Fysioterapeut til fast stilling på Trænings- og Rehabiliteringscenter i Høng (genoptræningsteamet i Kalundborg kommunes Forebyggelses- og Genoptræning
Kalundborg Kommune
Er du fysioterapeut og optaget af at følges med borgeren på vejen til at genvinde evnen til selvstændighed i livet?
Så se med her!
Om os
På grund af både sundhedsreform og Ældrereform, ser vi nu derfor ind i spændende opgaver i den kommende tid.
Vi søger en fysioterapeut til en fast stilling i vores genoptræningsteam, med base på Trænings- og Rehabiliteringscenter i Høng. Udover vores træningsfaciliteter, huser centret også 39 midlertidige pladser. Vi varetager opgaver efter sundhedsloven, serviceloven og ældreloven. Det drejer sig om borgere der bor i eget hjem og enten modtager genoptræning i hjemmet eller kommer ind på centret til genoptræning, samt borgere der midlertidigt bor på centret i forbindelse med rehabilitering. Vi deltager også fast i tværfaglige møder, både ude i plejen samt inde på centret, i forbindelse med helhedspleje.
Om stillingen
De primære opgaver i denne stilling vil være indenfor ortopædkirurgisk, medicinsk og geriatrisk område. Du vil aktuelt varetage opgaver indenfor både sundheds- og serviceloven samt ældreloven. Du skal bidrage til løsning af genoptræningsopgaver til borgere med komplekse problemstillinger både i hjemmet og på vores rehabiliteringscenter, og ofte i et tæt tværfagligt samarbejde med andre omkring borgeren.
I forbindelse med sundheds- og ældrereform, vil vores opgaver forandre sig. Helhedsplejen ruller ind over os, og vores midlertidige rehabiliteringspladser bliver til sundheds- og omsorgspladser fra 2027. Det betyder vi går en spændende fremtid i møde, med opgaver og organisering, der fortsat er ved at tage form, og vi er i løbende forandring. Denne udvikling glæder vi os til.
Dine opgaver vil blandt andet bestå i:
- Vurdering og dokumentation af borgerens behov for genoptræning både individuelt og på hold
- Varetagelse af den fysiske træningsindsats individuelt og på hold, på vores center eller i borgerens hjem
- Vurdering og træning af borgere der opholder sig midlertidigt på rehabiliteringscentret, samt tæt samarbejde med plejepersonalet på centret.
- Tværfagligt samarbejde omkring en helhedsorienteret rehabiliteringsindsats, herunder de tværfaglige møder med plejen (helhedspleje)
- Være proaktiv og opsøgende i det mono- såvel som tværfaglige samarbejde
Du vil blive tilknyttet genoptræningsteamet, bestående af 19 medarbejdere, herunder fysioterapeuter, ergoterapeuter og rehabiliteringskoordinatorer, der varetager genoptræningsopgaver efter sundhedsloven, serviceloven og ældreloven. Vi er fordelt på vores afdeling på Trænings- og Rehabiliteringscenter i Høng, samt vores afdeling i Kalundborg Sundheds- og Akuthus.
Vi har derudover et tæt samarbejde med vores forebyggelsesteam, samt andre relevante aktører på sundheds- og ældreområdet.
Vi forventer at du:
- Er uddannet fysioterapeut
- Kan arbejde selvstændigt ud fra ICFs forståelsesramme der via klinisk ræsonnering omsættes til en målrettet indsats hos borgeren.
- Motiveres af kompleksitet i genoptræningsopgaven og er løsningsorienteret i forhold til disse opgaver i en kommunal kontekst.
- Er i stand til at indgå i den tværfaglige opgaveløsning, og i øvrigt ser det tværfaglige samarbejde som basis for daglig praksis, både i borgerens hjem, men også på vores rehabiliteringscenter med døgnpladser.
- Er god i kollegiale relationer, bakker op om samarbejdet og opgaveløsning i fællesskab
- Har mod på og forstår værdien af at bidrage til vores fortsatte udvikling af mono- og tværfaglig praksis ind i teamet, samt ser værdien af fællesskabet
- Er en holdspiller og interesseret i at bidrage til et sundt og stabilt arbejdsmiljø, også i tider med svingende arbejdspres og opgavevariation.
- Er indstillet på at medvirke på alle områdets geografier, hvis det kræves, og er i besiddelse af kørekort.
Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, stor rummelighed og fleksibilitet. Et selvstændigt og spændende arbejdsmiljø med udfordringer og gode muligheder for at præge området. Der er et højt fagligt niveau og vi komplementerer hinanden med specialviden og nuancerede kompetencer. Vi prioriterer et arbejdsmiljø med rum til sparring og vidensdeling.
Vi kan tilbyde
- En fast stilling som selvtilrettelæggende fysioterapeut i vores genoptræningsteam
- Et team med et højt fagligt niveau og med gode kollegiale kvaliteter.
- Systematisk faglig- og tværfaglig sparring og udvikling.
- Genoptræningsopgaver i komplekse livskontekster, der skal løses tværfagligt.
- Et tæt samarbejde med det forebyggende team der består af sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og ernæringsfaglige medarbejdere.
- Mentor ordning de første 6 måneder.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2026.
Løn efter gældende overenskomst - vi arbejder som selvtilrettelæggende iht. overenskomst.
Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Sarah Holst på tlf. 20461465, eller fagansvarlig fysioterapeut Jakob Schoop på tlf. 59535158.
Ansøgning
Vi forventer at afholde samtaler i uge 26, på Trænings- og Rehabiliteringscenter, Odinsvej 20, 4270 Høng.
Ansøgning med relevante bilag sendes via nedenstående link, senest den 14/6-26.
Kalundborg Kommune ønsker en mangfoldig sammensætning af medarbejdere og opfordrer derfor alle uanset køn og etnisk baggrund til at søge.
Vi har en generel politik om indhentning af straffeattest på børne-, unge og ældreområdet.
Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
Lokation:
Høng
Stillingstype:
Fuldtid
Ansøgningsfrist:
14. juni 2026
Ansættelsesdato:
1. august 2026
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

