Få opslag som dette inden alle andre

Videnskabelig assistent i forskningsgruppen Energi i Byggeriet

Aalborg Universitet (AAU)



Videnskabelig assistent i forskningsgruppen Energi i Byggeriet

Jobbeskrivelse
En stilling som videnskabelig assistent ved sektionen for Architectural Engineering er ledig i 2 år ved Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg Universitet, Aalborg Campus. Ansættelsen forventes at begynde den 1. august 2026 eller snarest derefter.

Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD) fokuserer på de tekniske og videnskabelige discipliner inden for det byggede miljø. Forskningsområderne spænder fra indeklima og energieffektive bygninger, vindmøller, konstruktionsdesign, konstruktionsmaterialer, geoteknisk ingeniørvidenskab og bølgeenergi til trafik samt mange andre områder. Forskningen udføres både i en national og en international forskningskontekst. Instituttet udfører kontraktforskning for både offentlige institutioner og private virksomheder. Forskningsprojekterne omfatter både teoretisk forskning, in situ-målinger og laboratorieforsøg. Som ansat på Institut for Byggeri, By og Miljø bliver du en del af et internationalt forskningsmiljø, hvor der er fokus på innovation, videndeling og tværfaglige samarbejder.

Dine arbejdsopgaver
Du vil blive tilknyttet ét eller flere forskningsprojekter under forskningsgruppen ”Energi i Byggeriet”, Arbejdsopgaverne kan bestå af laboratoriemålinger og andre former for dataindsamling, efterfølgende databehandling og udarbejdelse af rapporter og videnskabelige publikationer med resultaterne.

Desuden forventer vi at du kan indgå i undervisningsrelaterede opgaver indenfor forskningsgruppens fagområder.

Dine kompetencer
Vi forventer at du har en kandidatgrad som civilingeniør med speciale i indeklima og energi eller tilsvarende, som matcher ovenstående arbejdsopgaver.

Kvalifikationskrav
Ansættelse som videnskabelig assistent kræver kvalifikationer på kandidatniveau.

Hvem er vi
Sektionen arbejder med forskning og undervisning indenfor energi i byggeriet, byggeledelse og bygningsinformatik, f.eks. indenfor følgende emner:

  • Energieffektivitet i bygninger (passive og aktive strategier)
  • Data-drevet design, optimering og renovering
  • Integreret energiproduktion i bygninger
  • Interaktion mellem bygninger og energisystemer
  • Potentialet for energibesparelse i bygningsmassen
  • Nye værktøjer for beregning af energikrav og indeklima
  • Empiriske studier, modellering og real-life anvendelse af teknologier

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning, hvori begrundelser for at ansøge, kvalifikationer i forhold til stillingen samt intentioner og visioner for stillingen angives
  • CV
  • Eksamensbeviser (kandidatbevis og eventuelt ph.d.-bevis)
  • Dokumentation for undervisningsmæssige kvalifikationer (valgfrit).
  • Eventuel publikationsliste. Du må maksimalt vedhæfte 5 publikationer (valgfrit).
  • Øvrige kvalifikationer i forhold til stillingen
  • Referencer/anbefalinger

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Se kontaktpersoner nederst i opslaget.

Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.

Vi anbefaler, at du gemmer en kopi af stillingsopslaget, da opslaget bliver fjernet, når ansøgningsfristen er udløbet.

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet indebærer en shortlistingsproces. Du kan læse mere om det her.

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter og bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter samt protokollat om visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for akademikere i staten og protokollat om visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.

Kontakter

Ansøgningsfrist
10-06-2026

Ref. nummer
2026/783

Afdeling
Institut for Byggeri By og Miljø

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Universitet (AAU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Universitet (AAU)

Hovedkontor: Fredrik Bajers Vej 7K, 9100 Aalborg

AAU’s uddannelser og forskning er problem- og projektbaseret og har fokus på det tværdisciplinære. Gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder udbyder vi virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse. På AAU tror vi på, at viden kan og skal forandre verden. Derfor er AAU et universitet med ambitioner, der rækker langt udenfor murene og ind i kernen af de mest presserende globale og lokale brændpunkter.

Arbejdspladsen har lige nu 110 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 105 færdiguddannede samt 50 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3052001//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.