Pædagog (barselsvikar)
Diakonissestiftelsen
Børnehuset Marthagården på Frederiksberg søger en pædagog til barselsvikariat
Børnehuset Marthagården er et populært børnehus centralt på Frederiksberg. Marthagården er fordelt over to dejlige huse og ligger tæt på Metro og Den Grønne Sti. Vi er en selvejende institution under Diakonissestiftelsen og på overenskomst med Frederiksberg Kommune.
Som pædagog hos os bliver du en del af en dygtig og alsidig personalegruppe med en nærværende og tillidsfuld ledelse. Du vil blive tilknyttet en vuggestuegruppe, hvor børnene er i alderen ca. 10 mdr.-3 år.
Stillingen er et barselsvikariat på 35-37 timer ugentligt med start i midten af august 2026 eller efter aftale.
Alle børn skal have en god barndom
Børnene i Marthagården skal opleve, at de kan være en del af små og store fællesskaber og kan rumme hinandens forskelligheder. De lærer at være gode mod hinanden, trøste og mærke hinandens følelser. Vi arbejder med at styrke deres selvværd og tro på, at vi alle er født med unikke ressourcer og kompetencer.
Vores pædagogiske metode
I Marthagården har vores praksis afsæt i ICDP (International Child Development Program). Det er en pædagogisk metode og et menneskesyn, der har fokus på, hvad mennesker grundlæggende behøver for at trives og udvikle sig.
Vi tilbyder:
- Du får mulighed for at arbejde med den pædagogiske tilgang ICDP.
- Du bliver en del af et godt læringsmiljø med dygtige kolleger. Vi sparrer i hverdagen og reflekterer, omsætter teori til nærværende praksis og arbejder sammen om de faglige mål på vores personalemøder.
- Du får rum til at understøtte børnenes udvikling gennem leg og læring, både på vores indendørs arealer og på vores store legeplads.
- Du har mulighed for at tegne en sundhedsforsikring hos Dansk Sundhedssikring, da Diakonissestiftelsen har en aftale med dem.
- Du kan deltage i vores madordning til en fordelagtig pris. Vi har eget produktionskøkken, som laver lækker og velsmagende økologisk mad.
- Du kan få DSB Erhvervskort betalt over bruttolønnen, så du slipper for at betale skat af beløbet.
- Gratis parkering på Diakonissestiftelsen lige over for Marthagården.
- Socialt samvær, fester og andre arrangementer med kolleger på tværs af Diakonissestiftelsen.
Lidt om dig:
- Du er uddannet pædagog.
- Du brænder for at give børn den bedste start på livet i fællesskab med andre.
- Du er nærværende og omsorgsfuld og kan lide at lege og være kreativ.
- Du er interesseret i at skabe relationer med og mellem børnene.
- Du er nysgerrig på den nyeste viden på det pædagogiske felt.
Det praktiske:
Ansøgningsfristen er den 12. juni 2026. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende. Tiltrædelse gerne fra den 14. august.2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, herunder principperne for ny løn. Vi indhenter børne- og straffeattest samt tager referencer som led i rekrutteringen.
Har du lyst til at komme på besøg og se Marthagården? Så ring gerne til leder Lone Lykke Olsen på 60 11 17 87 eller til souschef Helle Edelmann på 60 11 17 86 og aftal et besøg. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du også meget velkommen til at ringe til os.
Læs mere om Marthagården her: www.diakonissestiftelsen.dk/marthagaarden
Ansøg her
Ansøg her
Kontakt os:
Børnehuset Marthagården
Peter Bangs Vej 10-12
2000 Frederiksberg
Lone Lykke Olsen
Leder
+4560111787
Ansøg her
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

