn for hele det danske samfund. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet.


Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3043079//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.