Få opslag som dette inden alle andre

Teamleder til hjemmesygeplejen Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune



Vores dygtige teamleder har fået anden intern stilling i Hjemmeplejen, så vi har nu en ledig teamlederstilling i Hjemmesygeplejen. Teamlederen samarbejder tæt med områdeleder omkring koordinering og ledelse i det daglige.

I Hjemmesygeplejen arbejder 50 dygtige medarbejdere af faggrupperne; sygeplejersker, assistenter, hjælpere samt farmakonom. Vi arbejder tværfagligt og tværsektorielt, og ikke to dage er ens. Vi arbejder tæt sammen for at støtte borgerne på bedst mulige måde og skabe de bedste borgerforløb.

Vi vægter højt, at ledelsen er tæt på medarbejderne og er nærværende i dagligdagen - og her har vores teamleder en vigtig rolle.

Vi søger dig, der er uddannet sygeplejerske og har ledelseserfaring eller mod på at udvikle dig på feltet.

Vi ønsker, at du

  • Arbejder reflekterende og anerkendende
  • Kan tage lederskab og være handlekraftig, når det er nødvendigt
  • Udviser ansvarlighed og loyalitet ift. ledelsesbeslutninger
  • Er god til at have overblik, selv i en omskiftelig hverdag

Som teamleder hos os vil du blandt andet få ansvar for

  • Vagtplanlægning – både langsigtet og daglig registrering. Dette er en arbejdsopgave, der forventes at fylde ca. 30% af den gennemsnitlige arbejdstid
  • Koordinering af daglig drift og tilretning af ressourcer, kompetencer og opgavemængde f.eks. prioritering af dagens opgaver. Dette i tæt samarbejde med leder og afdelingens planlæggere
  • Modtage sygemeldinger om morgenen samt dækning af dagligt fremmøde i alle vagter
  • Være tilstede i vagtskifte på skift med områdeleder
  • Planlægge og deltage i diverse undervisnings- og mødeaktiviteter
  • Understøtte informationer og implementering af nye tiltag
  • Medansvar i forhold til overholdelse af den økonomiske ramme
  • Planlægge og deltage i borgerkonferencer i de tværfaglige faste teams

Arbejdstid: Kan aftales, men vil være mellem kl. 6.45 – 15.30.

37 timer eller efter aftale.

Er du interesseret i at høre mere om os og om stillingen, så kontakt områdeleder for hjemmesygeplejen Cille Boysen Rønde, 29625203 eller nuværende teamleder Nete Boni 29415744.

Ansøgningsfrist 10.6.

Samtaler 19.6.

Ansættelse pr. 1.8 eller efter aftale.

Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo
Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør.

Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil.
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.

Afdeling: Hjemmeplejen Administration

Ansøgningsfrist: 10 June 2026

Placering: Bellisvej, 43, 3300, Frederiksværk, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Halsnæs Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (10.06.2026)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Halsnæs Kommune

Hovedkontor: Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3047638//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.