Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske søges til Lungemedicinsk Infiltratenhed og Lungeambulatorium, Sjællands Universitetshospital, Næstved

Region Sjælland



Sygeplejerske søges til Lungemedicinsk Infiltratenhed og Lungeambulatorium
Sjællands Universitetshospital, Næstved

Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor høj specialiseret sygepleje, patientnære forløb og godt kollegaskab går hånd i hånd?

Vi søger en engageret og fagligt nysgerrig sygeplejerske til en spændende stilling i vores Lungemedicinsk Infiltratenhed og Lungemedicinsk Ambulatorium, SUH Roskilde / Næstved.

Hos os bliver du en del af et stærkt tværfagligt miljø, hvor kvalitet, udvikling og arbejdsglæde prioriteres højt – og hvor vi hjælper hinanden i hverdagen.

Hvem er vi?
Det Lungemedicinsk afsnit i Næstved er en del af Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital og består blandt andet af:

  • Lungemedicinsk Infiltratenhed
  • Lungemedicinsk Ambulatorium
  • Lungemedicinsk Sengeafsnit
  • Bronkoskopienhed med tilhørende overvågning
  • Aktiv forskningsenhed

Vi arbejder med både klassisk lungemedicin og højt specialiserede patientforløb, herunder:

  • Kræftpakkeforløb og infiltratudredning
  • Astma- og KOL-forløb
  • Tuberkulose
  • NIV- og hjemme-NIV-forløb
  • Telemedicinsk opfølgning
  • Diagnostiske og ambulante forløb

I infiltratenheden varetager vi udredning af patienter med mistanke om lungekræft, herunder koordinering af kræftpakkeforløb og bronkoskopiske undersøgelser. Vi udfører både simple og mere avancerede bronkoskopier med blandt andet røntgengennemlysning og biopsitagning.

I ambulatoriet møder du patienter i mange forskellige lungemedicinske forløb, hvor sygeplejen spænder bredt, og hvor tværfagligt samarbejde er en central del af hverdagen.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling med bred og faglig variation
  • Individuelt tilrettelagt introduktionsprogram og mentorordning
  • Mulighed for faglig udvikling inden for både lungemedicin og kræftudredning
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde med fokus på patientforløb af høj kvalitet
  • Et godt kollegialt fællesskab med høj trivsel og hjælpsomhed
  • En nærværende ledelse med fokus på arbejdsmiljø, udvikling og fleksibilitet
  • En afdeling med fokus på sygeplejefaglig udvikling og Fundamentals of Care

Vi søger en sygeplejerske, som

  • Er uddannet sygeplejerske
  • Arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst
  • Har interesse for lungemedicin, onkologi eller medicinsk sygepleje
  • Trives i en hverdag med både akutte og planlagte patientforløb
  • Prioriterer det tværfaglige samarbejde
  • Bidrager positivt til arbejdsmiljø og fællesskab
  • Har lyst til at udvikle sig fagligt i et specialiseret område

Erfaring fra lungemedicin eller lignende er en fordel, men ikke et krav.

Selve stillingen
Stillingen er på 37 timer ugentligt med delt ansættelsesnorm mellem Lungemedicinsk Infiltratenhed og Lungemedicinsk Ambulatorium.

Ambulatorie- og infiltratenheden er lukket i weekender og på helligdage, men der skal påregnes weekendvagt i Lungemedicinsk Sengeafsnit hver 6. weekend samt enkelte helligdage årligt.

Her får du mulighed for at følge patienterne på tværs af udredning, behandling og indlæggelse og blive en del af hele patientforløbet.

Om Medicinsk Afdeling
Medicinsk Afdeling SUH, Roskilde har regionsfunktion inden for lungemedicin, infektionsmedicin og nefrologi og modtager patienter med komplekse og specialiserede sygdomsforløb fra hele Region Sjælland.

Vi arbejder målrettet med kvalitet, forskning, uddannelse og udvikling af sygeplejen. Vores ambition er at skabe et stærkt sygeplejefagligt miljø med fokus på høj faglighed, patientinddragelse og gode patientoplevelser.

Frem mod 2027/28 samles det lungemedicinske speciale på Sjællands Universitetshospital i Køge, og der vil i de kommende år være fokus på tæt samarbejde og udvikling på tværs af matriklerne.

Yderligere oplysninger
Er du blevet nysgerrig og gerne vil høre mere om os og vores afsnit, så vil vi med glæde tage en snak med dig, og du kan kontakte oversygeplejerske Emina Laursen, [email protected] tlf. 9357 6964.

Din ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, efter aftale med forhandlingsberettiget organisation. Stillingerne ønskes besat fra 1.september 2026 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist 21. juni 2026
Samtaler afholdes i uge 26

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Emina Laursen

Email
[email protected]

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
93576964

ARBEJDSSTED
Næstved Sygehus

QUICKNR.
052063

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
13. maj 2026

ANSØGNINGSFRIST
21. juni 2026

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. september 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Hovedkontor: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3043161//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.