Få opslag som dette inden alle andre

Co-teacher til Trørødskolen

Rudersdal Kommune



”Bliv en del af et stærkt arbejdsfællesskab med fokus på elevernes læring og trivsel”

Har du interesse i at arbejde specialpædagogisk i almenområdet, samt lyst til at være med til at løfte én af folkeskolens vigtigste opgaver? Så se denne stilling.

På Trørødskolen er vores vigtigste opgave og hensigt klar: Alle elever skal lære, udvikle sig og trives i et stærkt fællesskab. Det er den opgave, vi hver dag ønsker at løse sammen – som skole.

Trørødskolen søger en medarbejder, der med erfaring, motivation og viden, kan indgå som en aktiv del af et årgangsteam. På Trørødskolen tror vi på, at vi lykkes bedst, når vi er i et tæt samarbejde om praksis, hvor vi forbereder, udfører og evaluerer undervisningen sammen. Dette skaber i vores verden de bedste deltagelsesmuligheder for børn.

Du er en nærværende person med gode relationskompetencer, som ønsker at bidrage til at eleven får en relevant og udbytterig skoledag fagligt og socialt, hvor tydelig struktur og stabilitet er en nødvendighed. Vi ser gerne at du har erfaring i arbejdet med børn ”der går særligt i verden”, samt kender til vigtigheden af et tæt samarbejde mellem skole og hjem.

Du er systematisk og kan arbejde med tilblivelse og udførelse af pædagogiske handleplaner i samarbejde med kollegaer og PPR.

En skole med fællesskabet som fundament
På Trørødskolen arbejder vi målrettet med klassen som det forpligtende fællesskab. Vi tror på, at stærke fællesskaber er forudsætningen for både læring og trivsel – og det gælder både for elever og medarbejdere.

Vi er en skole med undervisningsparate elever, familier med høj socioøkonomi og et stærkt fagligt udgangspunkt. Det giver os mulighed for at holde fokus dér, hvor det gør den største forskel: Kvaliteten af undervisningen og elevernes faglige og personlige udvikling.

Et professionelt arbejdsfællesskab
Hos os bliver du en del af vores skole, hvor vi løfter opgaven i fællesskab. Vi arbejder i forpligtende teamstrukturer med fælles forberedelse, tydelige mål og en kultur præget af:

  • Ansvarlighed og høje forventninger.
  • Åben vidensdeling.
  • Fælles refleksion over praksis.
  • Fokus på løsninger for fællesskabet bedste frem for enkeltstående indsatser.

Vi prioriterer samarbejdet, fordi vi ved, at god undervisning skabes i fællesskab – ikke alene.

Stillingen
Konkret vil stillingen være på kommende 5. årgang. Vi har brug for, at du kan være med til at skabe ro og struktur for en elev, bidrage til at barnets stemme høres samt er med til at skabe rammerne for, at eleven kan øge dets faglige og sociale trivsel i fællesskabet. Det er dog ligeså vigtigt, at der arbejdes med hele fællesskabet og ikke kun den enkelte elv.

Derfor skal du vælge Trørødskolen
Trørødskolen er en del af Rudersdal Kommune og ligger i naturskønne omgivelser med gode faciliteter både ude og inde. Vi bruger aktivt vores omgivelser i undervisningen.

Vi arbejder bevidst med balancen mellem:

  • digital og analog undervisning
  • kreativitet og faglig træning
  • fælles retning og professionel frihed

Som medarbejder får du gode strukturelle rammer for dit arbejde – både fagligt og organisatorisk – og adgang til relevante digitale værktøjer.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. august 2026 eller hurtigst muligt.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Om os
Trørødskolen har ca. 1.000 elever og omkring 100 medarbejdere. Vi har en engageret og samarbejdende forældrekreds, som er en vigtig del af skolens samlede fællesskab.

Ansøgning og kontakt
Du er meget velkommen til at kontakte os og aftale et besøg – vi viser gerne skolen frem og fortæller mere om vores arbejde.

Ansøgning, CV og relevante bilag sendes via ”Søg stilling”.

Ansøgningsfrist: 15.6.26

Samtaler: 18.6.26 - Der vil være mulighed for, at afholde løbende samtaler.

Kontakt:

Claus Andreasen

Viceskoleleder

[email protected]

Tlf.: 72 68 45 99

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Claus Bjørn Andreasen

Viceskoleleder

[email protected]
Tlf.: 72684599

Ansøgningsfrist:

15. juni 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rudersdal Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rudersdal Kommune

Hovedkontor: Øverødvej 2, 2840 Holte

Rudersdal Kommune beskæftiger ca. 5000 medarbejdere. De fleste arbejder direkte med børn, unge, voksne og ældre på kommunens institutioner, og omkring 590 medarbejdere arbejder med udvikling og administration.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3050720//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.