Få opslag som dette inden alle andre

Udviklingsergoterapeut til Herlev og Gentofte Hospital

Region Hovedstaden



Udviklingsergoterapeut til Herlev og Gentofte Hospital
Er du vores nye udviklingsergoterapeut, som brænder for at drive faglig udvikling bredt indenfor ergoterapi og være tæt på klinisk praksis?

Vi søger lige netop dig, der har kompetencer og lyst til at sætte ergoterapi på dagsordenen i en stor organisation, hvor fokus er på de ergoterapeutiske kerneopgaver, at understøtte en evidensbaseret tilgang til praksis og ikke mindst at gøre en forskel for patienterne.

Et inspirerende fagligt miljø
I afdelingen vægter vi et inspirerende fagligt miljø højt, hvor vidensdeling inden for og på tværs af specialerne er helt centralt for at skabe en stærk klinisk praksis med kompetente og engagerede kollegaer. Særligt ADL og dysfagi er centrale områder inden for ergoterapien – både i interventionerne med patienterne på sengeafsnittene og i de udviklingstiltag, vi arbejder med. Vi dækker de medicinske specialer, neurologi, onkologi, ortopædkirurgi og pædiatri.

For at sikre sammenhæng mellem forskning, udvikling og praksis er udviklingsstillingen delt mellem klinisk praksis og udviklingsopgaver.

Din daglige gang vil være på Herlev matriklen, hvor de kliniske timer, som udgør 60% af stillingen, er forankret primært inden for det medicinske speciale. Udviklingsopgaverne, som udgør 40% af stillingen, dækker de ergoterapeutiske specialer på Herlev matriklen. Stillingen er normeret til 37 timer ugentligt og er til besættelse pr. 01.08.26 eller snarest muligt derefter.

Dine primære arbejdsopgaver som udviklingsergoterapeut vil være:

  • At understøtte og faciliterer udvikling af den ergoterapeutiske praksis på et evidensbaseret grundlag, herunder at yde sparring og være med til at igangsætte udviklingstiltag indenfor ergoterapi i afdelingen samt at være med til at implementere ny faglig viden og nye metoder i klinisk praksis
  • At drive praksisnære udviklingsprocesser og være med til at sikre implementering
  • At indgå i tværfaglige forsknings- og udviklingsprojekter såvel på Herlev og Gentofte Hospital som med eksterne samarbejdspartnere
  • At bidrage med ergoterapeutiske forskningsinitiativer til afdelingen samt at udviklingsprojekter og udviklingstiltag synliggøres og formidles

Udover, at du bliver en del af vores fantastiske ergoterapeutiske team på Herlev, som består af 18 ergoterapeuter på tværs af specialerne, vil du komme til at arbejde tæt sammen med terapeuterne, som har speciale funktion eller koordinerende funktion samt udviklingsterapeuterne, afdelingens professor og seniorforsker.

Vi forventer, at du:

  • Er autoriseret ergoterapeut med minimum 2 års klinisk erfaring gerne indenfor hospitalsregi
  • Har en master-, kandidatuddannelse eller lignende videreuddannelse
  • Har viden og erfaring indenfor facilitering og implementering af udviklingsprocesser i samspil med andre
  • Har en positiv indstilling til forandringer og er ansvarsbevidst
  • Kan agere professionelt både i monofaglige og tværfaglige sammenhænge samt bidrage til et godt tværfagligt samarbejde.
  • Trives i et åbent og fleksibelt miljø, hvor feedback er en vigtig del af kulturen

Afdeling for Fysio- og Ergoterapi - hvem er vi
Vi er en selvstændig afdeling med ca. 130 medarbejdere, som er fordelt på de to matrikler; Herlev og Gentofte hospital. Gentofte er en matrikel med elektiv kirurgi. inden for det ortopædkirurgiske område, Herlev er et stort akut hospital, hvor ergo- og fysioterapeuterne primært varetager de indlagte forløb. Vi tilbyder en arbejdsplads, der prioriterer forskning, faglig udvikling og faglig kvalitet højt og har kontinuerligt fokus på kompetenceudvikling. vi lægger stor vægt på samarbejde, socialt fællesskab og trivsel, og værner om et godt og trygt arbejdsmiljø.

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt til besættelse pr. 01.08.26 eller snarest muligt derefter. Du bliver ansat på Herlev og Gentofte Hospital og vil fortrinsvist arbejde på Herlev matriklen.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for ikke-ledende personale indgået mellem Ergoterapeutforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure:

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Overterapeut Kathrine Meelby Vinnac på telefon 21 25 35 47 eller Chefterapeut Rikke Sigvardt på telefon 20 20 54 69. Læs mere om afdelingen på Herlevhospital.dk.

Ansøgningsfristen er den 18.06. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 26.

Ansøgningsfrist: d. 18. juni 2026

Lokation: Herlev og Gentofte Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3044717//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.