Få opslag som dette inden alle andre

Børne– og Ungecentret Norddjurs (BUCN) søger en pædagog eller anden relevant faglig baggrund til vores ungeafdeling Plus2

Norddjurs Kommune



Vil du gøre en reel forskel for udsatte unge og trives du i et fagligt stærkt og dynamisk miljø? Så har nu muligheden for at blive en del af et team, hvor vi dagligt har fokus på udvikling og trivsel hos netop denne målgruppe.

Vores ungeafdeling søger en engageret, fagligt velfunderet og relations stærk pædagog på 30 timer, til vores afdeling Plus2, med opstart den 1. september 2026.

Om Børne- og Ungecentret Norddjurs (BUCN)
Vi er et fleksibelt døgn– og støtteopholdstilbud, hvor der er fokus på kvalitet og effekt i opgaveløsningen. Vi samarbejder tværfagligt omkring de behov som opstår i Norddjurs kommune, i forhold til udsatte børn og unge.
Vi arbejder ud fra et pædagogisk fundament, som indeholder pædagogiske værdier, faglige tilgange og metoder i mødet med den unge og eksterne samarbejdspartnere. Som ny medarbejder hos BUCN får du en grundig indføring gennem vores on-boarding proces. Yderligere oplysning vedr. Børne – og Ungecentret kan ses på vores hjemmeside: http://boernecenter.norddjurs.dk/

Målgruppen
Ungecentrets målgruppe er unge i alderen 12–18 år, med mulighed for ungestøtte til- og med 23 år. Målgruppen er sårbare, omsorgssvigtede, tilknytningsforstyrrede og kriminalitetstruede børn og unge, som har brug for socialpædagogisk støtte i hverdagen. Typiske udfordringer kan være skoleværing og udfordringer ved at indgå i socialt forpligtende sammenhænge og fællesskaber.
De unge kan være i begyndende kriminelle løbebaner og i nogle tilfælde misbrugsproblematikker og anden selvskadende adfærd.

Kerneopgaven
Vores arbejde med de unge bygger på omsorg og et understøttende behandlingsarbejde, både i refleksion og i den daglige praksis. Som børne- og ungehjem vægter vi koordinering og en fælles forståelse af opgaven højt, og derfor anvender vi procesbaseret dokumentation baseret på systemiske evalueringer. Vi arbejder målrettet på at skabe en struktureret, forudsigelig og tryg hverdag, som giver de unge de bedste betingelser for trivsel, udvikling og læring.
Skole og uddannelse er centrale omdrejningspunkter for, at den unge lykkes på sigt, og vi har fokus på relationer, venskaber og den unges sociale netværk. Derfor lægger vi vægt på deltagelse i fritidsaktiviteter i nærmiljøet som en naturlig del af den unges hverdag.

Vi søger dig, som er pædagog eller har anden pædagogfaglig baggrund og du:

  • Tager et aktivt medansvar for et fagligt højt niveau. Vi forventer, at du kan observere, reflektere, tilrettelægge, igangsætte, gennemføre, dokumentere og evaluere den pædagogiske praksis indenfor området
  • Har et udviklingsorienteret syn, der bidrager til at unge får medindragelse og mulighed for at udtrykke drømme, ønsker og ideer
  • Har selvindsigt samt mentaliseringsevne og formår at analysere egen og andres adfærd i en social kontekst
  • Bidrager med konstruktiv kritik, stiller konkrete forslag og medvirker til implementering af nye tiltag. Du bidrager samt tager ansvar for at metodeudvikling og faglighed udvikles og vedligeholdes
  • Skaber samarbejdsrelationer til unge, pårørende, kollegaer og ledelse
  • Har kørekort og er ikke bange for at bruge det
  • Vi gør opmærksom på at der til tider opstår højt konfliktniveau, hvilket vi arbejder pædagogisk med at forebygge. Vores pædagogiske fundament og tilgange fremmer en bagvedliggende forståelse af børn og unges adfærd, hvor der lægges vægt på konfliktnedtrappende adfærd

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger
  • Et fagligt stærkt miljø med store udviklingsmuligheder
  • Kollegial sparring samt intern og ekstern supervision
  • En meningsfuld hverdag, hvor du gør en forskel for unge, der har brug for dig
  • Tværfagligt samarbejde med BUCNs øvrige afdelinger og eksterne samarbejdspartnere

Praktisk information
Vi arbejder på alle tidspunkter af døgnet, vores natdækning bliver som udgangspunkt afviklet af en nattevagt. I Plus2 arbejder man hver tredje weekend. BUCN har åbent alle årets dage man vil derfor også skulle arbejde i helligdage og ferieperioder.
Aflønning vil ske efter overenskomsten mellem SL og KL efter principperne for Ny Løn. Generelt tilstræber BUCN sig efter et arbejdsliv i balance og vi har derfor indgået en lokalaftale med SL - lokalaftalen.
I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest og børneattest.

Ansøgningsfrist: Søndag den 21. juni 2026
Samtaler: Afholdes tirsdag den. 24 juni mellem kl. 08.00–15.00
Yderligere oplysninger fås hos teamleder Simone Kaa Overby på telefon: 29 10 88 07

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her

Søg stillingen

Ansøgningsfrist:
21. juni 2026

Tiltrædelse:
1. september 2026

Arbejdssted:
Børne- og Ungecentret Norddjurs - Plus 2

Ansættelsesforhold:
Fastansættelse

Arbejdstid:
Deltid

Kontakt:
Simone Kaa Overby

Kontakt telefon:
29 10 88 07

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Norddjurs Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Norddjurs Kommune

Hovedkontor: Torvet 3, 8500 Grenaa

Norddjurs Kommune bugter sig langs Jyllands næsetip. En af landets længste kystlinjer, mangfoldig natur, den gamle købstad Grenaa og et væld af mindre, aktive bysamfund er med til at tegne et billede af Norddjurs.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3046568//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.