Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske søges til psykiatrisk sengeafsnit N1 Rehabiliteringspladser i Brønderslev

Region Nordjylland



Er du klar til at gøre en forskel for mennesker med komplekse psykiske udfordringer?
Vi søger en engageret sygeplejerske til vores sengeafsnit på N1 Rehabiliteringspladser. Vi har brug for en kollega, der har lyst til at arbejde i et miljø, hvor din egen tilgang og personlige engagement er central for patienternes behandling og rehabilitering. Er du den sygeplejerske, vi søger til N1 Rehabiliteringspladser?

Om os
Vi er en tværfaglig personalegruppe, der arbejder med patienter med dobbeltdiagnoser og andre komplekse psykiatriske og sociale problemstillinger. Vores fokus er at støtte patienterne i den individuelle recovery-proces og hjælpe dem med at genopbygge struktur i hverdagen. N1 er et lukket sengeafsnit, som kun modtager planlagte henviste patienter, der på forhånd har givet samtykke til indlæggelsen. Vi varetager desuden en fast vagtfunktion for patienter, der dobbeltindlægges direkte i somatikken. På N1 har vi et stærkt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer samarbejde, læring og udvikling højt. Du vil blive en del af et stærkt fællesskab i sengeafsnittet, hvor vi reflekterer og hjælper hinanden. Læs mere om afsnittet her.

Din hverdag hos os
Som sygeplejerske på N1 Rehabiliteringspladser vil du:

  • Arbejde tæt sammen med patienter, der er indlagt fra tre til seks måneder – nogle gange længere, og som har brug for støtte til at håndtere psykisk sygdom, massive sociale udfordringer og ofte også en rusmiddelproblematik.
  • Få ansvar for bestemte patienter, hvor du vil deltage i møder og samtaler med læger, psykologer og socialrådgivere i sengeafsnittet.
  • Deltage i miljøterapi, ADL-træning og rehabilitering, hvor du hjælper med at fremme patienternes mestring og funktionsniveau.
  • Varetage alsidige opgaver, herunder medicinhåndtering, aktivitetsplanlægning og at være ledsager til aktiviteter uden for afdelingen.

Vi har i arbejdet med patienterne adgang til faciliteter som bil, sportshal, gårdhave og sanserum, hvilket vi synes giver den bedste mulighed for at integrere meningsfulde aktiviteter i patienternes dagligdag.

Vi leder efter dig
Vi søger en sygeplejerske, der:

  • Har lyst til at arbejde med mennesker og er klar til at indgå i et tæt samarbejde med kolleger i sengeafsnittet.
  • Besidder tålmodighed og evnen til at skabe struktur, så du kan støtte patienterne i deres individuelle tempo.
  • Er åben for læring og udvikling, uanset om du har erfaring fra psykiatrien eller ej.
  • Har et positivt sind og ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Introduktion
Erfaring er et plus, men ikke et krav. Vi har et grundigt introduktionsprogram, hvor du får mulighed for at tilegne dig færdighederne for at varetage jobbet. Derudover kommer du på relevante kurser, tages ud af normeringen de første uger og tildeles en mentor. Vi er af den overbevisning, at en god introduktionsperiode, hvor der er plads til læring og spørgsmål, er afgørende for trivslen for vores nye kolleger. Du kan læse mere om vores introduktionstilbud her.

Praktiske oplysninger
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, i skiftende dag- og nattevagter. På N1 arbejdes der både i 8- og 12-timers vagter. Derudover forventes det, at man har 5 eller 6 weekender over et 12-ugers rul.

Løn- og ansættelsesvilkår
Gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.

Har du spørgsmål?
Hvis du har brug for at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Louise Nielsen på e-mail [email protected] eller telefon 29130646.

Sådan søger du jobbet
Ansøgningsfrist: 15. juni 2026.
Samtaler afholdes: 19. juni 2026.
Tiltrædelse: 1. august 2026 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: d. 15. juni 2026

Afdeling: Hjørringvej 180 9700 Brønderslev

Lokation: Aalborg Universitetshospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Hovedkontor: Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3048026//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.