Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til brystkræftambulatorium – tæt patientkontakt og stærkt fagligt fællesskab

Region Hovedstaden



Vil du arbejde med komplekse patientforløb i et af Danmarks største brystkræftambulatorier – og være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor sparring og læring er en del af hverdagen?

Afsnit for Brystkræft, ambulatorium 4262, i Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet søger en sygeplejerske (32–37 timer) med ansættelse fra 1. august 2026 eller efter aftale.

Om jobbet
Hos os bliver du en central del af patientforløb, der spænder fra nyopdaget brystkræft til længerevarende og komplekse behandlingsforløb indtil livets afslutning.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Deltagelse i første samtale med patienter, der skal i medicinsk behandling
  • Gennemførelse af behandlinger og støtte til håndtering af bivirkninger
  • Sygepleje til patienter med tilbagefald og længerevarende forløb
  • Selvstændige sygepleje- og telefonkonsultationer
  • Vurdering af akutte problemstillinger og visitation
  • Koordinering af patientforløb og tværfagligt samarbejde
  • Samarbejde med klinisk forskningsenhed om protokollerede behandlinger

Du vil arbejde tæt sammen med læger, sekretærer og kolleger i et tværfagligt setup, og hvor vi hver tirsdag har fælles konference.

Sådan er hverdagen hos os
Vi prioriterer faglig udvikling som en integreret del af arbejdet:

  • Hver morgen har vi undervisning, faglig sparring og erfaringsudveksling
  • Du bliver en del af et team med høj grad af selvstændighed og tæt samarbejde
  • Vi arbejder systematisk med evidens, retningslinjer og udviklingsprojekter

Vi er opdelt i tre teams, og alle patienter har en fast kontaktsygeplejerske og -læge, hvilket giver kontinuitet og stærke relationer i patientforløbene.

Vi tilbyder

  • Et struktureret introduktionsprogram tilpasset dine kompetencer
  • Fast oplæringsmakker og tæt faglig støtte i opstarten
  • Mulighed for supervision, herunder ved psykolog
  • Faglig udvikling gennem daglig sparring og undervisning
  • Et arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, refleksion og kvalitet

Hos os betyder et godt arbejdsmiljø, at vi hjælper hinanden i en travl hverdag, prioriterer faglig dialog – og har en kultur, hvor det er trygt at spørge og lære.

Hvem er du
Du trives i en hverdag med komplekse patientforløb og mange samarbejdsflader, og du motiveres af både selvstændighed og sparring.

Vi forestiller os, at du:

  • Arbejder struktureret og kan prioritere dine opgaver
  • Har blik for både patientens fysiske og psykosociale behov
  • Trives i tværfagligt samarbejde
  • Er nysgerrig på at udvikle dine kompetencer
  • Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø

Er du nyuddannet eller erfaren?
Vi har gode rammer for begge dele – med målrettet oplæring til dig, der er ny, og mulighed for faglig fordybelse og udvikling for dig, der har erfaring.

Arbejdstid

  • Hverdage kl. 8.00–15.30
  • Aftenvagt til ca. kl. 17 1 x hver 2. uge
  • Weekendvagt hver 6. weekend (dag eller nat i sengeafsnit)

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte:

  • Oversygeplejerske Susanne Aagaard-Kjær, tlf. 3545 4339
  • Klinisk sygeplejespecialist Helle Gyldenvang, tlf. 3545 9578

Ansøgningsfrist
10. juni 2026, samtaler vil blive afholdt løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.

Ansøgningsfrist: d. 10. juni 2026

Lokation: Rigshospitalet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3048766//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.