Få opslag som dette inden alle andre

Projektmedarbejder til udtagningsprojekter hos Naturstyrelsen Søhøjlandet – vær med til at forme fremtidens natur

Naturstyrelsen



Vil du være med til at arbejde med den grønne arealomlægning og store naturprojekter? Trives du med både ansvar og selvstændighed i arbejdet, og vil du samtidig bidrage til at vi i fællesskab gennemfører projekter for klima, natur og vandmiljø? Hos Naturstyrelsen Søhøjlandet søger vi en projektmedarbejder, der skal indgå i vores naturprojektteam.

Opgaver og organisering
Du bliver en del af indsatsen for at gennemføre projekter til udtagning af lavbundsjorder og etablering af kvælstofvådområder som led i aftalen om et Grønt Danmark. Projekterne foregår primært på private landbrugsarealer og gennemføres i tæt samarbejde med lodsejere, kommuner, udtagningskonsulenter og jordfordelingsplanlæggere.

Du kommer til at arbejde bredt med projektarbejde, lodsejerdialog og myndighedsprocesser i krydsfeltet mellem natur, mennesker og praktisk projektarbejde. Du bliver en del af vores naturprojektteam, der driver en række større naturprojekter i Midt- og Østjylland.

Din profil
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse, fx biolog, agronom, forstkandidat, landinspektør, geograf, ingeniør eller skov- og landskabsingeniør. Det er et krav, at du har kørekort til personbil.

Derudover ser vi gerne, at du i større eller mindre grad har følgende kompetencer:

  • Gåpåmod og vedholdenhed til at arbejde med komplekse, langvarige projekter.
  • Stærke relationsevner - trives i tæt dialog med interessenter og lodsejere.
  • Samarbejdsorienteret og lyst til at bidrage til et stærkt fagligt fællesskab.
  • Klar kommunikation – både skriftligt og mundtligt.
  • Faglig nysgerrighed på alt fra hydrologi til økonomi, udbud og myndighedsprocesser.
  • Kendskab til jordfordeling og ejendomshandel.
  • Forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation.

Dit arbejdssted
Naturstyrelsen Søhøjlandet er én af styrelsens 16 lokale enheder og forvalter statens skove og naturarealer i Midt- og Østjylland. Ud over lavbunds- og vådområdeprojekter arbejder enheden bl.a. med naturnationalparker, skovrejsning, urørt skov, naturforvaltning og friluftsliv.

Du får base på kontoret i Silkeborg sammen med ca. 36 kolleger med forskellige fagligheder. Hverdagen er præget af en uformel tone, stærkt kollegialt fællesskab og fokus på tillid, samarbejde og faglig udvikling.

Du bliver en del af Naturstyrelsens landsdækkende netværk for naturprojekter. Projekterne forankres lokalt, men netværket arbejder sammen om fremdrift på tværs af landet. Det betyder, at du i perioder kan blive bedt om at hjælpe andre enheder, når det er nødvendigt for at realisere et projekt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) eller i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for Skov- og landskabsingeniører.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner.

Arbejdssted er Naturstyrelsen Søhøjlandet.

Stillingen søges besat 1. september 2026.

Yderligere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte teamleder Anne Gro Thomsen på telefon 22889942.

Du kan læse mere om Naturstyrelsen på https://naturstyrelsen.dk/ og om projekterne under ”Ny natur”.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende dine oplysninger, motiveret ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest d. 14. juni 2026.

Der forventes afholdt samtaler d. 25. juni 2026.

Ansøgningsfrist: d. 14. juni 2026

Afdeling: Førstballevej 2 7183 Randbøl

Lokation: Naturstyrelsen, Søhøjlandet, Silkeborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Naturstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Naturstyrelsen

Hovedkontor: Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl

Naturstyrelsen er en styrelse i Miljø- og Fødevareministeriet, der varetager opgaver i skove, naturområder og langs kysterne i Danmark. Naturstyrelsen forvalter cirka 200.000 hektar statslige skove og naturområder, så der skabes størst mulig værdi for samfundet i form af gode rammer for friluftslivet, beskyttelse af naturen og effektiv drift af styrelsens skove og andre naturområder.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3049839//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.