Teknik og Miljø søger to administrative sagsbehandlere til Råden over Vejareal
Aarhus Kommune
Om jobbet:
Du vil få en central placering som sagsbehandler i afdelingen ”Parkering og Råden over Vejareal” med en bred berøringsflade i hele Aarhus Kommune. Det er derfor vigtigt, at du er god til at samarbejde og kan kommunikere tydeligt på mange forskellige niveauer. Vi søger en udpræget serviceminded og fleksibel medarbejder, som også kan være principfast, når omstændighederne kræver det. Du vil til daglig referere til afdelingslederen i Parkering og Råden over Vejareal.
Kerneopgaven består i at hjælpe og vejlede byens borgere og virksomheder i forhold til tilladelser til råden over vejareal (tilladelse til ikke-trafikal brug af det offentlige vejareal).
Du kan læse mere på www.aarhus.dk/rov.
Det er en fordel, hvis du har en positiv, analytisk og udviklende tilgang til opgaveløsningen.
Du kommer til at indgå i en afdeling med 15-18 kolleger. Dine tætteste samarbejdspartnere vil være afdelingslederen, afdelingens øvrige sagsbehandlere samt afdelingens tilsynsførende.
Dine arbejdsopgaver:
- Myndigheds- og klagesagsbehandling på Råden over Vejareal
- Udsendelse af regninger og behandling af indsigelser mod regninger
- Diverse ad hoc-opgaver og mødedeltagelse
- Daglig telefonisk kontakt med borgere og ansøgere
Den rette kandidat:
- Du formulerer dig klart og præcist både på skrift og i tale. Du har en god portion tålmodighed og evner at have en pædagogisk tilgang til at lære fra dig.
- Du har flair og interesse for at arbejde i en dynamisk, politisk styret organisation.
- Du er fagligt ambitiøs og har lyst til at bidrage konstruktivt til, at forvaltningen drives så effektivt som muligt.
- Du har indsigt i og/eller interesse for det specialiserede område indenfor Teknik og Miljø.
- Du er omhyggelig, ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt, men altid i dialog og samarbejde med kolleger og ledelse.
- Du trives i en fagligt ambitiøs, men uformel kultur, hvor der undertiden arbejdes i et højt tempo og med mange opgaver samtidigt.
- Du kan arbejde på tværs med blik for helheden, du er proaktiv og har et godt humør.
- Du har sans for det gode samarbejde og processer.
Vi tror, at du har en baggrund f.eks. som professionsbachelor. Du kan være nyuddannet eller erfaren, så længe du er den rette kandidat.
Vi kan tilbyde
Et meningsfuldt, varieret og fagligt spændende arbejdsfelt, som løbende udvikler sig. Vi tilbyder desuden en arbejdsplads, hvor man arbejder tæt sammen om opgaven – og hvor det er den tværfaglige indsats, som gør forskellen. Endelig er vi en afdeling, hvor humor og kollegialt sammenhold værdsættes og prioriteres.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen med opstart snarest muligt eller senest den 1. september 2026.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation og på baggrund af kvalifikationer.
Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår. Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)
Vil du med på holdet?
Så klik på "Ansøg" nedenfor - derefter vil du blive guidet over i Aarhus Kommunes nye rekrutteringssystem, hvor du søger stillingen ved at klikke på "Søg stillingen" for at sende din ansøgning og CV senest 17. juni 2026. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 26, 2026.
Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Felix Vestergaard på telefon 4185 9725.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Parkering
Ansøgningsfrist: 17 June 2026
Placering: Karen Blixens Boulevard 7, 8220, Brabrand
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

