Få opslag som dette inden alle andre

Dygtig pædagog til gruppeordingen på Søborg Skole - læring i sigte

Gladsaxe Kommune



Vi søger en dygtig pædagog med specialpædagogisk kompetence til vores udskolingsgrupper. Det drejer sig om en barselsstilling på fuld tid.

Drømmer du om at være med i et stærkt team, hvor vi hjælper og gør hinanden gode? Så har du nu mulighed for at blive en del af en velfungerende og udviklingsorienteret skole. På Søborg Skole møder du engagerede og professionelle kolleger, der elsker deres arbejde. Vi løfter i flok og er fælles om opgaverne i et miljø præget af mod og tillid. Vi har en stærk kollegial refleksion og prioriterer læringsfællesskaber og kapacitetsopbygning.

Søborg Skole er en mellemstor byskole i Gladsaxe og ligger i et ressourcestærkt lokalområde. Vi har 570 søde og arbejdsomme elever, hvis forældre bakker godt op om skolen og deltager i at skabe de bedste rammer omkring klassernes fællesskaber. Skolen er tosporet med 22 almenklasser og seks ADHD-grupper. Derfor er vi både nysgerrige på og dygtige til almen- og specialpædagogik.

Vores gruppeordning består af to indskolingsgrupper, to grupper på mellemtrinet og to i udskolingen. Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om den specialpædagogiske opgave. Grupperne er en del af Gladsaxe Kommunes ADHD-tilbud, og det er her du vil få din primære arbejdsopgave. Se beskrivelsen af vores tilbud om gruppeordningen på hjemmesiden.

Alle på Søborg Skole er en del af et årgangsteam med faglig ledelse tæt på. Sammen styrker vi elevernes læring og trivsel. I vores læringsfællesskaber er vi optagede af at diskutere god skole, læring og dannelse, teknologiforståelse, fremtidens læringsmiljøer og PALS.

Vores læringsmiljøer ombygges i de kommende to år, så de i højere grad understøtter vores pædagogiske og didaktiske ambitioner. Det betyder at mellemtrinnet og udskolingen er genhuset i virkelig gode fysiske rammer på GXU, Gladsaxevej 198.

Søborg Skoles lærere og pædagoger er:

  • Fagligt kompetente med interesse for læring, trivsel og dannelse
  • Nysgerrige på at udvikle fælles praksis
  • Reflekterede og anerkendende over for elever, forældre og kolleger
  • Forventningsfulde ift. dem selv, elever, kolleger og ledelsen
  • Idérige, innovative og ansvarsfulde
  • Stærke i deres it-didaktiske kompetencer
  • Bevidste om at skabe deltagelsesmuligheder for alle

Som ny kollega på Søborg Skole får du din egen mentor og et grundigt opstartsforløb i Gladsaxes skolevæsens indsatsområder.

Om stillingen
Der er tale om en barselsstilling på fuld tid i vores udskolingsgruppe og omfatter både skoletimer og fritidsdel (SFO el. klub). Stillingen ønskes besat fra den 1. august 2026.

Vil du vide mere
Se mere på Søborg Skoles hjemmeside og Gladsaxe Kommunes skolevæsen
Kontakt gerne faglig leder for gruppeordningen Mette Munkholm Madsen på telefon 26 22 26 15.

Din ansøgning
Ansøgningsfristen er fredag den 12. juni. Vi afholder samtaler i uge 25. Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse, udtalelser og andre relevante bilag bedes vedhæftet.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Søg stillingen

Tiltrædelse:
1. august 2026

Arbejdssted:
Søborg Skole

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Faglig leder for gruppeordningen Mette Munkholm Madsen på telefon 26 22 26 15.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gladsaxe Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gladsaxe Kommune

Hovedkontor: Rådhus Alle 7, 2860 Søborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3051737//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.