Få opslag som dette inden alle andre

Sundhedsfaglig medarbejder søges til Center Tinghøj i Egtved

Vejle Kommune



Er du sygeplejerske, eller SSA-uddannet?

Har du lyst til bringe din faglighed i spil for at hjælpe psykisk sårbare til en meningsfuld hverdag på et socialpsykiatrisk døgntilbud?

Så er det måske dig, vi leder efter til vores team!

Om jobbet
Center Tinghøj er et Socialpsykiatrisk botilbud beliggende i naturskønne Egtved, centralt mellem Vejle, Billund og Kolding.

Vi er et specialiseret psykiatrisk botilbud med fokus på dobbeltdiagnoser og andre komplekse psykiske lidelser. Hos os tror vi på, at tryghed, struktur og tydelige rammer danner fundamentet for en stabil og recovery-orienteret udvikling. Vores mål er at støtte den enkelte borger i at finde retning i livet, også når det opleves allermest udfordrende.

Vi er et engageret og tværfagligt team, der vægter faglighed, sparring og samarbejde højt. Sammen skaber vi et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på udvikling, både for borgerne og for hinanden.

Afdeling D1
Vi søger en sundhedsfaglig medarbejder til afdeling D1, som er en specialiseret enhed på Center Tinghøj.

På D1 bor borgere med komplekse problemstillinger og en bred vifte af psykiatriske diagnoser, herunder personlighedsforstyrrelser og skizofreni. Afdelingen arbejder både med akutte og langvarige udfordringer såsom selvskade, alkoholproblematikker og psykose.

Afdelingen har fem pladser - fire i hovedhuset og én i en tilbygning. Der er gode muligheder for tæt kontakt og fordybelse i det enkelte borgerforløb.

Vores team består af 16 engagerede kolleger med forskellige faglige baggrunde, hvilket skaber dynamik, kreativitet og gode muligheder for faglig sparring i hverdagen.

I afdelingen arbejder vi med skadesreduktion, recovery, DAT samt en anerkendende tilgang i samarbejdet med beboerne.

Arbejdsopgaver kan fx være:

  • Praktisk støtte og hjælp til daglige gøremål og aktiviteter
  • Træning og mestring af sociale og personlige færdigheder
  • Støtte ved fysiske eller psykiske udfordringer, fx angst, stemmer eller initiativløshed
  • Assistere beboere med nedsat fysisk funktionsevne, eksempel ved personlig pleje
  • Let madlavning og køkkenopgaver
  • Dokumentation i vores journalsystem

Om os
Center Tinghøj består overordnet af:

  • Tinghøj i Egtved, beliggende i naturskønne omgivelser, med 32 lejligheder til mennesker med psykosociale problemer, en specialafdeling med 5 lejligheder, et rusmiddelbehandlingstilbud med 8 pladser samt bofællesskabet Pilebo med 6 pladser
  • Botilbud Ved Sønderåen i Vejle, som rummer 16 lejligheder til mennesker med psykosociale problemer.

Vores kerneopgave er at styrke beboernes mestring og selvstændighed. For at lykkes med dette er vi afhængige af et tillidsfuldt samarbejde og et sundt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper og støtter hinanden.

I centeret tror vi på, at tryghed og klare rammer er nøglen til at skabe en lysere fremtid for vores borgere. Vi er et tværfagligt team, der værner om vores stærke fællesskab og står sammen, når udfordringer opstår.

Vi forventer af dig

  • Uddannelse og erfaring: Du er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent med interesse for psykiatri og gerne med erfaring inden for det psykiatriske område
  • Passion for samarbejde: Du brænder for tværfagligt samarbejde, værdsætter gode kollegaer og bidrager med humor i hverdagen. Du trives i komplekse borgerforløb, har god situationsfornemmelse, gåpåmod og stærke medmenneskelige kompetencer
  • Ansvar og overblik: Du er ansvarsbevidst og trives i akutte situationer, hvor du formår at bevare roen og skabe overblik i tæt samarbejde med dine kollegaer
  • Humor og personlighed: Du har en positiv tilgang, mod på nye udfordringer og lyst til at lære både borgere og kollegaer godt at kende
  • Kommunikation: Du kommunikerer sikkert og tydeligt – både mundtligt og skriftligt – og ser dokumentation som et vigtigt og naturligt redskab i det daglige arbejde

Vi tilbyder dig
Muligheden for at gøre en forskel for mennesker med alvorlige sindslidelser og arbejde med og lære de mest spændende områder af socialpsykiatrien.

Hvad kan du glæde dig til?

  • Et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor vi bruger hinandens viden og erfaringer
  • Mulighed for specialisering og løbende faglig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor vi fejrer de små succeser og støtter hinanden i de svære situationer
  • En kultur præget af åbenhed, humor og omsorg – både for borgerne og for hinanden
  • En afdeling, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen
  • En afdeling med et godt arbejdsmiljø
  • Faglig udvikling: Sparring og supervision samt muligheder for efter- og videreuddannelse. Vi tilbyder også relevante interne og eksterne kurser som f.eks. LA2, KRAP, NADA, psykodynamisk- og systemisk tilgang samt medicinkompetenceuddannelse
  • Fleksible arbejdstider: En blanding af dag- og aftentjenester samt arbejde hver 3. weekend

Lyder dette som en spændende mulighed for dig, så send din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelsesvilkår
Arbejder hver 3. weekend

Ansættelse sker efter overenskomst. Stillingen er på 37 timer om ugen, men der er mulighed for ansættelse på ned til 32 timer ugentligt, hvis du ønsker det. Arbejdstiden ligger i dag- og aftentimerne med mødetid mellem kl. 7.00 og 23.15 samt weekendarbejde hver 3. weekend.

Ansøgningsfrist
Mandag d. 14/6 2026 kl. 23.59

Samtaler forventes afholdt
Mandag d. 22/6 – onsdag d. 24/6 2026

Har du lyst til at vide mere?
Kontakt Faglig specialist Anna Haug Köhler på tlf. nr. 23 88 58 31 eller mail [email protected]

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

senest opdateret 19. maj 2026

  • Ansættelsessted
    Tingvej 1A -126, 6040 Egtved
  • Arbejdstid
    Fuldtid
  • Ansættelsesvilkår
    Fastansættelse
  • Ansøgningsfrist
    14. juni 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vejle Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vejle Kommune

Hovedkontor: Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3045219//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.