Få opslag som dette inden alle andre

Dansk- og matematiklærere til mellemtrin på Skovbrynet skole

Gladsaxe Kommune



Kom og vær med på holdet!
Vi søger lærere, der sammen med alle os andre på Skovbrynet Skole finder mening i at skabe deltagelsesmuligheder for alle. Vi er en skole præget af stor diversitet, hvor nærværende voksne er fundamentet for børnenes trivsel og udvikling.

Vi er i Gladsaxe kommune derudover i fuld gang med at arbejde med at forbedre deltagelsesmulighederne for alle elever og har i den forbindelse glæden af, at mange af vores kolleger fra PPR og Familieafdelingen også har vores skole som deres daglige arbejdsplads. Derved kan vi langt hurtigere sætte koordinerede indsatser i gang, når børn har brug for noget ekstra.

Det tværfaglige samarbejde mellem pædagoger og lærere er i positiv udvikling, og det er derfor afgørende, at du som ansøger, både kan nikke et stort ja til det gode tværprofessionelle samarbejde, og også finder det naturligt at være med til at videreudvikle det.

Du værdsætter teamsamarbejde, fordi du ved, at vi kan lære meget af hinanden, og du anerkender dermed gevinsten ved at forberede, gennemføre og evaluere aktiviteter i tæt samarbejde med dine kolleger. Du er en aktiv medspiller og bidrager gerne til den synergi, samarbejdet giver. Du formår at skabe rammerne for et inkluderende læringsmiljø, der tager højde for elevernes forskelligheder.
Forældre og elever oplever dig som en dedikeret pædagog, der naturligt sætter dagsordenen i fritidsdelen og i forældresamarbejdet

Vi ønsker os, at du

  • Er uddannet dansk- eller matematiklærer
  • har en stærk relationskompetence og forstår vigtigheden af, at vi først og fremmest arbejder med at lære børn og unge at lære – og samtidig bevarer deres lyst til at lære
  • er rolig og har en mentaliserende tilgang til dig selv, elever og kollegaer
  • er indstillet på at arbejde i team med lærere og pædagoger, hvor ligeværdighed i samarbejdet er et nøglebegreb
  • kan inddrage eleverne, så der skabes mening samt understøtte elevernes selvstændighed og tro på sig selv
  • har blik for at se og udvikle elevernes talenter
  • kan indgå og bidrage aktivt i et gensidigt forpligtende teamsamarbejde
  • er med til at udvikle grundlaget og vores muligheder for det pædagogiske arbejde med udvikling, trivsel og læring
  • er stærk i at skabe strukturerede aktiviteter både faglige og sociale
  • er engageret, har et godt overblik og et anerkendende, positivt menneskesyn.

Vi tilbyder
Som kommende lærer hos os tilbyder vi

  • Et godt og sundt arbejdsmiljø. Det er ikke bare noget vi siger, men noget der afspejler den nyeste APV, hvor vi kommer rigtig flot ud.
  • Et spændende og udfordrende arbejde med dygtige og engagerede kollegaer og en flok pragtfulde børn/unge, der kræver din fulde tilstedeværelse.
  • Vi prioriterer hverdagen højt, så børnene i trygge rammer kan udvikle sig fagligt, personligt og udvikle deres sociale og faglige kompetencer, fællesskaber og venskaber i et stærkt og tydeligt læringsmiljø. Dette skal didaktisk omsættes og finde sted i en bred variation af undervisningsaktiviteter – aktiviteter der motiverer, bidrager til udviklingen af livsduelige mennesker, udfordrer, giver glæde og gode oplevelser.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse: Pr. 1. august 2026.

For yderligere oplysninger
Kontakt

Information om Skovbrynet Skole og Gladsaxe Kommunes skolevæsen: Skovbrynet Skoles hjemmeside og på gladsaxe.dk.

Ansøgningsfrist
Tirsdag den 9. juni, kl. 12.00.
Samtalerne afholdes løbende og ikke senere end uge 25.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Søg stillingen

Tiltrædelse:
1. august 2026

Arbejdssted:
Skovbrynet skole

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Skoleleder Carsten Bott, telefon 40 33 75 80 / mail [email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gladsaxe Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gladsaxe Kommune

Hovedkontor: Rådhus Alle 7, 2860 Søborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3047557//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.