Pensionssupporter til Backoffice Pension i Brønderslev
Sparekassen Danmark
Har du en god arbejdsstruktur, bliver du motiveret af høj faglighed, og interesserer du dig samtidig for pensionsområdet?
Så er du måske den nye kollega, vi søger til en spændende stilling i Backoffice Pension i Brønderslev.
Om teamet
Du bliver en del af et engageret team, der består af 13 kolleger fordelt på lokationer i Brønderslev, Hobro, Aarup og Aars.
Som team er vi kendetegnet ved et stærkt socialt og professionelt fællesskab. I det daglige arbejder vi målrettet for at levere stabil og høj kvalitet i vores opgaveløsning og en imødekommende og hjælpsom kundeservice over for både kolleger og samarbejdspartnere.
Vi ved, at vi er bedst sammen – derfor dyrker vi samarbejde og vidensdeling på tværs af teamet. Vi har ikke en nul-fejls-kultur, men vi bruger fejl til læring, så vi hele tiden kan udvikle os fagligt og personligt.
Om jobbet
Du får fast arbejdssted i Brønderslev, hvor ni af de øvrige teammedlemmer også har fysisk kontorplads. Her refererer du direkte til afdelingschefen for Backoffice Pension, der også selv har primært arbejdssted i Brønderslev.
Du vil få ansvar for en bred vifte af administrative opgaver relateret til pension, herunder:
- Håndtering af overførsler af pensionsordninger til og fra Sparekassen Danmark
- Opgørelse og udbetaling af pensionskonti
- Skatterettelser vedrørende indskud
- Administrative opgaver vedr. personforsikringer i Nærpension og Letpension
- Afstemninger af for eksempel PAL.
Vi arbejder ud fra princippet om opgavefællesskab, hvor flere kollegaer er i stand til at håndtere den samme opgave. Det sikrer robusthed ved fravær og fremmer sparring og læring. Du vil få en grundig oplæring og blive støttet tæt af teamet, indtil du er fortrolig med opgaverne.
For at klare dig godt i rollen er det her vigtigt at vide
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring med arbejdet med pension og personforsikringer
- arbejder godt både alene og i samarbejde med andre
- er detaljeorienteret og sætter en ære i, at kvalitet og overholdelse af deadlines går hånd i hånd
- er god til at planlægge og strukturere din hverdag
- bidrager til en positiv og samarbejdsorienteret arbejdsplads.
Vil du med på holdet?
Vi håber, at du kan se dig selv som en del af vores hold. Vi ansætter løbende, så send os gerne dit CV og ansøgning hurtigst muligt.
Om sparekassen
Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.
Med vores 392.000 kunder og 1.800 medarbejdere er vi blandt de seks største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 71 adresser i Jylland, på Fyn og i København.
Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.
I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.
Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.
Mere information
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Steffen Brorson Sagan
Afdelingschef
Tlf.: 8222 9635
Mobil.: 2946 7611
[email protected]
Mark Fjelking
HR-konsulent
Tlf.: 96575390
Mobil.: 23876711
[email protected]
Ansøgning
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

