Få opslag som dette inden alle andre

Lærer til nyt specialpædagogisk skoletilbud – Vækstklasserne

Holbæk Kommune



Vil du være med til at opbygge et nyt specialpædagogisk tilbud, hvor undervisning, relationsarbejde og behandlingspædagogik går hånd i hånd?

Holbæk Kommune etablerer Vækstklasserne – et visiteret specialpædagogisk skoletilbud for børn og unge i 0.–9. klasse med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. I første omgang startes tilbuddet op i indskoling og på mellemtrin på Ugerløse Skole.

Vi søger derfor to lærere og to pædagoger, der ønsker at arbejde tæt på elevernes sociale, personlige og faglige udvikling. Fagpakken er dansk, matematik og/eller engelsk, men vi hører gerne fra dig, hvis alt andet bare passer.

Lidt om tilbuddet
Vækstklasserne er et særligt tilrettelagt tilbud for elever, der har brug for mindre læringsmiljøer, tydelige voksne og en struktureret hverdag. En klasse kommer til at bestå af 6-8 elever og 3 voksne.

Et vilkår du vil opleve er, at børnene kan blive fysiske i deres adfærd, og det stiller store krav til dig som fagperson. Du kan bevare roen og regulere miljøet, så det bliver konfliktnedtrappende. Du står på børnesynet og kan håndtere konflikter og fysisk adfærd indenfor den pædagogiske ramme.

Du tror på, at når børnene oplever voksne, der bliver stående, skaber tryghed og hjælper dem tilbage i regulering, sker der ofte små – men meget betydningsfulde skridt i deres udvikling. Som medarbejder får du mulighed for at opbygge stærke relationer, se børnene vokse i selvforståelse og opleve, hvordan din faglighed gør en konkret forskel i deres hverdag.

Både skole og fritid
I vækstklasserne lægger vi stor vægt på, at børnene møder kendte voksne gennem hele deres dag. Det betyder, at du som medarbejder er sammen med barnet i de timer, hvor barnet er i tilbuddet.

Den sammenhæng skaber tryghed, ro og forudsigelighed for børnene - og er en forudsætning for relationsopbygning, regulering og læring. Det kræver, at du er fleksibel i forhold til arbejdstid og ferieperioder, og du får mulighed for at arbejde helhedsorienteret og opleve, hvordan netop kontinuitet og tydelige relationer gør en mærkbar forskel for børnene.

Samarbejde, møder og sparring
Ved siden af hverdagen, vil der være et tæt samarbejde om børnene med forældre, PPR og Børn og Familie-afdelingen, både mødedeltagelse og den løbende dialog. Derudover er dine opgaver blandt andet, at:

  • arbejde relations- og ressourceorienteret med elevernes sociale og emotionelle udvikling.
  • understøtte elevernes regulering, trivsel og deltagelse i både skole- og fritidsdel.
  • planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter i både undervisnings- og fritidsdelen.
  • arbejde med psykoedukation, angstdæmpende pædagogik og tydelig struktur.

Det har du med dig
Vi ønsker os dig, der tænker kreativt, fleksibelt og nyt, og du har måske erfaring med at starte noget nyt op. Ikke alt er fastlagt på forhånd, og netop dét giver mulighed for at præge praksis, bidrage med din faglighed og være med til at skabe et tilbud, der giver mening.

Du kan byde på:

  • En læreruddannelse med relevant overbygning eller tilsvarende relevant efteruddannelse.
  • Måske har du erfaring med behandlingsarbejde med børn og unge - du har i hvert fald interessen.
  • Du kan arbejde med reguleringsstrategier, angstdæmpende og med social træning.

Det kan du glæde dig til
Du bliver en del af en medarbejdergruppe på Ugerløse Skole, der er en mindre folkeskole fra 0.-6. klasse inkl. læringsklasser. Her får du skønne kollegaer, der altid er klar på faglig sparring, snak og grin.

Derudover får du:

  • mulighed for at være med til at opbygge et nyt specialpædagogisk tilbud fra starten.
  • et stærkt fagligt miljø med fokus på relationsarbejde.
  • fast supervision og mulighed for kompetenceudvikling.
  • et tæt samarbejde mellem undervisnings- og pædagogfaglighed.

Er du nysgerrig?
Så kan du kontakte skoleleder Jimmi Salkvist 72 36 71 75, [email protected] eller Rie Sørensen på 72 36 41 91, [email protected]. Det kan være du har spørgsmål – eller måske vil have en rundvisning.

Praktiske oplysninger
Ansættelsesdato: 1. august 2026

Ansøgningsfrist: 21. juni 2026

Samtaler: 26. juni 2026 fra klokken 09.00

Løn efter overenskomst og kvalifikationer.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Lokation:
Ugerløse

Stillingstype:
Fuldtid

Ansøgningsfrist:
21. juni 2026

Ansættelsesdato:
1. august 2026

Kontakter:
Rie Gudmand-Høyer Sørensen
[email protected]

72364191

Jimmi Salkvist
[email protected]

72367175

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Holbæk Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Holbæk Kommune

Hovedkontor: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.

Arbejdspladsen har lige nu 4 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 2 færdiguddannede samt 1 studerende og praktikanter.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3047255//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.