Alletiders lærer -matematik, n/t, idræt til Rørby skole.
Kalundborg Kommune
Alletiders lærer -matematik, n/t, idræt til Rørby skole. 26.05.2026
Er du vores nye lærer med hjerne og hjerte? Brænder du for at gøre en forskel og skabe det bedste børnefællesskab med høj faglighed og trivsel, så er det dig vi mangler på Team Rørby, som befinder sig på Rørby skole.
Sådan er vi.
Vi er en lille skole i god stabil udvikling. Vi har pt. 68 elever fordelt på 0-6 klasse, og vi gror stærkt nedefra. Vi har en børnehave ved siden af, som vi har et tæt samarbejde med og her får vi de fleste af vores børn fra. Vi får i år 12 børn i vores børnehaveklasse, det er så fint. Vi er overbevist om, at værdier som at sætte fællesskabet, venlighed og faglighed højt har en stor indflydelse på dette. Du skal derfor være ambitiøs på børnenes vegne, være arbejdsom og kunne have mange bolde i luften. Vi vægter humor højt og har et ressourceorienteret børnesyn, der nysgerrigt og hjælpsomt guider børnene på rette vej. Vi har stort fokus på samarbejde, så det skal du have lyst til. Vi har nemlig som noget helt særligt aldersintegreret undervisning, næste skoleår vil vi starte ud med 0-1 har parallellagte timer, så de kan være sammen, når det giver mening (to lærere), 2-3 klasse (1 lærer), 4-5, og 5-6 klasse sammen (to lærere). Holdene er ikke stabile og vi deler hold alt efter det der er behov for, der kan også laves Co-teaching på fuld speed.
Vi har de skønneste udendørsområder til bevægelse og praksisfaglighed. Og vi har et helt ny praksisfagligt værkstedslokale, hvor der er plads til innovation og nye arbejdsmetoder, hvis du har lyst til det. Vi har to gange 4 ugers projektorienteret undervisning om året, hvor skemaet brydes op og børnene har de samme lærere i alle timer fra 8-13. Vi har morgensang hver morgen, samt udeskole to klokketimer i indskolingen. Vi er en moderne skole, der er med på beatet. Vi har stort fokus på trivsel, og når noget fungerer godt, gør vi mere af det, og det som ikke fungerer, skifter vi ud. Alt personalet i hele landsbyordningen er uddannet til Friends Resilience-vejledere, et trivselsprojekt, hvor alle børn og voksne har samme forudsætninger, sprog og går samme.
Du er vigtig fordi.
Du gør en kæmpe forskel for vores børn, både fordi du sætter fagligheden højt, men lige så meget, fordi du er det menneske du er. Dit væsen og tilgang til livet smitter af og laver et uforglemmeligt spor hos vores børn. Da vi er en lille enhed, har du, dit humør og din indstilling til børnene og læreropgaverne stor indflydelse på dine kollegaer. Vi giver noget af os selv til fællesskabet og vi vægter et godt psykisk arbejdsmiljø højt.
Vi har brug for.
Vi har primært brug for en matematiklærer, natur/ tekniklærer og idrætslærer til mellemtrinnet og indskolingen. Er du matematik-vejleder får du en attraktiv stilling, hvor der rent faktisk er tid til at vejlede.
Er det dig vi mangler?
Har du lyst til at være med til at præge og udvikle fremtidens skole på Rørby skole, så skriv en ansøgning, hvor du fortæller hvem du er og hvorfor det lige præcis er dig vi mangler inden d. 19. juni. Stillingen er på 37 timer med opstart 1. august. Vi holder løbende samtaler, og forbeholder os retten til at trække ansøgningen tilbage, når den rigtige kandidat er fundet.
Skriv gerne en til to referencer og deres telefonnumre i ansøgningen, som jeg kan kontakte, hvis du tages i betragtning til stillingen.
Du er velkommen til at ringe og få en uformel snak og se skolen. Dette vil selvfølgelig være fortroligt.
Med venlig hilsen
Tina Baunbæk Joensen
Skoleleder
Bakkegårdvej 15, Rørby
4400 Kalundborg
Tlf. 20 55 58 26
Lokation:
Kalundborg
Stillingstype:
Fuldtid
Ansøgningsfrist:
26. juni 2026
Ansættelsesdato:
1. august 2026
Kontakter:
Tina Baunbæk Joensen
Skoleleder
+45
+45 20 55 58 26
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

