Equipment Engineer
PeopleLink
Søg stillingen
INTEGRATION AF UDSTYR PÅ AVANCEREDE SKIBSDESIGN
Odense / København
Odense Maritime Technology er et af verdens førende designhuse inden for design og bygning af de mest effektive skibe til både flåden og civile formål. Virksomheden udfører i øjeblikket, i et tæt samarbejde med andre førende internationale teknologivirksomheder, to vigtige samfundsopgaver: Udvikling og bygning af nye arktiske flådeskibe, og klimavenlige færger, der vil understøtte den regionale mobilitet og den grønne omstilling.
Specialist i integration og design af mekanisk udstyr på flådeskibe
Er du maskin- eller skibsingeniør (eller lignende) og brænder du for at integrere forskellige typer udstyr i en samlet kompleks løsning som er funktionel og sikkerhedsmæssigt i top. Så får du her mulighed for at udleve din kreativitet og evne til at tænke tredimensionelt – samtidig med at du bevarer den tætte kontakt til din mekaniske faglighed.
Du bliver en del af en ingeniørgruppe med fokus på at indrette den funktionelle del af skibets udrustning. Opgaverne spænder bredt – fra dæksudrustning til maskineri – og fællesnævneren er, at udstyret skal være robust, driftssikkert og let at betjene. Samtidig skal det indpasses i et design, hvor pladsen ofte er begrænset, og hvor der tænkes i fremtidige ændringer og udvidelser.
Du får bl.a. en rolle, hvor du i tæt samarbejde med interne kolleger og eksterne leverandører finder og afklarer de bedste løsninger. Dine vigtigste opgaver vil bl.a. være:
- Arrangement og indpasning af dæksudrustning og maskineri – fx kraner, ankersystemer og surringsudstyr
- Arrangement og indpasning af hangarer, redningsmidler, indsatsbåde, adgangsveje m.m.
- Konceptdesign af last- og containerhåndtering
- Udarbejdelse af tekniske specifikationer til udstyrsleverandører
- Medvirken til udarbejdelse af byggespecifikationer
- Samarbejde og koordinering – både internt og med kunder
- Samarbejde og forhandling med system- og udstyrsleverandører
Du kan se frem til et alsidigt job med mulighed for både faglig fordybelse og en bred berøringsflade – i samarbejde med dygtige kolleger og partnere i både ind- og udland.
Ingeniør med bred teknisk indsigt og løsningsorienteret tilgang
Har du erfaring fra den maritime sektors leverandører eller fra maskinindustrien, har du gode forudsætninger for hurtigt at sætte dig ind i opgaven: at udvikle komplekse, kundetilpassede løsninger baseret på kendte moduler og afprøvede koncepter.
Blandt dine vigtige kompetencer og interesseområder vægter vi følgende højt:
- Du har bred teknisk indsigt og interesse for mekaniske konstruktioner
- Du kan sætte dig ind i relevante regler, klasse- og myndighedskrav, som har betydning for udførelsen af dit arbejde
- Du er fortrolig med at tegne i 2D og gerne også i 3D
- Du forstår vigtigheden af samarbejde – både internt og med eksterne specialister – for at skabe gode løsninger og høj brugertilfredshed
- Du behersker engelsk flydende – både skriftligt og mundtligt
Du er vant til at arbejde efter myndighedskrav, standarder og kundespecifikationer, hvor nogle rammer er givet. Samtidig er det er mindst lige så vigtigt at du lægger vægt på at være på forkant med den teknologiske udvikling, hvor du ser øgede krav til bæredygtighed og omkostningseffektivitet som en mulighed for personlig og faglig udvikling.
Der vil være begrænset rejseaktivitet forbundet med jobbet.
En moderne virksomhed med fleksibilitet og fokus på faglig udvikling
Du tilbydes først og fremmest et spændende og udviklende job, hvor du bliver en del af et stærkt specialistmiljø, der stræber efter at være på forkant med udviklingen og levere skibsdesign i verdensklasse. Samtidig bliver du en del af en organisation med korte beslutningsveje og en kultur, hvor godt kollegialt samarbejde går hånd i hånd med høje faglige ambitioner og en moderne tilrettelæggelse af hverdagen. Der er mulighed for et fleksibelt arbejdsliv – med base på kontorerne i Odense og København og med mulighed for hjemmearbejde.
Processen
Klik på ’søg stillingen’ og send os dit CV allerede i dag. Du kan også læse mere på www.odensemaritime.com eller kontakte Jesper Nielsen hos PeopleLink på 2448 2015, hvis du vil vide mere. Vi ser frem til at høre fra dig!
Søg stillingen
Vil du vide mere?
Kontakt
Jesper Nielsen
+45 2448 2015
[email protected]
Læs mere om Odense Maritime Technology
OMT er blandt Europas førende maritime forsvarsteknologivirksomheder med et globalt fokus på forsvar og innovation. OMT beskæftiger mere end 110 specialister og projektledere på kontorerne i Odense og København. OMT tilbyder services inden for skibsdesign, projektering, licenssalg, produktionsteknologi og værftslayouts. Læs mere på www.odensemaritime.com
Download annoncen som pdf
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

