Få opslag som dette inden alle andre

To pædagogiske medarbejdere til 18+ enhederne – vil du være med til at forebygge kriminalitet og skabe mening for unge i udsatte positioner?

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Øvrige

Pædagogik

Ansøgningsfrist: 14.06.2026

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Kan du møde unge i øjenhøjde – også når de vender systemet ryggen?
Og vil du være med til at skabe positive alternativer for unge i risiko for kriminalitet?

Så har vi måske din næste arbejdsplads klar.

Om jobbet
Vi søger to pædagogiske medarbejdere, der skal arbejde tæt sammen med unge i alderen 18-25 år, som befinder sig i en kriminalitets- eller banderelateret risiko. Du bliver en del af et stærkt fællesskab og arbejder både forebyggende, relationsskabende og aktivitetsbaseret med fokus på at støtte unge i at tage nye, positive skridt i livet.

Du tilknyttes alle fire 18+ enheder: to på Nørrebro, én i Husum og én i Tingbjerg. Du arbejder i en fast vagtplan med fire ugentlige vagter, primært tirsdag til fredag kl. 16.30-22.30 samt cirka hver 3. søndag kl. 14-20.00. Derudover indgår to fagligt opkvalificerende arrangementer, en supervision og to personalemøder om måneden i dagtimerne.

Din rolle – med mening og handling
Du kommer til at arbejde med unge voksne, der står på kanten af samfundet. Din opgave bliver at

  • være en stabil og tillidsfuld voksenrelation, der er nysgerrig og lyttende
  • inspirere til forandring
  • skabe positive og meningsfulde fællesskaber
  • skabe meningsfulde aktiviteter som alternativ til gadelivet, og som fremmer de unges trivsel
  • gøre en forskel – konkret og kriminalitetsforebyggende

Du hjælper unge væk fra kriminalitet ved at

  • inddrage de unge i planlægningen af indsatsen
  • give rådgivning om og brobygge til uddannelse, job, kultur- og foreningsliv
  • deltage i gadeplansarbejde og opsøgende dialog

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du

  • er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelsesbaggrund eller relevant arbejdserfaring – det kan også være, at du er uddannet kandidat indenfor pædagogik, idræt, socialt arbejde eller lignende
  • er god til at opbygge tillid og skabe kontakt til unge i svære livssituationer
  • har erfaring med unge, der har mistet tillid til systemet – og kan møde dem med respekt og tydelighed
  • har gode samarbejdsevner og kan skabe netværk og samarbejde på tværs af kulturer og fagområder
  • har humor, overblik og handlekraft – også i pressede situationer
  • har kørekort (Kategori B)

Om 18+ enhederne
18+ enhederne er et anonymt og ikke-visiteret tilbud til unge mellem 18 og 25 år, som er i risiko for kriminalitet og/eller bandeinvolvering. Vi har en matrikel på Nørrebro og tre matrikelløse indsatser i Nørrebro, Husum og Tingbjerg.

Målgruppen har ofte komplekse problemstillinger, fx lavt selvværd, uhensigtsmæssigt forbrug af rusmidler, brudte skoleforløb, mistet tillid til voksne og et stærkt behov for at høre til. Nogle har erfaring med kriminalitet, mens andre er på kanten. Vi møder de unge med blik for både deres styrker og deres udfordringer – og tror på, at forandring er mulig, når relationen er stærk.

Du bliver en del af et motiveret team på ca. 20 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Vi lægger vægt på høj faglighed, tæt samarbejde og en humoristisk tilgang til det til tider udfordrende arbejde.

18+ enhederne er et tilbud i Området for Kriminalitetsforebyggelse, og er en del af Din Sociale Indgang i Københavns Kommunes socialforvaltning.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er faste fuldtidsstillinger med tiltrædelse den 1. august 2026 eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med tillæg efter lokal aftale (ulempe og kompleksitet). Vi indhenter straffe- og børneattest samt referencer i forbindelse med ansættelserne.

Mere information
Ved yderligere oplysninger om stillingerne, kan du kontakte afdelingsleder Shahzad Mirza på 21 65 25 27.

Vi vil rigtig gerne høre, hvorfor du netop søger dette job, og hvad der motiverer dig i arbejdet med unge i udsatte positioner. Fortæl også gerne, hvad du særligt kan bidrage med. Husk at vedhæfte dit CV.

Søg via linket senest søndag den 14. juni 2026
Vi forventer at holde samtaler i uge 25 og 26.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3046792//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.