Få opslag som dette inden alle andre

Økonomikonsulent til ældre- og sundhedsområdet i Holbæk Kommune

Holbæk Kommune



Vil du være med til at styrke økonomistyringen på et område i rivende udvikling, tæt på ledelsen og i samarbejde med dygtige kolleger?

Motiveres du af at skabe overblik i økonomiske sammenhænge – og kan du omsætte tal og analyser til klar og brugbar styringsinformation? Kan du rådgive, så kolleger og ledere på forskellige niveauer i organisationen får forståelse og handlemuligheder?

Hvis ja! Så læs endelig videre.

Derfor søger vi dig!
Det er reformernes tid på ældre- og sundhedsområdet. Vi er allerede langt i implementeringen af ældreloven, og lige nu er sundhedsreformen for alvor ved at komme op i gear med et fokus på nye samarbejdsstrukturer på tværs af sektorerne. Det betyder også, at vi har skulle gå nye veje i styringen af kerneområdet – uden at gå på kompromis med en sikker drift.

Til vores økonomiteam, som i dag består af 3 økonomikonsulenter, søger vi derfor en udviklingsorienteret kollega med stor økonomifaglighed, som har lyst til at arbejde tæt på beslutningerne og være en vigtig sparringspartner for ledere på både strategisk niveau og i driften samt kolleger på kerneområdet Ældre og Sundhed.

Dine primære opgaver
Som økonomikonsulent vil dine opgaver især være:

  • Budgetlægning, budgetopfølgning og økonomirapportering for en eller flere enheder på kerneområdet
  • Sparring og rådgivning til ledere om effektiv økonomistyring og budgetoverholdelse
  • Udarbejdelse af økonomiske analyser, notater og beslutningsoplæg til ledelsen
  • Udvikling og implementering af økonomiske styringsværktøjer og -information
  • Deltagelse i udviklingsinitiativer og projekter på området og på tværs af kommunen

Opgaverne vil blive tilpasset dine kompetencer og erfaring.

Din profil
Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med økonomistyring – gerne i kommunal kontekst
  • Har stærke analytiske kompetencer og er god til at analysere data
  • Er fortrolig med Excel og har erfaring med økonomisystemer og BI-værktøjer
  • Kan formidle økonomiske værktøjer, analyser og problemstillinger klart og forståeligt for de konkrete modtagere

Matcher din profil ikke punkterne fuldt ud, er kompetenceudvikling et naturligt greb hos os.

Personlige kompetencer
Vi lægger vægt på, at du:

  • Arbejder struktureret og leverer den aftalte kvalitet – også under faste deadlines
  • Kan arbejde både på tværs og i dybden
  • Er tillidsvækkende og trives i en rådgivende rolle
  • Er proaktiv og tager selvstændigt ansvar for dine opgaver og ansvarsområder
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til fællesskabet
  • Er nysgerrig og motiveret for faglig udvikling og udvikling af opgaveløsningen

Kort om os
Fagsekretariatet er dannet ved årsskiftet 2024-2025, hvor to afdelinger blev lagt sammen til én med ca. 30 medarbejdere. Vi arbejder målrettet på at styrke og udvikle fagligheden og opgaveløsningen og har derfor skabt mindre arbejdsfællesskaber, der skal fokusere på at være særligt dygtige til bestemte opgavefelter. Vi vil samtidig dyrke vores tværgående samarbejde, bl.a. ved at sætte de rette hold til vores større indsatser. Vi er særligt optaget af, hvordan organisationen kan finde og levere de gode løsninger til gavn for borgerne, og hvordan vi kan støtte organisationens ledere, så de i endnu højere grad kan præstere i deres funktion.

Vi tilbyder

  • En vigtig funktion i en kommune med ambitiøse mål og højt fagligt niveau
  • Varierede og udviklende opgaver tæt på ledelse og beslutninger
  • Et stærkt fagligt fællesskab med dygtige og engagerede kolleger
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Fleksible arbejdsforhold og fokus på work-life balance med mulighed for hjemmearbejde
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Praktisk information
Ansættelsesstart: 1. september 2026

Ansøgningsfrist: 14. juni 2026

Samtaler forventes afholdt den 19. juni 2026

Kontakt: Teamleder Marianne Hougaard, tlf. 72363511

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Lokation:
Holbæk

Stillingstype:
Fuldtid

Ansøgningsfrist:
14. juni 2026

Ansættelsesdato:
1. september 2026

Kontakter:
Marianne Hougaard
[email protected]

72363511

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Holbæk Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.06.2026
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Holbæk Kommune

Hovedkontor: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.

Arbejdspladsen har lige nu 4 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 2 færdiguddannede samt 1 studerende og praktikanter.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3047258//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.