Få opslag som dette inden alle andre

Proceskonsulent til udvikling i Vejle Kommune

Vejle Kommune



Brænder du for at skabe udvikling og forandring, der kan løfte kommunale processer og gøre en forskel i Danmarks 5. største kommune? Og trives du i en rolle med tæt samarbejde med både ledelse og fagområder? Så er det måske dig, vi søger.I Vejle Kommune er vi kommet langt, men vi ønsker at komme endnu længere. Vi arbejder med udvikling, analyser og projekter på en måde, som gavner og effektiviserer medarbejdernes daglige opgaveløsning, service til kommunens borgere og organisationen som helhed.

I den forbindelse søger vi en proceskonsulent, som vil være med til at understøtte vores mission om at være Danmarks mest effektivt drevne kommune.

Om jobbet
Effekt & Styring er et team i Økonomi- & Arbejdsmarkeds forvaltningens stab, hvor vi arbejder kontinuerligt på at sikre en effektiv drift, der skaber mest mulig værdi. Vi udvikler og optimerer kommunens processer gennem tværfaglige projekter baseret på data, analyser, systemer og nytænkning. Til det søger vi nu en proceskonsulent med stærke projektlederkompetencer, der kan drive disse projekter.

Du får ansvar for at lede hele processen fra idé til implementering – fra at identificere optimeringspotentialer til at sikre forankring i praksis. Du skaber struktur i komplekse problemstillinger, samler relevante aktører og sikrer fremdrift og resultater i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere.

Stillingen vil blive formet sammen med dig, og dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Drive og lede udviklingsprojekter fra analyse til implementering
  • Analysere arbejdsgange og data og omsætte indsigter til konkrete løsninger
  • Facilitere workshops og samarbejdsprocesser på tværs af organisationen
  • Designe og gennemføre test- og evalueringsforløb med fokus på kvalitet og effekt
  • Sikre implementering, opfølgning og gevinstrealisering
  • Understøtte ledelsen og udarbejde beslutningsoplæg og business cases

Vi søger i høj grad en skarpere kobling mellem den økonomiske bundlinje og den reelle effekt for borgeren, og du vil som proceskonsulent have en helt central rolle i denne bevægelse.

Vi søger
Vi forventer, at du har en lang videregående uddannelse og gerne stærke projektlederkompetencer. Du trives med at skabe fremdrift i komplekse organisationer, kan omsætte analyser til konkrete resultater og kan genkende dig selv i de fleste af nedenstående:

  • Tager ejerskab, skaber fremdrift og driver projekter sikkert i mål
  • Har en analytisk tilgang og kan omsætte indsigt til konkrete løsninger og forbedringer
  • Har forståelse for data, systemer og sammenhænge på tværs – og evner at anvende det aktivt i udviklingsarbejdet
  • Er nytænkende, ambitiøs og motiveret af at skabe udvikling og varige forbedringer
  • Er stærk i samarbejde og kan skabe resultater sammen med forskellige fagligheder og på tværs af organisatoriske niveauer
  • Opbygger tillidsfulde relationer og møder andre med en respektfuld og inddragende tilgang
  • Har økonomiforståelse og blik for værdiskabelse på flere bundlinjer
  • Kommunikerer klart og kan formidle komplekse problemstillinger
  • Har erfaring fra en politisk styret organisation

Vi tilbyder dig

  • Et udfordrende job i en af Danmarks største kommuner, hvor dine indsatser vil have stor betydning for vores udvikling og daglige drift
  • En central projekt- og proceslederrolle med ansvar for hele udviklingsprocessen
  • Varierede opgaver tæt på drift og ledelse
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på samarbejde
  • Fleksibilitet og mulighed for faglig udvikling
  • Et engageret team med høj faglighed, der arbejder sammen for at skabe de bedste resultater

Om os
Vi er en sammensat gruppe med baggrunde fra bl.a. statskundskab, økonomi, IT og design. Vores fælles drivkraft er at skabe mærkbar og målbar effekt både i organisationen og for borgerne. Vi fungerer på mange måder som interne konsulenter, der går nysgerrigt, respektfuldt og målrettet til vores opgaver. Der er stor tillid til den enkelte og frihed til at finde den rette vej til den bedste løsning.

Du vil passe godt ind, hvis du motiveres af ansvar og komplekse problemstillinger – og hvis du har lyst til at være med til at sætte retning i et team, der stadig er ved at definere sig selv.

Vi glæder os til, at du bliver en del af det.

Flere oplysninger
For eventuelle spørgsmål kontakt konstitueret leder Rose Gårsdal Falkenstrøm på tlf. 21 60 66 07 eller mail [email protected]

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest d. 14. juni 2026 kl. 23.59.

Vi udvælger kandidater til samtale den 17. juni og holder samtaler den 19. juni.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

senest opdateret 22. maj 2026

  • Ansættelsessted
    Skolegade 1, 7100 Vejle
  • Arbejdstid
    Fuldtid
  • Tiltrædelse
    1. august 2026
  • Ansættelsesvilkår
    Fastansættelse
  • Ansøgningsfrist
    14. juni 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vejle Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vejle Kommune

Hovedkontor: Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3048132//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.