Få opslag som dette inden alle andre

Administrativ koordinator til Villum Fondens uddelinger indenfor teknisk og naturvidenskabelig forskning

The Velux Foundations



Vil du arbejde i en fond med stor samfundsmæssig betydning? Så læs med her: Villum Fonden er en markant bidragsyder til forskning på universiteter og forskningsinstitutioner i Danmark. Vi uddeler ca. 750 mio. kr. om året til teknisk og naturvidenskabelig forskning på de danske universiteter. Hovedparten af midlerne deles ud gennem faste programmer, som støtter forskernes egne ideer.

Behandlingen af forskningsansøgninger og den løbende udvikling af uddelingsområdet foregår gennem en række eksterne komiteer med både danske og udenlandske medlemmer. Sekretariatet for uddelingsområdet, som du bliver en del af, understøtter deres arbejde og kommer med oplæg til udviklingen af uddelingsområdet. Desuden står sekretariatet for den løbende kontakt til ansøgere, bevillingshavere, interessenter og samarbejdspartnere.

Du bliver en del af et meget aktivt og fagligt stærkt team, hvor det er rart at gå på arbejde og hvor vi støtter hinanden i opgaveløsningen, og giver plads til løbende personlig udvikling. Vi følger op på opgaver i fællesskab og husker at fejre de mål, som vi når.

Dine arbejdsopgaver
Du vil blive vores anker for koordineringen af sekretariatet for teknisk og naturvidenskabelig forskning, som lige nu tæller en forskningsdirektør (med PA), fire programchefer, og en studentermedhjælper. Du vil desuden være bindeled mellem sekretariatet og fondens fællesadministration. Der vil være begrænset rejseaktivitet forbundet med stillingen. Aftenaktiviteter kan forekomme.

Dine opgaver er bl.a.:

  • Bidrage til den løbende fælles udvikling og optimering af processer i sekretariatet
  • Teknisk, praktisk og planlægningsansvarlig for virtuelle og fysiske møder med bl.a. programchefer, komitéer og arbejdsgrupper, hvor du også selv forventes at deltage
  • Koordinere faste aktiviteter og vedligeholde vores årshjul og kalender
  • Udarbejde præsentationer til møder og events
  • Rejseplanlægning for sekretariatet og komitémedlemmer
  • Sikre professionel, forudseende og imødekommende dialog med komitemedlemmer
  • Kommunikere med bevillingshavere og andre samarbejdspartnere
  • Koordinere med programchefer ift. planlægning forbundet med individuel projektopfølgning
  • Planlægge, bidrage til udvikling og deltage i årlige netværksaktiviteter for bevillingshavere
  • Bidrage til at vi løfter nye initiativer på tværs af fondens uddelingsområder
  • Bidrage til den løbende opfølgning på bevillinger, herunder:
    • afrapportering fra bevillingshavere
    • behandle ændringsanmodninger fra bevillingshavere
    • betalinger

Vi har brug for dig, der kan spejle sig i følgende kvalifikationer:
Du står kompetent i den koordinerende rolle og har en stærk administrativ profil. Du arbejder systematisk og evner at bevare helhedsoverblikket i en ofte travl hverdag, samtidig med, at du har et godt blik på at sikre kvaliteten i vores leverancer. Som person agerer du selvstændigt, og har gode samarbejdsevner. Du er dygtig til at kommunikere og formår at udfolde og omsætte dine stærke samarbejdsevner i praksis, så du bidrager til et tillidsfuldt og effektivt samarbejde på tværs af organisationen.

Derudover har du:

  • et stærkt blik for sammenhænge og udvikling af effektive processer
  • erfaring med planlægning og koordinering af events
  • stærke kundskaber i dansk og engelsk, både i skrift og tale
  • erfaring med brugen af administrative IT-systemer og er villig til at lære nye systemer at kende
  • gerne indsigt i forskningsadministration.

Om os
Villum Fonden er en almennyttig fond, der støtter teknisk og naturvidenskabelig forskning samt miljømæssige, sociale og kulturelle formål i ind- og udland. I 2025 uddelte fonden knap 2 mia. kr. Fonden blev stiftet i 1971 af civilingeniør Villum Kann Rasmussen, grundlægger af bl.a. VELUX A/S og andre virksomheder i VKR Gruppen.

Villum Fonden holder til i Søborg og deler hus og administrative funktioner med vores søsterfond, VELUX FONDEN. Vi er ca. 70 medarbejdere i alt, og er en arbejdsplads med engagerede kolleger og mange fagligheder, som giver inspiration til opgaveløsningen.

Du refererer til forskningsdirektør Thomas Bjørnholm.

Deadline for ansøgninger 14.06.2026, kl. 00:00 Ansøg nu Ansøgningsfristen er søndag den 14. juni 2026.
Det forventes at afholde samtaler i uge 26 og 27.
Der kan anvendes test og cases i forbindelse med samtaler. Ansøgning og CV mv.sendes via Jobindex.

Spørgsmål kan rettes til Programchef Mira Bendevis på telefon 24259597 eller Forskningsdirektør Thomas Bjørnholm, på telefon 28751835.

Tiltrædelse den 1. august 2026 eller snarest muligt derefter.
Løn og ansættelsesforhold efter aftale.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Kontaktpersoner
Thomas Bjørnholm
Forskningsdirektør Professor T +45 28 75 18 35 M [email protected] Mira Arpe Bendevis
Programchef T +45 24 25 95 97 M [email protected] Kontakt
Villum Fonden
Tobaksvejen 10
2860 Søborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos The Velux Foundations



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


The Velux Foundations

Hovedkontor: Tobaksvejen 10, 2860 Søborg

VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN er begge almennyttige fonde, der arbejder under den fælles paraply THE VELUX FOUNDATIONS.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3049532//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.