Få opslag som dette inden alle andre

Dansklærer til barselsvikariat på kommende 3. årgang – Vodskov Skole (37 timer)

Aalborg Kommune



Brænder du for danskundervisning, stærke børnefællesskaber og for at være den voksne, der gør en forskel i børns hverdag?

Vil du være med til at skabe et trygt, inspirerende og udviklende skoleår for vores kommende 3. årgang?

På Vodskov Skole søger vi en engageret og relationsstærk lærer til et barselsvikariat med tiltrædelse 1. august 2026. Vi søger en lærer, der brænder for danskfaget, stærk klasseledelse og for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn – både fagligt og socialt.

Stillingen er på fuld tid og du vil primært blive tilknyttet vores kommende 3. årgang, hvor du bliver en central voksen i elevernes hverdag og en vigtig del af et tæt og velfungerende årgangsteam.

Om stillingen
Vi søger først og fremmest en lærer, der er linjefagsuddannet i dansk og som har lyst til at skabe motiverende og varieret undervisning med blik for både faglighed, trivsel og fællesskab, i en stor klasse med mange dejlige forskellige elever.

Derudover vil det være en fordel, hvis du har lyst til eller erfaring med håndværk og design, natur og teknologi og evt. idræt. Linjefagsuddannelse i disse fag er ikke et krav – vigtigst er, at du har mod på at indgå fleksibelt i skolens faglige fællesskab og bidrage til en varieret og praksisnær skoledag.

Vi lægger vægt på undervisning, der skaber deltagelsesmuligheder for alle børn, og vi ser gerne, at du er nysgerrig på praksisfaglige og undersøgende tilgange til læring.

Du bliver en del af et tæt teamsamarbejde med både lærere og pædagoger omkring årgangen. Samarbejde, fælles planlægning og sparring er en naturlig del af hverdagen hos os, og vi forventer, at du har lyst til at bidrage aktivt både fagligt og menneskeligt.

Dine kommende elever ønsker sig…
Når vi spørger børnene, hvad der er vigtigt hos en lærer, siger de blandt andet:

“En som hjælper én, hvis man bliver ked af det”

“En som er sød og ikke råber”

“En som gør timerne spændende”

“En som sørger for, at alle er med”

Det tager vi alvorligt.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • arbejder tydeligt, varmt og professionelt med klasseledelse
  • er stærk relationelt og møder børn med anerkendelse og nysgerrighed
  • trives i tæt samarbejde med kolleger og pædagoger
  • arbejder professionelt og reflekteret med din undervisning
  • tror på, at stærke fællesskaber er afgørende for børns læring og trivsel
  • har lyst til at være en aktiv del af skolens fællesskab

Hvem er vi?
På Vodskov Skole er vi stolte af vores stærke fællesskab – både blandt børn og voksne.

Skolen ligger tæt på Hammer Bakker og Limfjorden, som vi aktivt ønsker at inddrage i undervisningen og i arbejdet med udeskole og varierede læringsmiljøer.

Vi har ca. 570 elever i almenområdet samt to specialafdelinger: et Fokus-tilbud og et VoLiS-tilbud.

Vi arbejder ud fra Aalborg Kommunes vision “Vi kan i fællesskab”, hvor samarbejde, deltagelsesmuligheder og stærke læringsfællesskaber er centrale værdier i hverdagen.

Hos os får du

  • et stærkt og hjælpsomt kollegafællesskab
  • tætte årgangsteams med fælles planlægning og sparring
  • en ledelse tæt på, som bakker op om faglighed og professionel tillid
  • engagerede børn og forældre
  • en skole med højt humør, faglige ambitioner og plads til nye idéer

Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, humør og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen.

Vil du være med?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Kasper Yde på telefon 93 52 03 54 eller mail: [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen til Vodskov Skole.

Ansøgningsfrist fredag d. 12/6 kl.12.

Samtaler forventes afholdt tirsdag d. 16/6

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Afdeling: Dus A - Vodskov Skole

Ansøgningsfrist: 12 June 2026

Placering: Brorsonsvej 1, 9310, Vodskov, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Kommune

Hovedkontor: Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3051384//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.